Løgumkloster Højskole

DanskEnglish

Vi slår dørene op for et nyt hold elever til januar. Det bliver vildt! Nej det er det allerede. Der er ingen fikumdik. Det er nærvær og samvær - med øjne, ører og hjerte. Vi har to linier:

Musik & Kultur

Musiklinjen

er for dig, der vil noget med musikken og hvor musikken vil noget med dig. Du kan få 10 timers musik hver uge og undervisning i dit hovedinstrument. Vi skal lade musikken bevæge os og finde tonen og dyrke pausen. På musiklinjen bringes vi sammen om lyden og lytningen. Vi skaber og former musik. Du kan fordybe dig i dit instrument og få udviklet det - og vise ord med på din rejse ud i den musikalske tilværelse. Linjen er for dig, der vil søge ind på konservatoriet eller på anden måde vil gøre musikken til din levevej og levefærd. Til dig som vil tage musikken med dig ilivet.


Verdenborger-linjen

kalder på dig, der vil være kulturambassadør, og som vil rejse ind i kulturelle betydninger og få indsigt i, hvad der gør os mennesker til dem vi er. Hvordan kulturen skaber betydning, bevægelse, baggrund, bøvl og begejstring. Du vil komme til at lave dit eget minifeltarbejde og få begreber til at begribe verden med - hvorfor er krummer vigtige for grækere, hvad ligger der i at ægyptiske kvinder kalder mandler, honning og mælk for varme fødevarer og hvilke betydning har musikken for ungarer... Disse og mange andre spørgsmål er du med til at besvare på kulturlinien, der gør dig til en ambassadør for åbningen og dialogen i kulturmødet.

 

Fællesskabet

Herudover har vi over masser valgfag samt naturligvis foredrag, fællestimer, koncerter, teaterture, kulturcaféaftener, fester mmm.

Vi spiser naturligvis bæredygtig mad med fokus på lokalproducerede fødevarer fra marsken og grænselandet, hvor det er muligt. Vi drikker litervis af te og kaffe dagen lang - og indimellem natten med, - og vi bor på en måde, så vi ikke kan undgå at komme hinanden ved.

 


Fag & emner

Forårshøjskole med musik og kultur - fordybelse, nærvær og begejstring 22 ugers højskole med indsigt og udsyn.

 

På linjefagene sigter undervisningen mod fordybelse med tingene. Der er 12 timers undervisning om ugen. Inden du starter vælger du dit linjefag, som du får mulighed for at arbejde intenst med gennem 22 uger. Sideløbende med linjefaget har du mulighed for at vælge mellem en lang række linjefag. Midt i opholdet vælger du nye valgfag, men linjefaget er det samme hele perioden. Se alle skolens mange valgfag her.

 

Livsanskelse, filosofi og psykologi

  • Idéhistorie
  • Psykologi
  • Etik
  • Filosofi
  • Medborgerskab

 

Musik

  • Sammenspil
  • Sang og/eller stemmetræning
  • Klassisk
  • Sang - Kor / Vokalensemble
  • Lydteknik. Studie
  • Musikgennemgang/-forståelse
  • Musikteori. Hørelære
  • Komposition
  • Jazz musik
  • Folkemusik
  • Improvisation
  • Sangskrivning.

 

Billedkunst og kunst

  • Akvarel
  • Maleri
  • Skulptur
  • Fotografi

 

Kultur, samfund og historie

  • Kulturhistorie
  • Historie.
  • Kristendomskundskab
  • Kulturformidling
  • Medborgerskab
  • Sociologi
  • Ungdomskultur
  • Europa
  • Demokrati
  • Samfundsfag
  • Politik

 

Idræt og bevægelse

  • Yoga
  • Krop og bevægelse
  • Fodbold
  • Mountainbike

 

Kommunikation og litteratur

  • Retorik
  • Skriveværksted
  • Litteratur
  • Dansk som 2. sprog /Danish for Foreigners

 

Naturen og Friluftsliv

  • Natur(lighed)
  • Bæredygtighed
  • Vandringer
  • Maddannelse

Praktiske informationer

#/At bo

Værelserne på Løgumkloster Højskole er noget ud over det sædvanlige. Det er arkitektonisk perler designet af Børge Mogensen - fra senge og stole til dørhåndtag og knage. Vi har såvel enkelt som dobbeltmandsværelser fordelt på to gange og et selvstændigt hus. Dyne og pude samt sengelinned medbringes hjemmefra. Kan dog også lejes på skolen.

# / At leve

Udover at være en del af det store fællesskab er I en del afvanerne. Her er I sammen i grupper på 6-8 personer, der fungerer som familie. Vanerne finder sammen om forskellige praktiske aftaler og ordner de indbyrdes forhold. Samtidig drøfter man idéer og forslag til forskellige aktiviteter i undervisning og fritid. Vanerne har bestemte opgaver i forbindelse med rengøring og køkkenarbejde. Vi er fælles om at skabe højskolelivet og vi tænker skolen som et dynamisk sted, hvor vi er i dialog med hinanden om, hvordan levereglerne skal være så vi alle får det bedste ud af at være sammen. Vi tror på at praksisfællesskaber og det forpligtende i det at være der for andre - være der for hinanden er det, der gør os til hele mennesker. Vi lever i en tid, hvor mange har meget viden og teori om, hvordan vi skal tale med hinanden og leve med hinanden - men på højskolen lever vi det ud - her er der handling bag ordene.

# / At spise

Vi lever ikke af brød alene - og dog ;-). Maden og måltidet er en utrolig vigtigt del af vores fælles højskoleliv. Mad er nemlig ikke blot næring, det er fællesskab. Måltidet er er der, hvor vi samtaler og deler dagens oplevelser. Et måltid skal tale til alle sanser og vi gør meget ud af. Maden er noget vi er sammen om at lave - helt fra bunden sammen med vores dygtige kok, der sammen med jer tryller skønne smagsoplevelser frem dag efter dag. Vi har fokus på velsmagende, sund, varieret kost fra lokale fødevareproducenter - så vidt det er muligt - for vi hylder det bæredygtige køkken. Og brødet - det bager vi selv.

 

005

 Løgumkloster Højskole


Kontaktinformationer

Løgumkloster Højskole
Brorsonsvej 2
6240 Løgumkloster
Find vej til højskolen

Telefon: 74 74 40 40
info@lkhojskole.dk

Forstander
Sascha Qvortrup
Tilbage
KATALOGBESTILLINGSe kurv
Du har ikke bestilt nogen kataloger
Luk kurven