Weblogs på hojskolerne.dk

Nu er jeg klar til at give den fuld gas

Højskolerne Admin — Fri, 05 Mar 2010 18:39:24 GMT

Jeg tog på Grundtvigs højskole for at forberede journalisthøjskolens optagelsesprøve som fotojournalist. På skolen har jeg haft både fotoundervisning og journalistik, og begge fag har løftet mig til et niveau, der gør at jeg føler mig klar til at give den gas til prøven. I fotoundervisningen har jeg fået en masse fede oplevelser, og kunne udfordre mig selv ved fx at komme i kontakt med fremmede mennesker og ligge flere lag i mine billeder. Jeg er nu helt afklaret med, at jeg skal være fotograf koste hvad det vil, og enhver form for planB findes ikke mere. Lærer og elever har givet mig al den støtte og hjælp, der gør at jeg vil kunne yde alt hvad jeg kan til prøven, og at min interesse for foto og journalistik er vokset. På skolen har jeg også haft andre spændende fag, der har givet mig en større indsigt i det samfund vi lever i. De ugentlige debatter og udflugter, har været et spændende og inspirerende indput til hverdagen. Det fedeste på Grundtvigs højskole er stemningen der altid er helt i top til både fest, torsdagscafe og i hverdagen. Det kan være meget intenst at gå på højskole, men med søde og sjove lærer og folk der tror på dig, sker der en utrolig faglig udvikling på den korte tid. Ud over al det faglige, har jeg fået mig en masse dejlige venner, og nogle jeg kan dele min interesse for foto med. De 4 måneder jeg har gået på Grundtvigs, har helt klart været nogle af de fedest i mit liv! Grundtvigs Højskole med fokus på journalistik, foto, politik, film, medier, kunst, musik, teater, litteratur, filosofi mm. Ida Munch, Grundtvigs, oktober 2009 – februar 2010

100 procent afklaret med hvad jeg vil

Højskolerne Admin — Fri, 05 Mar 2010 18:38:15 GMT

Jeg følte mig ikke klar til at tage verden med storm, og ville bruge mit sabbat år på noget fornuftigt, som jeg vidste at jeg ville få noget ud af. Jeg er en af mange, som ikke var 100% sikker på hvad jeg ville uddannelsesmæssigt, før jeg tog på højskole. Jeg valgte Grundtvigs udelukkende på grund af foto, da jeg gerne vil være fotograf. Jeg har tit fået at vide, at fotograf var en svær karriere, og det var svært at leve af det, og havde derfor lagt det lidt på hylden. Dog, blev jeg 100% afklaret med hvad jeg ville, allerede den første måned af mit ophold. Man får støtte af både venner og lærere på Grundtvigs. Ingen tvivler på dig og alle står til rådighed hvis du skal have hjælp med en fotoopgave. At tage på højskole er klart det bedste jeg har gjort for mig selv, og jeg er blevet mere moden og målbevidst på bare 4 måneder. Derudover har jeg fået venner for livet, og en masse oplevelser jeg ikke ville have undværet! Mille Ayo, Grundtvigs, oktober 2009 – februar 2010 Grundtvigs Højskole med fokus på journalistik, foto, politik, film, medier, kunst, musik, teater, litteratur, filosofi mm.

Fuldt hus på Grundtvigs Højskole

Højskolerne Admin — Wed, 03 Mar 2010 22:57:06 GMT

Der 94 elever tilmeldt studiestart 28. februar og skolen har derfor lukket for tilmelding. Elever som har været sent ude kommer på venteliste. En af årsagerne til den store interesse skyldes, at højskolen har formået at kombinere højskolens fællesskabsorienterede ramme med en anderledes form for læring. Uddannelse på den sjove måde kalder vi det. Eleverne arragangerer festivaler, konferencer og debatter på og udenfor skolen, spiller koncerter, teater, rejser til USA med Amerika-ekspert Mads Fuglede, producerer aviser i samarbejde med dagblade etc. Grundtvigs Højskole formår på den måde at kombinere højskolens unikke fællesskab med fagligheden. Grundtvigs Højskole med fokus på journalistik, foto, politik, film, medier, kunst, litteratur, filosofi mm. For nærmere oplysninger Kontaktperson -- Søren Lerche Grundtvigs Højskole Projektleder sorenlerche@gmail.com 50488192 www.grundtvigs.dk Facebook/grundtvigs.dk

Jan Grarup underviser på Grundtvigs Højskole

Højskolerne Admin — Mon, 22 Feb 2010 12:39:31 GMT

Jan Grarup den mest prisvindende danske fotograf og det succesrige fotobureau Das Buro underviser på Grundtvigs Højskole. Datoen er ikke helt fastlagt, men det finder sted i en tema-uge, hvor eleverne fx kan vælge foto. Grundtvigs Højskole med fokus på journalistik, foto, politik, film, medier, kunst, litteratur, filosofi mm. Grundtvigs Højskole har udviklet sig som en af de absolut førende højskoler, når det kommer til fotoundervisning. Vi er stolte af at byde nogle af Danmarks førende fotografer velkommen på skolen. Undervisningen er både målrettet elever, der ønsker en professionel fotokarriere og elever der blot ønsker snuse til foto.

Jan Grarup er mesteren ude i verden - men også i DK. Se hans billeder og hør hans fortælling HER

Læs mere om Das Buro HER

Fuldt program kommer snarest. Læs mere om vores fotofag hvor Henning Hjort og Martin Bubandt underviser Fotojournalistik Foto og photoshop

Holdstart 15. marts 2010 på Ærø Højskole

Højskolerne Admin — Sun, 21 Feb 2010 15:50:05 GMT

Læs mere om højskolen og skolens 4 linjer på www.aero.dk Rytmisk Musik Sang & Sangskrivning Elektronisk musik & Komposition Skuespil Gæstelærere og turné til Berlin i april 2010.

