Testrup Højskole

DanskEnglish

Musik | Kunst | Teater | Filosofi | Skrivelinje

Testrup Højskole ligger i en lille landsby uden for Århus, og vi gør flittigt brug af de kulturtilbud, Århus har at byde på - både i undervisningen og i fritiden. Skolen blev oprettet i 1866 efter inspiration fra N.F.S. Grundtvig.

Lige fra begyndelsen har skolen lagt vægt på at kombinere en højtkvalificeret faglig undervisning med den atmosfære af hjemlighed, der skaber grobunden for et ordentligt højskoleliv. På skolens lange kurser lægger vi særligt vægt på skolens fem linjefag.




Fag & emner


Dertil kommer over 20 andre valgfag, samt naturligvis foredrag, fællestimer, koncerter, teaterture, kulturcaféaftener, fester m.m.

Vi spiser god mad, drikker spandevis af kaffe og te dagen igennem, og vi er så mange, at vi ikke kan undgå at komme hinanden ved.


Praktiske informationer

# / Indkvartering

Alle værelserne er fuldt moderniserede med gode toilet- og badeforhold. Langt det almindeligste er indkvartering på dobbeltværelse, men skolen råder også over et mindre antal tre-sengs værelser samt ganske få eneværelser. Bemærk prisforskellen. Dyne og pude samt sengelinned medbringes hjemmefra. Kan dog også lejes på skolen.

# / Husgruppe

Eleverne bor sammen i husgrupper på 11-18 personer. I husgrupperne finder man sammen om forskellige praktiske aftaler og ordner de indbyrdes forhold. Samtidig drøfter man idéer og forslag til forskellige aktiviteter i undervisning og fritid. Hver husgruppe har bestemte opgaver i forbindelse med rengøring og køkkenarbejde.

# / Det daglige brød

Mennesket lever ikke af brød alene. Men alligevel: De daglige måltider er en vigtig del af højskolelivet. Mad er ikke bare noget, man skal spises af med. Det er en henvendelse! Vi lægger vægt på at tilberede sunde, velsmagende og varierede måltider. Vi bruger altid friske råvarer, der som en selvfølge er økologiske - så vidt det er praktisk muligt. Der er naturligvis altid et specielt tilbud til vegetarerne. Og brødet - det bager vi selv.

Læs mere om Testrup højskole


Kontaktinformationer

Testrup Højskole
Testrupvej 110
8320 Mårslet
Find vej til højskolen

Telefon: 86 29 03 55
Fax: 86 29 43 99
Elev tlf.: 86 29 54 24
testrup@testrup.dk

Forstander
Jørgen Carlsen
Tilbage
KATALOGBESTILLINGSe kurv
Du har ikke bestilt nogen kataloger
Luk kurven