Hvorfor tage på højskole? - Folkehøjskolernes Forening i Danmark (FFD)


  • Højskolernes Hus
  • Nytorv 7 (find vej)
  • 1450 København K
  • Tlf: 33 36 40 40
  • Fax: 33 13 98 70
  • Email: kontor@ffd.dk
  • Åbent: man-fre 10-16
  • Telefon: man-tors
  • 10-15 (fre 10-14)

Vil du have teksten på vores hjemmeside læst højt, kan du hente et lille gratis program på www.adgangforalle.dk - (Åbner nyt vindue)

 

Hvorfor tage på højskole?

Fordi du får en intens og uforglemmelig oplevelse, hvad enten du vælger et kursus i en ferie eller et langt højskoleophold. Det koster ca. 1150,- om ugen for lange kurser og ca. 3.600,- for et feriekursus. Læs mere nedenfor om udbyttet af et højskoleophold ...

Det du oplever på en højskole - opslagstavle

Det du oplever på en højskole

At være på højskole er én af de mest intense oplevelser, du kan få i dit liv. Både gennem det du lærer, og de nye mennesker du møder. Det er her, du finder ud af, hvad du er god til, og hvad du brænder for.

Din hjerne vil blive udfordret med nye tanker og idéer. Du vil blive hørt og set. Og pludselig føles et par måneder som et helt år, hvor du er blevet modigere, mere dig selv, har fået flere venner og mere styr på fremtiden end før, du tog af sted.

hojskolerne1566.jpg

Det du lærer på en højskole

At gå på højskole er at lære noget nyt hver dag. På en højskole er der ikke nogen skarp opdeling mellem undervisning og fritid. Du skal selv vælge, hvilke fag du vil have, og hvad du vil lære. Der er hverken et pensum eller karakterer, du skal leve op til. Alligevel vil du sikkert suge mere viden til dig, end du før har prøvet.

Lærerne underviser i det, de brænder for, og er derfor inspirerende og nærværende. De behandler dig som et voksent menneske og er også gode at tale med om studieretninger, eller om hvordan du kan bruge det, du er god til.

Pige ved lysbord på en højskole

Det du får ud af et højskoleophold

Et højskoleophold er en god forberedelse til alle studier. Samtidig er det også et frirum til at finde ud af, hvad du vil.  Hvis du allerede har en idé om, hvad du vil bruge din fremtid på, kan du bruge et højskoleophold til at komme ind på drømmeuddannelsen.

Mange højskoler tilbyder studieforberedende fag som forberedelse til optagelse ved f.eks. Politiskolen, journalisthøjskolen, kreative og musiske uddannelser, pædagoguddannelser og specifikke fag på universitetet.

Sådan bor du på en højskole

Sådan bor du på en højskole

På næsten alle højskoler kan du vælge at få dit eget værelse. Men de fleste synes, det er hyggeligt at bo på værelse sammen med en anden. 

Du skal ikke tænke på mad, det bliver lavet til dig hver dag og er med i prisen. Men du skal selv være med til at få højskolen til at fungere sammen med dine medstuderende. Du vil blive en del af et fællesskab, hvor man hjælper hinanden, respekterer hinanden og holder sammen.

Der serveres god mad på højskolerne

Så lang tid varer et højskoleophold

Et langt ophold varer minimum 8 uger og helt op til 40 uger. På et langt ophold vælger du et par hovedfag og nogle sidefag. De lange kurser begynder som regel om foråret eller efteråret. Find dit lange højskoleophold her

De korte kurser er mere tema-baserede og varer typisk 1-2 uger. Der er ca. 1.500 forskellige korte kurser at vælge i mellem året rundt. Mange vælger at tage af sted med venner eller familie, fordi det er en sjov og inspirerende måde sammen at holde ferie på. Find dit korte højskolekursus her

Online katalog - korte kurser
Online katalog - lange ophold
Bestil et gavekort til et højskolekursus 
Bestil Højskolesangbogen 

Tænkt og sagt:

Skolen skal rettes mod elevernes mulighed for at blive medskabere af samfundets fremtid.

Jürgen Habermas

 

Typiske spørgsmål og svar | Ledige stillinger på højskolerne | Om hjemmesiden | Netværk | Folkehøjskolernes Forening i Danmark (www.ffd.dk)