Grundtvigske højskoler?

Højskolerne Admin — Thu, 18 Feb 2010 01:40:59 GMT

På grundtvigske højskoler er det det levende ord, som styrer, men langt de fleste, der påberåber sig at være grundtvigsk højskole, er det stive fysiske kundskaber, der fylder mest i skemaet. Så er det snarere tale om bjørnbakske højskoler. Der er helt sikkert brug for bjørnbakske højskoler, og de har også mange elever. Grunden til, at mange højskoler mener, at de er grundvigsk, må være fordi, Bjørnbak ikke nåede at blive så kendt som Grundtvig. (Bjørnbak var radikal, hvorimod Grundtvig var konservativ.)

N.F.S. Grundtvig møder Bob D.

Jakob Bonde Rasmussen — Mon, 08 Feb 2010 10:34:51 GMT

Vi indbyder alle læringshungrende unge til et festivaliseret kursus, der giver dig 7 dages højskole efterfulgt af Roskilde Festival, hvor læringen udføres i praksis. Vil du gerne opleve Roskilde Festival på en helt ny måde og samtidig arbejde konkret med noget, du brænder for, så er Festivalhøjskolen måske noget for dig. Vi tilbyder netop nu seks forskellige workshops, hvor du kan afprøve din faglige kunnen og folde dine talenter ud. Der er tale om intet mindre end en nyskabelse i såvel festival- som højskoleregi, når Roskilde Højskole den 20. juni for første gang åbner dørene til Festivalhøjskolen. Over en periode på 15 dage får du sammen med 110 andre kursister muligheden både at komme på højskole, arbejde i praksis med et område på festivalen og bagefter nyde Roskilde Festival som gæst. Roskilde Højskole er endnu ikke bygget, så festivalhøjskolen foregår dels i nedlagte fabriksbygninger i Roskilde og på festivalpladsen under festivalens warm-up-periode, før musikken spiller fra scenerne. Festivalhøjskolen vil afspejle den bredde og variation, som Roskilde Højskole vil have i fremtiden: Vi tilbyder derfor både streetdance, event-performance, filmproduktion, journalistik, musik og retorik. Læs meget mere på: http://www.roskilde-festival.dk/festivalhojskole

Erfaringer er ikke nok til at løse Folkeskolens udfordringer (1)

Højskolerne Admin — Mon, 01 Feb 2010 18:32:09 GMT

I disse dage samles en række mennesker på Marienborg for at give Folkeskolen, hvad statsministeren kalder, et 360-graders eftersyn. Som oplæg til mødet har deltagerne modtaget et faktaark. Her er der fokus på, hvordan danske børn og unge klarer sig i internationale tests, hvor mange ressourcer der bruges på specialundervisning og endelig på de områder af læreruddannelsen, som kan stilles op i skemaer og søjler. I faktaarket står der godt gemt væk i slutningen af et afsnit: ”Færdigheder som kreativitet og selvstændighed er endnu ikke gjort til genstand for systematisk måling. Derfor ved vi ikke, hvor danske elever placerer sig internationalt på disse dimensioner”. Og det er så undskyldningen for ikke at bruge mere tid på disse to - for fremtidens folkeskoleelever - helt centrale felter. Det vil være en brøler af dimensioner, hvis dette faktaark kommer til at sætte den overordnede dagsorden for møderne på Marienborg. Det er dog sandsynligt, at det vil ske, for det er nu så befriende let, enkelt og éndimensionelt at forholde sig til tal og diagrammer. Samtidig har statsministeren også proklameret, at der er tale om et eftersyn. Det bliver nok et eftersyn, som eftersyn er flest: Man kigger tilbage og hæfter sig ved virkeligheden, som den så ud en gang (meget godt illustreret af arket). Det, der kan blive konsekvensen af et ensidigt fokus på historiske tal og eftersynstanken, er tilbageskuende ”løsninger” på folkeskolens problemer. Vi skal fortsat forsøge at lære af erfaringerne, men det må ske samtidig med, at vi er åbne overfor, at løsningen på problemerne skal findes på et helt andet niveau. Det er ikke sandsynligt at ”mere af det samme” kan løse de udfordringer, som folkeskolen kommer til at stå overfor i fremtiden. Det er ikke sandsynligt, at flere undervisningstimer og bedre uddannede lærere vil være tilstrækkeligt til at klæde børn og unge på til fremtiden. Det er ikke sandsynligt, at den Folkeskole, der stadig rigtigt mange steder er rundet af industrisamfundets krav og forventninger, er det rigtige svar på vidensamfundets udfordringer. Derfor er det mit håb, at man på Marienborgmøderne har modet til at se fremad og der få øje på, hvad det er, Folkeskolen har brug for – og at man i det lys ser på erfaringerne. Det vil under alle omstændigheder være en stor fejl at tro, at de rigtige løsninger findes med udgangspunkt i det faktaark, som Statsministeriet har udsendt før møderne.

Sikke noget vrøvl – og det tør jeg godt sige!!!

