Vestjyllands Højskole

DanskEnglish

Højt til loftet ude og inde

Vi er en almen højskole med hovedfag i dans, musik, sanger, teater, kokkeri, forfatter, kunst (maleri, keramik),  og økologi.

Du vælger selv dine fag, så det er dig, der bestemmer, om skemaet skal være fyldt med musik og dansetrin eller om du vil bygge økologiske halmhuse, tænke store tanker i filosofi, og krydre det hele med lækker mad fra kokkeriet.

Vestjyllands Højskole er Danmarks økologiske højskole. Vi har fokus på økologi og bæredygtighed, og er selvforsynende med vedvarende CO2-neutral energi. I køkkenet skaber de grønne kokke dagligt madmirakler af økologiske råvarer.

Lærerne er engagerede entusiaster, der nysgerrigt udforsker deres fag som undervisere og som aktive udøvere. Derfor er vi ikke bange for at love et højt niveau i det enkelte fag.

Om efteråret skifter vi den vestjyske vind ud med kulturlivet i Budapests gader og på forårsholdet kan du komme med til Cuba.

Vestjyllands Højskole har plads til 70 elever. Vi ligger midt i den Vestjyske natur med udsigt over Ringkøbing Fjord, og et øjekast bag den ligger Vesterhavet, rumlende.

Vi glæder os til at byde dig indenfor på et undrende og udfordrende sted på kanten af den jyske hede.


Vestjyllands Højskole - trailer from Vestjyllands Højskole on Vimeo.



Fag & emner

Hovedfag indenfor

Om fagene

Dansehøjskole

Verdensdans med bl.a. latinamerikansk dans
Modern dance (Contemporary dance)
Koreografi
Klassisk ballet
Tango
Dans som scenekunst
Krop, Sans og Dans
Danseinstruktør - weekend kurser i samarbejde med DGI
- og ind i mellem en folkedans/balladedans
Streetdance som temaworkshops

Kokkeri

Ugens gastronomiske værksted med økologisk kogekunst til stor buffet, kostteori, planlægning og snak om, hvordan maden påvirker vores sundhed og hvad en kostomlægning kan gøre for dig. Som et tillægsfag til Kokkeri er det også muligt at få konditori og bagning. Gourmetrestaurant med gæster udefra.

Forfatter

Fordyb dig i litteratur og bliv bedre til at skrive. Skriveværksted med forfatter Andreas Pedersen og gæstelærer Hans Otto Jørgensen,tidligere rektor på forfatterskolen. Undervisningen fokuserer på, at du udvikler din skrivning og dig selv bedst gennem samtaler og i mødet med andres tekster.

I Litteratur & filosofi vil vi tale om, hvad det vil sige at være menneske. Hvad skyld og skam er for størrelser, hvad frihed er, ansvar, fællesskabsfølelse, næstekærlighed.

Fortælleworkshops er tilbud på tema/fag dage.

Økologi og bæredygtighed

Hvordan skaber vi en fremtid, som er bæredygtig? Bæredygtighed er vor tids største udfordring. Alle taler om det - og vi gør noget! Vi er optaget af at finde nye veje frem mod det bæredytige samfund og afprøve idéerne i praksis. Bæredygtighed er en kreativ udfordring for os som mennesker. Hvad enten du har en kok, kunstner, iværksætter, ingeniør, politiker, forsker, gartner eller øko-bonde i maven, så kan du være med til at skabe fremtiden gennem dit virke. Faget består af flere del-fag og kan sammensættes til et hovedfag:

- Økologisk iværksætter
- Havebrug
- Kokkeri
- Politik og filosofi

I faget bruger vi vores netværk fra bl.a. universiteterne, internationale organisationer og praktiske fagpersoner.

Sanger

Stemmetræning, solosang, kor og masser af sang. Du får mulighed for at arbejde med de mange udtryk, der er i din stemme. Vi arbejder med sangteknik, udtryk og med at finde det leje, som passer bedst til din stemme. Måske har du lyst til at afprøve sangskrivning og dele dem med andre?

