Brandbjerg Højskole

DanskEnglish

Hvad drømmer du om?

Søren var elev i foråret. Han drømte om, at alle højskolens elever skulle bidrage på et musiknummer, han selv havde skrevet under sit højskoleophold. Som en hyldest til den fælles højskoletid. Alle på Brandbjerg skulle medvirke uanset musikalsk formåen. Han viste resultatet for en rørt forsamling til den afsluttende gallafest. Vi synes Sørens projekt viser en masse om, hvordan vi møder hinanden på Brandbjerg, med nysgerrighed, involvering og mod, hvordan vi fortæller med på hinandens historier, og hvad vi sammen kan skabe på tværs af mangfoldigheden. Se Sørens nummer her - teaser. Klik her for fuld længde. 

 

NYHEDER om martsoptaget: 

  • Slå dig løs på vores store, nye bouldervæg 
  • Tilvælg kursus i paragliding i maj 
  • Bidrag til verden gennem det nye fredagsvalgfag om permakultur "Økologisk design og bæredygtig omstilling" med kapaciteten Jesper Saxgren

Bestil en brochure her


Fag & emner

HOVEDFAG

SOUNDHOUSE (musik)

Skab din egen musik og lyd i et dynamisk og ambitiøst musikmiljø, hvor genredogmer er opløst og musikalske møder er i højsædet.

EVENTLAB (projektledelse og kommunikation)

Styrk dine evner indenfor projektledelse, teamudvikling, kommunikation, ledelse og innovation sammen med elever fra hele verden. 

KOMPAS (selvudvikling)

Find ind til din særlige kerne og kvalificer dine valg i livet. Bedre kontakt til din krop, forstand, dit hjerte og andre mennesker.

OUTDOOR

Planlæg og gennemfør ekspeditioner med dit team og udvikl dine evner inden for kajak, MTB, træklatring og meget mere.

REJSER

Forårsperioden (jan.-juni) byder på fjeldskitur for hovedfaget Outdoor (marts) og på fælles studierejse til Catalonien (juni).

I efterårsperioden (aug.-dec.) vælger man mellem 2 rejser til: Berlin/Istanbul (med overskriften "Europæisk mangfoldighed og kultur") og Costa Rica ("Eventyrlig natur og bæredygtighed"). Begge rejser vælges uafhængigt af hovedfag. 

Læs om vores rejser her 

VALGFAG 

Hele året rundt har du 2 valgfag foruden dit hovedfag - samt et ekstra valgfag i perioden januar-marts. Herunder har vi lavet en årstidsrelateret oversigt over valgfag. Du kan frit vælge, om du vil være meget fagsnæver (fx. kun vælge musiske fag), eller om du vil vælge valgfag henover en bred vifte af fagområder. Læs uddybende beskrivelser af de enkelte valgfag ved at klikke på det, du gerne vil se mere om. Vær opmærksom på at samfundsrelateret og filosofiske fag samt debatfag er en del af vores fællesfag, som tilbydes alle elever onsdag formiddag og torsdag eftermiddag. 

EFTERÅR (AUGUST - DECEMBER)

Vejledning - TV-serier - Adventuresport - Dans & yoga - Kunst, kreativitet & proces - Selvudvikling - Mad med Mod - Skriveværksted - Kloge hænder - Kropssprog, stemmedynamik & historiefortælling - Dansk for internationale elever - Film: historie, analyse & teori - Bandhouse - Stemme & krop - Jagt & natur - Friluftsliv & mountainbike - Filmperler - Meditation

FORÅR (JANUAR - JUNI)

Skriveværksted - Fysisk træning - Filmperler & TV-serier - Alpin skirejse - Dans & yoga - Vejledning - Økologisk design & bæredygtig omstilling - Fotografi -Teater - Bandhouse - Film- & videoproduktion - Meditation - Mad med Mod - Kunst, kreativitet & proces - Kunst & design - Dansk for internationale elever - Stemme & krop -Kor - Jagt & natur - Jagttegn - Adventuresport   

4 BRANDBJERG-KENDETEGN

Debatkultur

På Brandbjerg Højskole dyrker vi samfundsengagement og verdensdeltagelse. Vi blander os, som skole, i aktuelle debatter og i udviklingen af verdens udfordringer og dilemmaer. Vi skaber rum for at alle kommer til orde og søger at øge vores elevers lyst og evne til at bidrage konstruktivt til udvikling af demokratisk dialog, oplysning og udvidelse af den almene verdensforståelse.