Højskolerne Admin — Mon, 11 Jan 2010 16:44:38 GMT

I dagens aviser er journalister og politikere helt oppe i det røde felt for at forsvare ytringsfriheden. Årsagen er, at halvdelen af kunstnere, museumsledere og andet godtfolk i en undersøgelse lavet af ugebrevet A4 har udtalt, at de udøver selvcensur og føler at ytringsfriheden er truet. Nu kender jeg ikke ordlyden af de spørgsmål Ugebladet A4 har stillet, men jeg vil ærligt talt tvivle på om de har fået hele omfanget af problemet afdækket. Som gammel museumsleder ved jeg, at hvert år i september bliver samtlige danske museumsledere langt mere regeringsvenlige end de plejer at være. Årsagen er simpel. Omkring første oktober skal man aflevere sin ansøgning til den pulje i kulturministeriet, der kan give penge til større undersøgelser og de rigtig store udstillinger. Derfor retter man ind. Man finder på undersøgelsesområder, der støtter op bag kulturministeriets satsninger, som fx det berømmede Industrikulturens år, som var Brian Mikkelsens (vellykkede) forsøg på at få samtlige museer til at propagandere for den holdning, at socialdemokratiet er forældet. Derfor kan det virkelig undre, at den form for selvcensur som samtlige offentlige ledere kender til, men som man næppe vil stå frem med offentligt ikke er blevet nævnt i forbindelse med undersøgelsen. Selvfølgelig er der sikkert nogen, der har fundet fløjlshandskerne frem for ikke at krænke en minoritet, men hvad er egentligt værst. At man som flertal og holdningsdanner passer på ikke at krænke et mindretal eller at man som majoritet og statsmagt forsøger at begrænse systemkritikere? Den nuværende regering begyndte i 2001 et voldsomt angreb på holdningsdannere, der var kritiske over for regeringen og staten. I dag gennemsyrer det kulturen både inden for kulturverdenen, hvor man styrer gennem puljer og inden for højskoleverdenen, hvor man styrer gennem tilskudslovgivningen. Inden for hele statsapparatet har man flyttet flere og flere penge fra driftsbevillinger til puljebevillinger. Denne udvikling viser, at opfordringen til selvcensur ikke er en tilfældig konsekvens af forvaltningsændringer, men en bevidst strategi. Denne form for holdningsstyring og opfordring til selvcensur var langt mere interessant end frygten for somaliere med økser. Selvfølgelig kan Carina Christensen og kulturministeriet nu tage endnu en tur i tegningskarrusellen, men det var måske lidt mere relevant at kigge på træstammen i ministeriet og statens eget øje!!!

Flere elever = Nye fag

Højskolerne Admin — Mon, 28 Dec 2009 10:25:08 GMT

Grundtvigs Højskole har i forlængelse af de mange nye elever fået nye fag. USA analytiker, Mads Fuglede er tilbage efter et halvt år i Washington. Mads Fuglede underviser i International politik, Amerikansk politik, USA – Kultur og Identitet Se skema HER Se alle vores fag HER Af nye fag tilbyder vi fx: MODERNE DANSK KULTURHISTORIE Hvad fortæller Natasjas populære sang ”Giv mig Danmark tilbage” om de sidste 40 års politiske udvikling, og hvad siger Lars von Triers komedie ”Direktøren for det hele” om senmoderne virk-somhedskultur? De spørgsmål og mange andre skal vi forsøge at besvare i faget Moderne dansk kulturhistorie. Læs mere HER PERSONLIGHEDSPSYKOLOGI – HVORDAN BLIVER VI DEN, SOM VI ER? Hvad er afgørende for, at vi bliver den, som vi gør? Er vores adfærd betinget af kræfter inde i os eller har omverdenen den afgørende betydning? Og i hvilket omfang er vi selv herre over, hvordan kræfterne inde i os og omverdenen påvirker os? Læs mere HER UDVIKLING I AFRIKA – EN UMULIGHED? I faget ”Udvikling i Afrika – en umulighed?” ser vi udviklingsmuligheder for Afrika. Vi diskuterer udviklingspolitik og handelsvilkår og undersøger hvilken rolle WTO, Verdensbanken og den rige del af verdenen spiller. Faget vil nok give stof til eftertanke om, hvordan verdenen hænger sammen og måske bliver vi klogere på, hvilke udviklingsmuligheder, der eksisterer. Læs mere HER SOCIALE MEDIER OG SAMFUND Grundtvigs Højskole opretter fra d.28. februar et nyt fag om sociale medier. Vi analyserer og diskuterer sociale mediers betydning for demokratiet, politik, sociale bevægelser, privatlivet og virksomheder. Vi vil få besøg af professionelle, der har udmærket sig indenfor de fem felter. Vi afslutter forløbet med at klassen deles op i grupper, som alle udarbejder en kommunikationsplan for Grundtvigs Højskoles brug af sociale medier. Læs mere HER ACCESSORIES Faget er tænkt som en stor afprøvning af materialer, udtryk og teknikker. Du kan lave tørklæder, smykker, æsker, bælter, sutsko, tasker og meget mere. Materialerne vil bestå af alt lige fra læder, plastik, sterlingsølv og pap – og evt. hvad du medbringer fra gemmerne. Læs mere HER

