Vi benytter cookies til at forbedre brugeroplevelsen.Læs mere om cookies

Sommerferie på højskole

Flere og flere danskere vil have en ferie med indhold. Det får de på de danske højskoler. Find bl.a. en lang række emnekurser, familiekurser, rejsekurser, seniorkurser.

Hold din sommerferie på højskole

I sommermånederne kan man på de danske højskoler finde kurser, der beskæftiger sig med alt fra Aramæisk for begyndere til Zebraens pleje. Næsten da. Der er masser af emner at fordybe sig i: filosofi, kunst, fotografi, golf, meditation, forårsvandring, patchwork og vi kunne blive ved.

Se hvad du kan beskæftige dig med på en højskole

Kursustyper

Højskolerne har forskellige typer af korte kurser. De varer fra 5 dage op til tre uger og er opdelt i emnekurser, familiekurser for voksne med børn, seniorkurser for ældre voksne og rejsekurser for alle voksne.

Læs om de forskellige typer af korte kurser

Sammen eller alene?

Stort set alle familiekurser ligger i skolernes ferier. Der er også korte kurser i fx skolernes efterårsferie, eller i juleferien, hvor især mange ældre og enlige tager på højskole for ikke at være alene i julen.