Krogerup Højskole

DanskEnglish

VERDEN BRÆNDER, JOURNALISTIK & MEDIER, FOTOGRAFI, FILM!FILM!FILM!,  STORBYENS PULS
og CROSSING BORDERS

__________________________________________________________________

Få høj faglighed, medbestemmelse og spændende rejser på demokrati-højskolen nær København

Krogerup Højskole stiller skarpt på tidens kulturelle, politiske og eksistentielle spørgsmål og giver dig rig mulighed for kreativ udfoldelse på skolens værksteder. Mød fremtrædende undervisere og nogle af landets ypperste foredragsholdere specielt inden for kultur og politik.

Billeder1

Se vores præsentationsvideo:




Fag & emner

Medier, medborgerskab, kunst og kultur

Du sammensætter selv dit forløb ud fra vores brede fagudbud som bevæger sig inden for disse nøgleord.

Krogerup Højskole tilbyder seks hovedfag:

JOURNALISTIK & MEDIER  Faget fokuserer på mediernes rolle i samfundet og lærer eleverne at se den gode historie og prøve kræfter med en række fortælleteknikker. Kompetente undervisere, bl.a. Kurt Strand, lærer dig at idé-udvikle og vinkle dine artikler. Og du får styr på alle de journalistiske genrer. Undervisningen kigger også internationalt på, hvordan medier bruges som instrument i krig til at opildne had og vold, men især også deres positive rolle og potentiale i fredsskabende missioner. Endelig prøver vi det hele af på en spændende studie- og reportagerejse til New York/Washington i foråret og rundrejse i Californien i efteråret.

FOTOGRAFI  At fotografere er en måde at udforske din verden og dig selv på. Lær den rigtige teknik i både klassisk og digital fotografi. Tag på reportageopgave, skab en featureserie eller bevæg dig ud i 'street-photography'. Find en god metode, din egen stil, dit helt personlige udtryk. Mulighederne er mange fra klassiske portrætter til nytænkende kunstvideoer. Gå ind i et udviklende forløb og skab din egen portfolio, som du også kan tage med dig på en evt. videregående uddannelse i fotografi.

VERDEN BRÆNDER Kombiner højskoleopholdet med den store rejse til Latinamerika, Afrika eller Asien. Verden Brænder handler om en vild verden i forandring og dig som en del af den. Du udfordres til at tage stilling og opfordres til at tage sagen i egen hånd. Derfor skal du efter rejsen bruge din viden og dine oplevelser til at lave en forandringsskabende kampagne. Vi forholder os kritisk til gængse forklaringer og sætter emner som migration, handel, uddannelse og social forandring ind i nye rammer. Målet er at blive aktive verdensborgere med erfaring, lyst og evne til at engagere sig i samfundet.

FILM!FILM!FILM!   Vi skal tænke, ånde og leve film fra morgen til aften. Vi skal skabe vores egne historier, selv skrive manuskripterne og selv stå i mudderet og filme. Vi er vores egne instruktører, lysfolk, lydteknikere og klippere og vi er også skuespillerne. Underviser Martin Schmidt er filminstruktør og har lavet både gyserfilm, komedier, romantik, underholdning og drama med titler som Rejseholdet, Livvagterne, Jul i Valhal, 2900 Happiness og Zulu-komedieserien Kristian. Hovedfaget giver dig en nyttig introduktion i den mest varierede kunstart man kan tænke sig. Vi skal lære Tarantino, Spielberg, Fincher og Hitchcock at kende, men også navne som Leth, Haneke, von Trier og Malmros vil fylde. Vi vil arbejde med bl.a. drama, comedy, gys og dokumentar. 

STORBYENS PULS  Storbyens Puls handler om bylivet netop nu. Storbyen er hvor de fleste lever deres senmoderne liv, men hvordan lever mennesker egentligt, når byens 'trendy' in-steder og sociale boligbyggerier ofte ligger dør om dør. Hvad er 'den gode by' for en størrelse? Handler begrebet om arkitektur; flotte bygninger og byrum, eller mere om sociale værdier; plads til alle, og hvor byens mangfoldighed skaber flere muligheder end konflikter? Vi rejser til New York, Rio de Janeiro, Istanbul og Berlin.

CROSSING BORDERS  In this course, you will test your ideas and strengthen your capacity to act in the world. You will discover a global perspective in all that you do. You will examine globalization through the lenses of ethics; society and culture; the environment and a world post-September 11th. You will also explore the larger geo-political forces at work in the world.

Global activism will be one possibility after this course. Global awareness will be a certainty.

Rejserne går bl.a. til:

Burma/Thailand, Mexico, New York/Washington DC, Roadtrip i Californien, Hollywood, New York, Berlin, San Sebastian/Bilbao og Israel/Palæstina.

- Samt et hav af valgfag:

  • Keramik
  • Dans, dans, dans
  • Dramatik
  • Skriveværksted
  • Radio
  • International Affairs
  • Into the New Africa
  • Den levende streg - i samarbejde med Louisiana
  • Filmens verden - at se film
  • Fotografi - Start Shooting!
  • Event making - design din egen festival
  • Syng ud
  • Det eksotiske Sverige
  • Psykologi
  • Køn, normer og magt
  • Sex, kærlighed og kommunikation
  • Litteratur og samfund
  • Slow Fashion
  • Sociale Medier
  • Video on the move
  • Weekly debates
  • Friluftsliv
  • Filosofi - forstå din samtid
  • Rytmisk musik
  • Økologi med Aarstiderne
  • Yoga
  • Retorik taleværksted
  • Human rights and refugees

Collage _krogerup
 

Krogerup Højskole bestemmer du selv om du vil bruge tiden i keramikværkstedet, i filmlokalerne, på teaterscenen eller i dansestudiet, i vores mørkekammer eller atelier. Om du vil synge, spille i band, arrangere festival eller producere film. Om du vil forandre verden gennem kultur-jamming, identity correction eller citizen media.

Du kan også skrive, studere sociologi, filosofi, globalisering eller politisk håndværk, arbejde med byens rum eller få dit budskab ud som journalist. Og der er endnu flere muligheder. Oplev ligeværd og højt til loftet. Se, hvor kort der er fra tanke til handling.

Se vores facebookside


Praktiske informationer

KH_Huset _FB-Profil3

Krogerup ligger i Humlebæk - et gammelt fiskerleje - 35 km nord for København og 8 km syd for Helsingør. Tæt ved Øresund, Louisiana-museet med fri adgang for eleverne til udstillinger og koncerter. Skolen - med den fredede hovedbygning - ligger naturskønt mellem marker og skove. Smukke cykel- og gåture i omegnen.

 



Kontaktinformationer

Krogerup Højskole
Krogerupvej 13
3050 Humlebæk
Find vej til højskolen

Telefon: 49 19 03 80
kontoret@krogerup.dk

Forstander
Rikke Forchhammer
Tilbage
KATALOGBESTILLINGSe kurv
Du har ikke bestilt nogen kataloger
Luk kurven