Nyt fag om sociale medier

Højskolerne Admin — Tue, 22 Dec 2009 00:02:29 GMT

Grundtvigs Højskole opretter fra d.28. februar et nyt fag om sociale medier. Vi analyserer og diskuterer sociale mediers betydning for demokratiet, politik, sociale bevægelser, privatlivet og virksomheder. Vi vil få besøg af professionelle, der har udmærket sig indenfor de fem felter. Vi afslutter forløbet med at klassen deles op i grupper, som alle udarbejder en kommunikationsplan for Grundtvigs Højskoles brug af sociale medier. Grundtvigs Højskole med fokus på journalistik, foto, politik, film, medier, kunst, litteratur, filosofi mm. Demokrati: Vi indleder undervisningsforløbet med at diskutere demokrati-, identitet- og kommunikationsteorier samt traditionelle mediers betydning for demokratiet. Derefter diskuterer vi sociale mediers betydning og potentiale for demokratiet. Der har gennem de seneste 20 år været en del forskning om, hvordan internettet kan skabe rammen for et deltagende demokrati også kaldet en deliberativ proces. Sommeren 2009 så man hvordan studenter i Iran brugte sociale medier til at bryde statens censur og dermed holde verden informeret omkring undertrykkelsen og de folkelige protester. I USA har organisationen AmericaSpeaks arbejdet med online Townhall meetings i 10 år. Jeg har mødt præsidenten, som rejser verden rundt og deler sine erfaringer med hvordan internettet, sociale medier og “face to face møder” kan kombineres til at udvikle det deltagende demokrati. Vi vil diskutere hvad skal der til for at skabe rammen for dialog og engagement, og hvordan kan internettet være med til at skabe fællesskaber? Disse spørgsmål er centrale i forhold til at udnytte de sociale medier succesfuldt. Politik: Obamas og danske partiers brug af sociale medier. Vi vil diskutere de problemstillinger, som er indlejret i at anvende sociale medier inden for politisk kommunikation. I Danmark har alle partier vist stor interesse for brugen af sociale medier. De har studeret Obamas valgkampagne, og flere danske kampagnechefer har været i USA under valgkampen for at se, hvordan elementer af Obamas kampagne kan integreres i næste valgkamp. På linje med Obama, håber de at kunne optimere muligheden for dialog med partimedlemmer og vælgere, en øget mobilisering af aktivister, øget kontrol over de budskaber, der kommunikeres ud i offentligheden, og muligheden for at få flere donationer. De sociale medier er en væsentligt anderledes kommunikationsform end massemediernes envejskommunikation. Med den øgede brug af Facebook og andre sociale medier samt de politiske partiers udvikling af nye sociale medier, ligger der en stor udfordring i at nytænke politisk kommunikation. Dermed finder vi det interessant at diskutere handlemuligheder og dilemmaer ved at implementere sociale medier i politisk kommunikation. Hvordan begrunder politikere og deres rådgivere den øgede inddragelse af sociale medier i politisk kommunikation, og hvilken rolle spiller mediet i den konkrete kontekst? Sociale medier og internettet har åbnet en mulighed for at lægge rammen for deliberative processer, hvilken indflydelse har sociale medier på relationen mellem borgere og politikere, og hvordan kan sociale medier bidrage til en nytænkning af politisk kommunikation? Sociale bevægelser: Vi undersøger hvordan en dansk social bevægelse ved navn ”Kirke Asyl”, har formået at bruge sociale medier til mobilisering. Kirke Asyl har ingen partipolitisk tilknytning, dog har flere aktivister på tværs af partier og sociale bevægelser engageret sig i bevægelsen for at hjælpe de afviste, udvisningstruede og hjemsendte irakiske asylansøgere. Bevægelsen er i høj grad drevet af værdipolitik, handling, politisk protest i forhold til den siddende regering og aktioner rettet mod politiet som udfører de politiske beslutninger. Det har resulteret i indsamling af store beløb på meget kort tid, inddragelse af frivillige, mobilisering til blokader og demonstrationer, når irakiske asylansøgere er blevet hjemsendt, samt påvirket traditionelle massemedier og politikere og dermed også blevet til en meningsdannende aktør i debatten om de afviste Irakiske asylansøgere. Privatlivet: 2 millioner danskere er på Facebook. Mange har svoret, at de aldrig ville være på Facebook, men med tiden kan de ikke undgå det. Diskussionen om Facebook og Twitter er ofte omkring: Hvad handler det om? Hvad kan man egentlig bruge det til? Facebook er hvad du gør det til. Jeg har selv valgt at bruge det til at teste mit arbejde, reklamere for højskolen, holde kontakt til bekendte, debattere, chatte med venner og udbygge mit professionelle netværk etc. Hvad bruger du og dine venner det til? Hvordan påvirker det ens liv, dagligdag, ens identitet og ens relation til omverdenen? Virksomheder: Blandt virksomheder er der en udbredt diskussion om hvorvidt, man skal gøre brug af sociale medier. Vi analayserer og diskuterer brugen af viral reklame, branding, facebook og Youtube. Nedenfor er en kort film, som argumenterer for, at virksomheder bør gøre brug af sociale medier. Men hvordan gør man det bedst muligt? Vi afslutter forløbet med at klassen deles op i grupper, som alle udarbejder en kommunikationsplan for Grundtvigs Højskoles brug af sociale medier. Faglærere: Søren Lerche

Grundtvigs Højskole populær som aldrig før

Højskolerne Admin — Mon, 21 Dec 2009 02:57:00 GMT

Grundtvigs Højskole oplever en stor søgning til forårsholdet 3. januar 2010. 87 elever er nu tilmeldt og vi regner med fuldt hus. Grundtvigs Højskole med fokus på journalistik, foto, politik, film, medier, kunst, litteratur, filosofi mm. En af årsagerne til at Grundtvigs Højskole er så populær, er den meget udadvendte profil, hvor højskolen formår at have fingeren på den kulturelle og politiske puls. Læs mere HER I uge 43 var højskolen fx i København hvor eleverne kunne skrive artikler, film, foto i samarbejde med Dagbladet Information. Læs avisen HER Nogle elever lavede valgkamp for Bo Asmus Kjeldgaard og Frank Jensen. Se HER Mens andre elever oplevede Københavns kulturliv for derefter at lave en sang om Danmarks hovedstad. Se filmen om Grundtvigs Højskole i København

