I baghaven til et gammelt parcelhus har Jyderup Højskole skabt en grøn platform for bæredygtige eksperimenter.
Det er kun fantasien, der sætter grænser på Jyderup Højskoles nye grønne 'legeplads'. Højskoleelever fra linjen 'Grøn Guerilla' har forvandlet en parcelhushave i Jyderup til et eksperimentarium for bæredygtige idéer, hvor også lokalbefolkningen er inviteret til at lege med.
I haven eksperimenterer eleverne blandt andet med permakultur, alternative så-metoder - for eksempel med tang og pap, bihold og drivhus.
Følg med i projektet og den daglige gang i 'Det grønne parcelhus' på Facebooksiden 'Grøn Guerilla,' der også løbende opdaterer havens arrangementer.
Folkelig oplysning er et af højskolernes 3 kernebegreber. Vi sætter fokus på de 21 projekter, der har fået penge af folkeoplysningspuljen i 2016.