Vi benytter cookies til at forbedre brugeroplevelsen.Læs mere om cookies

Bliv frivillig på Folkemødet

Som frivillig for Højskolerne på Folkemødet kan du både beskæftige dig med presse, SoMe, debat og praktiske gøremål. Du bliver en del af et fællesskab og bliver en bedre formidler eller debattør.

Hvem kan blive frivillig?

Alle nuværende og tidligere højskoleelever kan blive frivillig for Højskolerne. Vigtigst er, at du brænder for højskolerne, har interesse for politik og gerne vil bruge minimum en dag på dine opgaver.

Hvad får du?

  • Du bliver en del af et fællesskab af højskoleelever.
  • Du får viden om aktuelle politiske emner.
  • Du får adgang til en stor gruppe af indflydelsesrige personer og udvider dit netværk.
  • Du kan blive coachet i sociale medier.
  • Du kan blive klædt på som debattør og meningsdanner.
  • Du får  en særlig frivillig-honorering i form af betalt transport til Frivillighedsmøde og en eller flere "forplejningsbilletter" til mad og drikke under Folkemødet afhængig af opgavens omfang. Højskoleelever, som får betalt kost via højskolen, kan vælge at anvende billetterne til drikkevarer.  


Opgaver (vælges på tilmeldingen)


1) Presse og sociale medier (15 pladser)

Er du skarp med ord, og har du lyst til at hjælpe os med at kommunikere Højskolernes budskaber undervejs på Folkemødet? Din opgave er at opsnappe de vigtigste historier og få dem udover rampen via Twitter, Instagram og Facebook.

Primær referenceperson: Andreas Harbsmeier

Arbejdets omfang:  

Formuleres i samarbejde med Janne Bavnhøj og Andreas Harbsmeier.    Du skal deltage i netværksmøde d. 19. maj i Højskolernes Hus, Nytorv 7, 1450 Kbh. K. og b riefingmøde d. 15. juni kl. 15.00-16.30 i Højskolernes Folkekøkken, Allinge.

2) Stage crew i Højskolernes Folkekøkken (10 pladser)

Har du sans for at få det hele til at spille, når et arrangement skal afvikles og spiller musklerne på dine overarme? Du skal være med til at stille op ifm. arrangementer i Højskolernes telt og hjælpe med nedtagning søndag inden hjemrejse.

Primær referenceperson: Søren Børsting

Arbejdets omfang: 

Du vil indgå i en vagtplan på lige fod med foreningens bestyrelsesmedlemmer og ansatte i Højskolernes Hus. Forvent sammenlagt 8 timers arbejde. Du skal deltage i briefingmøde torsdag d. 15. juni kl. 15.00-16.30 i Højskolernes Folkekøkken, Allinge. Men vi anbefaler, at du også kommer til netværksmødet d. 19. maj.

3) Debattør- og eventkorps (15 pladser)

Er der en politisk kampagnemager eller lobbyist gemt i dig, eller har du lyst til at udvikle dig på dette område, og har du lyst til at være med til at sætte Højskolerne på dagsordenen på Folkemødet - fx med en happening eller event? Vi klæder dig på inden; Vi kigger folkemødeprogrammet igennem og udvælger de vigtigste debatter, hvor vi som højskoler bør være til stede, vi arbejder med budskaberne og hvordan vi bedst får dem igennem. 

Primær referenceperson: Sara Skovborg Mortensen

Arbejdets omfang:  

Din opgave er, at deltage i to selvvalgte debatter eller events på Folkemødet og sørge for at få dit budskab igennem. 
Du skal deltage i netværksmøde d. 19. maj i Højskolernes Hus, Nytorv 7, 1450 Kbh. K. og briefingmøde d. 15. juni kl. 15.00-16.30 i Højskolernes Folkekøkken, Allinge. 

Kom til Frivilligmøde og fredagsbar 19. maj

Alle frivillige inviteres til et frivilligmøde i Højskolernes Hus, Nytorv 7, KBH, fredag den 19. maj 2017. Det er frivilligt, om man vil deltage, med mindre man er en del af presse- eller debattør-korpset - så er det obligatorisk at deltage. Workshoppen varer 3 timer og efterfølges af fredagsbar. Der er transportrefusion, så husk kvittering. For presse- og debattørkorpset, arbejder vi organiseret med at planlægge vores strategiske indsats på Folkemødet, ligesom du vil blive klædt på med basic kommunikations- og kampagneværktøjer.

Yderligere spørgsmål

For yderligere information om Højskolerne på Folkemødet, kontakt:

Jakob Bonde Rasmussen, projektleder

Jakob Bonde Rasmussen

Kommunikationschef
Kommunikation

Andreas Harbsmeier

Ansvarshavende redaktør og pressechef
Højskolebladet

Sara Skovborg Mortensen

International Konsulent
Pædagogisk udvikling

Søren Børsting

Udviklingskonsulent
Folkeoplysning og puljemidler