Vi hylder Rock´n roll

Jakob Bonde Rasmussen — Thu, 17 Dec 2009 14:42:05 GMT

Roskilde Højskole har formuleret sit værdigrundlag. Roskilde Højskole er en fri skole placeret i et kreativt by-miljø med det ene ben i højskoletraditionen og det andet i erfaringerne med at planlægge, udføre og udvikle Roskilde Festival. Vi opfatter det som positivt, at verden og mennesker er i konstant udvikling og bevægelse. Vi betragter det midlertidige som et livsvilkår, og vil stræbe efter at gøre eleverne i stand til at finde den rigtige balance mellem ro og dynamik. Vi hylder engagement, kreativitet og leg. Vi tror på det handlende menneske og på, at det enkelte menneske især udvikler sig, når det er optaget af det og dem, der er uden for individet selv. Vi mener, at det enkelte menneske står stærkest i et fællesskab, og at de bedste fællesskaber skabes, når folk laver det, de brænder for – sammen. Roskilde Højskole er for alle, der vil fællesskabet. Roskilde Højskole udfordrer det omkringliggende samfund med sine holdninger til miljø, humanitært og kulturelt arbejde. Og vi forpligter os på altid at levere en konstruktiv og fremadrettet kritik af samtiden funderet på holdninger, værdier og kreative udtryk. Vi tror på vigtigheden i at tage et globalt og lokalt ansvar. Vi prioriterer ressourcebevidst adfærd og bæredygtige løsninger. Vi anerkender og værdsætter kulturel mangfoldighed, og vil arbejde for et samfund båret af tillid, tolerance og frisind. Vi værdsætter det søgende og nysgerrige menneske, den handlekraftige personlighed og de alternative livsvalg. Vi tror på, at kunst og kultur kan være med til at forandre verden. Vi hylder rock´n roll! Værdigrundlaget er udformet af Roskilde Højskoles skolekreds den 7. november 2009 www.roskilde-hojskole.dk

Roskilde højskole har formuleret sit formål

Jakob Bonde Rasmussen — Thu, 17 Dec 2009 14:41:11 GMT

Individ / Fællesskab Det er Roskilde Højskoles formål at skabe et fagligt udviklende og afklarende frirum med afsæt i det enkelte menneskes mod til at lade sig udfordre og dets lyst til at lære. Vi vil i skolens fag og dagligdag fremme den personlige, sociale og kreative udvikling i et levende fællesskab, og inspirere det enkelte menneske til at handle samt til at virkeliggøre ideer og drømme sammen med andre. Samfund / Verden Roskilde Højskole vil inspirere eleverne til humanitært, socialt og frivilligt engagement såvel nationalt som internationalt. Roskilde Højskole vil motivere eleverne til handling og deltagelse i samfundet som aktive og kritiske medborgere. Roskilde Højskole vil skabe rammer for ligeværdige møder og levende samspil mellem forskellige mennesker, kulturer og livssyn: Fordomme skal nedbrydes med tolerance og rummelighed. Natur / Univers Roskilde Højskole vil øge elevernes bevidstheden om, hvor vigtig en bæredygtig verden er. Vi vil fremelske handlekraft i forhold til en ansvarlig omgang med naturens ressourcer og øge elevernes indsigt i tilværelsens grundvilkår og livets forudsætninger. Formålet er udformet af Roskilde Højskoles skolekreds den 7. november 2009 Besøg www.roskilde-hojskole.dk