Projekterkultur

På Brandbjerg Højskole dyrker vi en projektkultur, som enhver elev, uanset hovedfag, bliver en del af gennem et højskoleophold. Alle elever fra Brandbjerg får dermed vigtige erfaringer med teamudvikling, projektledelse, rollefordeling, motivation og samarbejde på tværs af forskelligheder. Erfaringer, der kommer den enkelte til gode, uanset hvilken vej man vælger i livet.

Natursyn og dannelse 

Uanset hvilke fag du vælger, finder vi det vigtigt, at alle elever på Brandbjerg, danner et forhold til naturen, som vi i øvrigt har den smukkeste udgave af lige i baghaven. Vi søger at fremme en fornemmelse for naturens vigtige sammenhænge og ressourcer og af vores afhængighed af den. Forholdet til naturen baner vejen for et bæredygtigt natursyn, der i vore øjne er forudsætningen for en fremtidig sund verden.

Se dronefilm om vores omgivelser optaget i smukt efterårsløv 

Vejledning og afklaring

Vi mener, at livslang personlig udvikling er en uundværlig livskvalitet. Derfor er afklaring og vejledning integreret i både undervisning og samvær på Brandbjerg. Det handler om at finde ind til det, der driver dit liv og om at udfordre dit verdensbillede, så du kan rumme stadig mere. I højskolens mangfoldige fællesskab, baseret på ligeværd og respekt, kan du dyrke dit potentiale og kvalificere dine valg. 

TIDLIGERE ELEVER SIGER... 

Kristian udtalelse om højskoleophold

Kristian Jensen, journalist på Information og Politiken

"På Brandbjerg fik jeg som meget gennemsnitlig jydsk dreng fremelsket en kreativ side. Jeg opdagede en forelskelse i andre mennesker, der aldrig er forsvundet, og jeg fandt ud af, at mavefornemmelsen altid skal have lov at bestemme, også selv om det betyder kringlede karriereveje og impulsive sidespring undervejs." 

 

Vanessa udtalelse om højskoleophold

Vanessa Salome Christophersen, projektleder på Kritikerskolen

"På Brandbjerg fik jeg en større indsigt i både mig selv og andres måde at tænke på. Jeg kom dybere ind i forskellige fagområder af ren interesse - ikke fordi der var en eksamen lige om hjørnet. Det gav en ro og et gåpåmod i forhold til de valg, der lå foran mig. Jeg var rodløs, da jeg startede på Brandbjerg, men fik et netværk af fantastiske mennesker, der har fulgt mig på min vej, såvel fagligt som socialt."  

LÆS OM LANGE KURSER (HØJSKOLEOPHOLD) PÅ BRANDBJERGS HJEMMESIDE

LÆS OM KORTE KURSER PÅ BRANDBJERGS HJEMMESIDE


Praktiske informationer

FACILITETER

Bad og toilet på alle værelser
Idrætshal
Stor bouldervæg med mange forskellige sværhedsgrader
Fitnessrum
Lydstudio
Musikhus
(vil du fjerne mellemrum, kan ikke)
Filmredigeringsrum
Kunstrum
Teatersal
Foredragssal med biografmuligheder
Hyggerum med fladskærmstv
Bordfodbold
Bordtennis
Billiard

OMGIVELSER

Egen park med voldgrav
Kuperet naturskov i baghaven - velegnet til løb og mtb
Smukt beliggende shelter og bålplads
5 km til Jelling
6 km til Fårup
11 km til Vejle

 

Vi glæder os til at byde dig velkommen til et uforglemmeligt højskoleophold i 2016 på Brandbjerg Højskole. 


Kontaktinformationer

Brandbjerg Højskole
Brandbjergvej 12
7300 Jelling
Find vej til højskolen

Telefon: 75 87 15 00
bh@brandbjerg.dk

Forstander
Simon Lægsgaard
Tilbage
KATALOGBESTILLINGSe kurv
Du har ikke bestilt nogen kataloger
Luk kurven