Musik

Vi blander genrer og numrer og bliver sammenspillet, så vi kan give en god koncert til festerne.  Vi prøver og arbejder med instrumental musikundervisning, lydteknik, improvisation, komposition, masser af rytmisk og worldmusic, og selvfølglig også den teoretiske del med musikgennemgang, musikforståelse og musikteori. Mulighed for eneundervisning.

Teater

Vi arbejder med alle sider af en god teaterforestilling og sætter selv forestillinger op, skrevet af eleverne i tillægsfaget teatermanuskript. Vi arbejder med udtryk og ord. I Performance  arbejder vi med fysisk teater uden alt for mange ord. Kostumerne skal passe til skuespillet og vil naturligt indgå i faget.

Kunstskole

Kunstskolen på Vestjyllands Højskole består
af 2 fag: Keramik og Maleri

Keramik

Vi arbejder med moderne teknikker til fremstilling af keramik. Med udgangspunkt i leret arbejder vi med 3-D formgivning med bl.a. drejning og støbning. Vi overfører motiver til leret med forskellige trykteknikker, og vi skal arbejde bredt med design, hvor vi henter inpiration indenfor kunst og kunsthåndværk.

Maleri

Målet med undervisningen er, at du får lyst til at male hele tiden. Der er fokus på stregen, farven og komposition. Vi skal ud og samle skitser i naturen, og vi skal arbejde med youtube som inspiration. Vi har et stort værksted, som du kan bruge døgnet rundt. Kunsthistorie og æstetik er er uundgåelig, når vi snakker kunst.

Øvrige fag

  • Sport og udeliv (outdoor) med crosstraining, klatring, mountainbike m.m
  • dansk som 2. sprog
  • og fællestimer med fortælling, demokrati, etnografi, politik og samfundsdebat, natur, kulturformidling og kulturhistorie

Rejser til Cuba og Budapest

Vi har i over 10 år arrangeret studieture til Cuba og kan derfor tilbyde en unik tur til en god pris, hvor du møder vores venner på Cuba. Turen til Cuba er i juni og for at komme med, skal du være begyndt senest i januar.

Budapestturen er i november, hvor vi går på opdagelse i byens dans, musik, kultur og mad.

Der er en egenbetaling udover skolepengene til vores to studieture.

Forberedelser

Et ophold på Vestjyllands Højskole er et godt skridt på vejen, men er især forberedende til:

  • Dramauddannelser
  • Musikuddannelser
  • Sanguddannelser
  • Kunst- og designuddannelser
  • Forfatterskolen
  • Kokkeskolen
  • Danseuddannelse og optagelsesprøver
  • Ungdomsuddannelser (for mentorelever)

Praktiske informationer

Ophold

På Vestjyllands Højskole har vi lange ophold på 12, 20 og 32 uger. Du kan starte på højskolen i september, januar eller marts, og holde enten til jul, til marts eller få hele skoleåret og holde sidst i maj.  

Pris

Det koster fra 1225 kr/uge eller kr. 4980,- pr. måned (4 uger). Prisen er afhængig af, om du vil bo på dobbeltværelse eller enkeltværelse, og om der skal være bad og toilet på værelset eller på gangen. I nogle fag vil der være udgifter til materialer. Samlet bliver beløbet til materialer på mellem 0 og ca 250 kr. pr. måned afhængig af, hvilke fag du vælger. 

Yderligere oplysninger

Hvis du vil vide mere, kan du


Kontaktinformationer

Vestjyllands Højskole
Skraldhedevej 8
6950 Ringkøbing
Find vej til højskolen

Telefon: 96 75 37 77
Fax: 96 75 37 88
Elev tlf.: 96 75 37 89
kontor@vestjyllandshojskole.dk

Forstander
Else Mathiassen
Tilbage
KATALOGBESTILLINGSe kurv
Du har ikke bestilt nogen kataloger
Luk kurven