Klimadebat eller klimakakofoni

Højskolerne Admin — Wed, 16 Dec 2009 22:16:45 GMT

Der er asymmetri i klimadebatten. Mellem CO2fløjen og de såkaldte skeptikere. Men hvem er skeptikerne egentlig – og kan de slås over en kam. En slags skeptikere har intet imod investeringer alternative energiformer og generel nedbringelse af CO2-udledningen; de tror bare ikke, at det nødvendigvis vil have den store effekt på klimaet. Striden går altså på årsagerne til forandringerne i det globale klima. Det er den første skævhed i debatten. Der var engang, hvor Danmark ikke fandtes. Der var engang, hvor Great Rift Valley i Østafrika ikke fandtes. Den blev til efter Himalayas var skudt op af grunden, for der var også engang, hvor Himalaya ikke eksisterede. Der var faktisk engang, hvor planeten jorden slet ikke eksisterede. Verden forandrer sig. Det er måske en ubehagelig tanke, men sådan er det. Og den forandrer sig meget, og det har den altid gjort. Ser man langt nok tilbage på kloden historie, er der god grund til at frygte, at det hele ophører en dag. En tanke, vi har en tilbøjelighed til at skyde fra os. Eller rettere – og her finder vi endnu en asymmetri i debatten – hvis jorden går under, så skal det godt nok være vores egen skyld, og helst os med den vestlige materielle livsstils skyld. Af en eller anden grund er det langt mere ubærligt for os, hvis jorden bare går under. Sådan bare. Uden nogen særlig grund. Dommedag er tilsyneladende langt lettere at acceptere end undergang. Hvis naturen dømmer os efter vores handlinger, er det okay. Så betyder vores handlinger da i det mindste et eller andet. Hvis jorden grundløst går under – og helt uden hjælp fra os mennesker – kunne noget jo tyde på, at vores handlinger er deciderede meningsløse. Og det er da helt ubærligt. Særligt for religiøse hoveder. Der må findes en mening med det hele – også selv om vi ikke kender den. Vi elsker dommedag, men undergang er ikke så rart. Derfor blev vi rigtig glade, da vi så Al Gores film ”En Ubekvem Sandhed.” Vi blev også lidt skræmt, men mest glade. For Al Gore sagde nemlig, at det var vores syndige levned – et alt for stort materielt forbrug – der får gletsjerne til at smelte. Klimaforandringerne er derfor et moralsk spørgsmål. Et religiøst spørgsmål. Kirkerne klokker for miljøet sammen med Rowan Williams, ærkebiskoppen af Canterbury. Det varmer om hjertet, for det betyder først og fremmest, at vores handlinger betyder noget – ja, selv det at skifte en pære i sin lampe har global betydning – og dernæst at vi står ansigt til ansigt med en meningsfuld dommedag og ikke en meningsløs forsvinden. Og skifter vi bilen ud, kan vi dø med god samvittighed. Den besindige videnskabelige rationalitet og dermed viljen til at stoppe op og tænke sig om en ekstra gang er fuldstændig forsvundet med denne moraliseren. Det var ellers et menneskeligt særkende. Hvad skal vi med underlige videnskabelige eksperimenter, når der er ikke længere kan herske tvivl om at spørgsmålet er moralsk. Man kan da ikke i sin vildeste fantasi forestille sig, at solen skulle kunne have indflydelse på jordens klima. Kan man? Klimaforandringen er min skyld, når jeg kører bil, når jeg sætter strøm til min computer, når jeg bruger glødepærer og tænder for radiatoren. Hele den vestlige kapitalistiske frihedstrang og livsstil står for skud. Her kunne jeg så ironisere over, hvordan venstrefløjen er blevet religiøs – her mens dommedag nærmer sig. Det er bare ikke sjovt. Jeg synes ikke, det er fedt, at venstrefløjen forsvinder i revolutionsromantiske og totalitære modstandståger og uden omtanke bekæmper alt, hvad der har givet den arbejderklasse, man engang kæmpede for, virkelig gode livsvilkår. I stedet for at se ud, i stedet for at fortsætte kampen for oplysning, lukkede man sig om sig selv – blev solidarisk med sig selv – krævede længere ferier, underligt bureaukratisk omsorgsdage og frem for alt mere og mere i løn. Så meget, at man nu må se på at arbejdspladserne flytter ud af landet. Men godt det samme, for det betyder at de fattige, den internationale socialisme glemte i sin selvsolidariske grådighed, nu får en chance for at arbejde sig til et bedre liv. Takket være de frie markedsmekanismer. Det er i øvrigt også herfra – de frie markeder – at pengene til at finansiere tiltagene mod forandringerne. Det var et sidespring. Vi har alle mere eller mindre købt den nye religion. Så i stedet for at lade videnskaben gå sin træge gang og udforske årsagerne, har vi valgt én årsag til klimaforandringerne – nemlig os selv. Og i stedet for køligt at diskutere alle de dårligdomme, vi kunne sætte ind overfor og hvilke metoder, vi kunne benytte, bruger vi tiden på at slå hinanden i hovedet. Når klimaet er religion, er vi alle præster. Men ved vi, hvad vi taler om? Venstrefløjsaktivisterne taler om globalisering og kapitalistiske sammensværgelser – de vil bare bekæmpe et system. De taler om folkelige krav og demokrati, mens de taler rakker ned på de folkevalgte – og dem, som ikke lige deler deres holdning. Det er kakofoni. Mig forekommer det forhastet at konkludere noget som helst endeligt om årsagerne til klimaforandringerne. Jeg kan simpelthen ikke forestille mig, at et univers af de dimensioner, som vi bare er en lillebitte del af, at de naturlige kredsløb på en planet, jeg ikke har set en promille af ikke har indflydelse på klimaet. Hvilket ikke betyder, at det kan haste med at dæmme op for oversvømmelser i Bangladesh og tørke i Australien og Afrika. Christoffer Karoff, Dennis Nørmark, og jeg forsøgte at gøre opmærksom på disse mere psykologiske faktorer i klimadebatten med essayet ”Regndans eller videnskab” i Jyllandsposten 7/2 – 2008 (som findes i en kortere udgave her http://www.klima.au.dk/uploads/media/augustus-1-2008.pdf. Den virkelig ubehagelige sandhed er den, at det kan være, at vi slet ikke kan stille noget op mod global opvarmning, men at den tanke er så forfærdelig, at vi vælger den årsag, der giver os håb om, at vi rent faktisk kan gøre noget ved det. Den hovedrapport fra FNs klimapanel (IPCC), som har ført frem til COP15 kom i 2007. Henrik Svensmark påviste eksperimentelt, at hans solpletteori kan have noget på sig i 2005 (offentliggjort i The Royal Society i foråret 2006). FNs 2007-rapport medtog bare ikke resultater offentliggjort efter maj 2005. Ren politisk beslutning. Det viser, at hele klimaspørgsmålet er gjort politisk – og religiøst-moralsk. Og det er det, der gør mig til skeptiker. Men min skepsis retter sig mod den ensidige udpegning af mennesket som årsag. Jeg har ikke noget imod, at neddrosle brugen af olie – heller ikke af politiske grunde. Jeg ser masser af fornuft i at nedsætte CO2-udledningen. Jeg synes, det kunne være fedt med flere vindmøller, bedre solteknologi og elbiler – og fed lykke til alle. Der er ny viden i det, der er udvikling i det, og der er jobs i det. Det største problem med COP15 er, at vi ikke ved, om vi handler i blinde.

Klimakrisens positive elementer

Højskolerne Admin — Tue, 15 Dec 2009 11:38:58 GMT

På trods af dunkle udsigter, kan klimakrisen medfører en række positive elementer, som på lang sigt kan være til stor gevinst for alle mennesker. Verdens undergang truer os. Hvis ikke verdens ledere i disse dage forhandler en ambitiøs klimaaftale på plads, er fremtiden for kommende generationer mørk. Således fremkalder klimakrisen en række skrækscenarier, men der er måske lys i mørket – for klimakrisen medfører en række positive elementer, som vi må dyrke og tage med os ind i fremtiden. Muligheden for et styrket internationalt samarbejde, ny teknologi og viden og et generelt større fokus på økologi, natur- og miljøspørgsmål kan blive gevinster, som generationer frem kan gavne befolkningen i hele verden. Hvad har eksempelvis økologi og klimakrisen egentlig med hinanden at gøre – umiddelbart ikke specielt meget? Naturligvis er der i økologiens grundtanke en stor samhørighed imellem natur og produktion, men det er vanskeligt at måle forskellen på CO2-udledningen imellem økologisk og konventionelt landbrug. Alligevel er de 50.000 liter kaffe og de 15 ton kartofler, som serveres under klimatopmødet i København, økologiske. Og det på trods af at ingen har sagt et ord om, at kaffen og kartoflerne nødvendigvis må være økologiske. Den økologiske fair trade-kaffe er dog et tydeligt signal om en generel større miljøbevidsthed og en større forståelse for den omfattende betydning af fair trade. Denne miljøbevidsthed som får internationale virksomheder, om end med et andet motiv, til at tænke miljø og natur ind i virksomhedernes produkter og markedsføring, en miljøbevidsthed som i sidste ende er til stor gavn for klode – såvel som klima. Hvis klimakrisen skal løses, må politikerne adoptere den miljøbevidsthed, som virksomheder og borgere netop nu udviser. Virksomhederne tænker profit og anlægger miljøstrategier for at tiltrække de miljøbeviste kunder og selv det tidligere noget miljøforskrækkede Konservative har anlagt en miljøbevist partiprofil for at fastholde nye grupper af vælgere med holdninger til miljø. Det er altså populært, såvel som nødvendigt, som aldrig før, at værne om miljøet. Når verdens ledere mødes i Bella Centeret gives der en ultimativ mulighed for, på tværs af kultur og nationalitet, at opnå en fælles forståelse for globale miljøproblemer. Kulturelle forskelligheder truer netop nu med at splitte verden i to eller flere dele, med vesten på den ene side, de muslimske lande på den anden – og muligvis med de opkommende økonomier i Kina, Indien og Brasilien på en tredje. Kan der i København nås til enighed om en fælles klimastrategi, vil afstanden blive mindre og verden rykker tættere sammen. Og dette er positivt. For med denne forståelse vil et større fokus på langsigtede løsninger på et skrøbeligt miljø (også i international politik) rykke nærmere. Opfordringen til politikere og embedsmænd på topmødet, danske politiske partier og til alle klimabekymrede folk i det hele taget, må lyder på, at fastholde fokus på de positive elementer fra klimatopmødet, som kan medføre en øget miljøbevidsthed hos virksomheder, lande og hos befolkningen generelt. Arbejdet for bæredygtighed stopper ikke når COP15 afblæses, men det er her, det for alvor skydes i gang.

Grundtvigs Højskole i New York

Højskolerne Admin — Tue, 15 Dec 2009 00:02:55 GMT

Eleverne er i denne uge i New York, hvor de blev modtaget af USA-ekspert Mads Fuglede. Se billeder og læs mere om deres oplevelser på Grundtvigs Højskole med fokus på journalistik, foto, politik, film, medier, kunst, litteratur, filosofi mm. Jeppe Holm Gudmandsen, elev på Grundtvigs Højskole Hej allesammen Søndag har vi brugt på at se Liberty og Ellis Island. Sejlturen var fin, selvom der var ret koldt og det regnede. Mads Fulgede fortalte om indvandringen til USA og om hvilke konsekvenser det har haft for amerikanernes selvopfattelse. Vi hørte også om Manhattens historie og så nogle historiske bygninger. Alt i alt en rigtig god dag so far. Klokken er i skrivende stund omkring 17 lokal tid. En flok drenge har betalt en mindre formue for at komme ud og se en american football kamp, mens nogle af pigerne er taget ind for at se Lion King musical. Resten tager ud at spise og senere tager nogle af os ud og ser stand up med Troels Gejhede. Bare en lille opdatering fra The Big Apple. Møjn

Grundtvigs Højskole gik til København

Højskolerne Admin — Wed, 09 Dec 2009 21:46:54 GMT

20 elever og to lærere fra Grundtvigs Højskole gik fra Hillerød til København, 40 km. Vi blev løbende interviewet både af P1, P4, DR update som gjorde at bilisterne dyttede som tegn på støtte. Det var fantastisk men ekstremt hårdt. Det tog 9 timer. Kl 8.30-17.30. En dag vi aldrig vil glemme. Vi gik i protest mod bilkøer, stigende CO2 udledning og skyhøje togpriser samt en støtte til de politikere der arbejder for en ambitiøs klimaaftale Grundtvigs Højskole med fokus på journalistik, foto, politik, film, medier, kunst, litteratur, filosofi mm.

Højskoleelever blogger om krigen i Afghanistan

Højskolerne Admin — Wed, 09 Dec 2009 11:49:17 GMT

"Den meningsløse krig" Af Nynne Nørgaard-Christensen og Sys Friis Virenfeldt Larsen Krigen i Afghanistan er meningsløs i mere end en forstand, og derfor skal de danske soldater trækkes ud øjeblikkeligt. Danmark er den nation, der per indbygger har mistet flest soldater i krigen. Vi mener ikke, at flere danske unge mænd og kvinder skal dø i en absurd krig. Efter 8 år i krig er der stadig ikke sket betydelige fremskridt og det ser sort ud for indførelse af et funktionelt demokrati i Afghanistan. De manglende fremskridt er et tydeligt bevis på, at denne krig er et umuligt projekt. Demokrati kan ikke påtvinges en nation, men kræver folkelig vilje, hvilket ikke er tilfældet i Afghanistan. Den afghanske befolkning ønsker ikke, at de vestlige styrker er i deres land. Nogle mener, at de danske soldater skal blive i Afghanistan for at undgå terror og for at forhindre en ustabil region, men situationen i Mellemøsten i dag er akkurat et modargument mod ovennævnte, da tilstedeværelse af vestlige tropper i Afghanistan netop ikke forhindrer terrorisme og samtidig er regionen fortsat ustabil.   Krigen i Afghanistan sluger enorme mængder af samfundets økonomiske ressourcer. Kunne disse penge ikke bruges til noget fælles gavnligt i stedet? Ventelisterne til sygehusene vokser og vokser, de ældre har ringe kår og klimaet halter. Vi mener, det er en nødvendigt med en omprioritering. Til sidst er der kun at spørge sig selv, hvorvidt man fortsat ønsker at støtte en meningsløs og umulig krig i Afghanistan, som lokalbefolkningen ikke ønsker eller om man ønsker at bruge ressourcerne på andre fælles opgaver i samfundet. ----------- "Danmark må hjælpe Afghanistan videre" Af Christian Bjerre og Lene Bek Jørgensen Ingen kan være i tvivl om at Afghanistan er et af vores tids største problemer. Pt. er det dog ting som klima- og finanskriser, som overskygger alt. Vi kan, for at blive i den terminologi, kalde det for Afghanistan-krisen, for det er vel det det er når alt kommer til alt. Krise er ”THE buzz-word” vi bruger når noget er på vej til, eller er gået galt. Vi er ikke et øjeblik i tvivl om at vi skal blive i Afghanistan, spørgsmålet er bare hvor længe, og hvordan. For hvordan sikre at Afghanistan ikke bare udvikler sig til et evigt ”NAM-mareridt”, som vi bliver ved med at sloges med i mange år frem. Vi tror at vi skal satse langt kraftigere på en civil genopbygning af landet. Kun ved at give den civile del af befolkning forbedringer af deres dagligdag kan vi sikre at have opbakning til den operation vi er i gang med. Det vil i starten koste livet for soldater, da Taleban helt sikkert vil gøre alt for at underminerer dette. Men med tiden vil dette tab blive minimeret når det afghanske folk kan se at de vestlige styrker er i landet for at hjælpe dem, og give dem en forbedret hverdag. Med det afghanske folks hjælp og opbakning vil Taleban stå endnu svagere, men Taleban vil aldrig forsvinde, det kan vi ligeså godt erkende, og skal de forsvinde? I vores del af verden har vi også yderligtgående grupper/partier, men de accepteres ud fra bestemmelserne om ytringsfrihed. Når alt kommer til alt skal Afghanistan heller ikke blive et nyt Danmark, Tyskland, Holland eller U.S.A. Afghanistan er Afghanistan! fra politiklinjen.dk

Klimainitiativer

Thomas Koefoed — Fri, 04 Dec 2009 13:58:09 GMT

I anledning af FNs klimakonference i København vil der være workshops, events, foredrag, debat og konkrete tiltag til klimaforbedringer på højskoler over hele landet. Nedenfor kan du se en oversigt over højskoler, der er aktive på klima-området, og læse nærmere om deres aktiviteter: Brandbjerg Højskole Skolen holder temauge om klima. Søndag den. 13. december vil skolen derudover afholde årets anden Strømfri Søndag. Der bliver slukket for varmen, der bliver kun spist kold mad, ingen TV, ingen internet - kun strømfri hygge. Læs mere i Brandbjergs nyhedsbrev Egmont Højskolen Temauge for alle elever om klima Gerlev Idrætshøjskole Casper Mortensen fra Peoples Climate Action gæster Gerlev Idrætshøjskole med et foredrag onsdag d. 25. november Grundtvigs Højskole I protest mod bilkøer, stigende CO2 udledning og skyhøje togpriser inviterer elever fra Grundtvigs Højskole borgere fra Hillerød til en gåtur til København. Tirsdag d. 8/12 kl. 8.00 begynder elever fra Grundtvigs Højskole at gå 40 km fra Hillerød til København. Forventet ankomst er kl. 17.00, hvor man bliver modtaget i centrum af København på Borups Højskole. Se skolens øvrige klimaaktiviteter her Haslev Udvidede Højskole Op til COP15 mødes 200 gymnasieelever fra hele landet til en 2-dages workshop om klima. Krogerup Højskole 10 unge danske højskoleelever fra Krogerup Højskole har rejst i Bolivia, og ønsker nu at sætte fokus på klimaretfærdighed. Det vil ske gennem oprettelsen af en Klimadomstol, der skal dømme klimasyndere, og placere ansvaret på de rigtige skuldre. Eleverne vil forsøge at skabe opmærksømhed omkring projektet i medierne - bl.a. gennem events. Vestjyllands Højskole Skole går forrest i klimakampen med unikt CO2-neutralt varme- og energianlæg. Den officielle indvielse af anlægget sker d. 2. december 2009. Læs mere om anlægget her --- Husk at Højskolerne holder klima-café på Borups Højskole alle dage fra den 6. til 12. december. Gratis adgang. Se programmet for The COme 2gether Café her