Rørvig Folkehøjskole

Højskolen for Bevidsthedsudvikling
Højskolen ligger naturskønt med udsigt over Dybesø og kattegat i et af Danmarks smukkeste ferieområder. Et badehotel fra forrige århundrede ved en af de bedste klitbevoksede badestrande og med eget kurvand blev i begyndelsen af forrige århundrede et yndet tilholdssted for det velstående københavnske publikum. Nu er det et dynamisk kursussted, en højskole for bevidsthedsudvikling, for levende mennesker, der gerne vil vide mere om de rige muligheder menneskelivet har at byde på.
Om bevidsthedsudvikling
Den menneskelige bevidsthed er den samlende faktor for al vores viden. Derfor må også viden om selve bevidstheden, selveste beholderen for viden, være helt central i al uddannelse.
Kend dig selv
Disse ord har været vise mænds og kvinders råd til deres medmennesker alle dage.Desværre viser det sig ofte at stress, blokeringer, spændinger og opsparet træthed sætter alvorlige begrænsninger for vores indsigt og energi. Moderne psykologer og hjerneforskere mener at vi kun anvender 5-10% af vores mentale potentiale. Der er altså en alt stor del, vi ikke kender hos os selv. En stor ubrugt kapacitet, der blot ligger og venter på at blive taget i brug.
Menneskelig udvikling
Og hvordan opleves det så, hvis vi begynder at benytte de livskræfter, der før var skjulte? Hvordan fungerer eller virker et menneske, der udvikler sine skjulte skabende intelligensreserver. Hvordan fungerer et menneske med en fuldt udviklet bevidsthed? Hvad er i det hele taget perspektivet i menneskelig udvikling?
Kernen i vores kurser
Kernen i vores kurser er en stor nysgerrighed og trang til at udforske menneskelivet. Vores kurser spænder meget vidt i emnevalg, men du er altid sikker på at finde den menneskeligste af alle faktorer, bevidstheden, som kernen i dem alle. Kik på vores mange kursustilbud, korte som lange. Kik også ind på vores egen hjemmeside www.rfh.dk med meget mere udførlige kursusbeskrivelser.Højskolen for Bevidsthedsudvikling er stedet, hvor visdom og lærdom mødes.Du skal være velkommen.
LANGE KURSER
Vores fællesfag handler om, hvordan vi udvikler hele det kreative potentiale, som ligger ubrugt i os.
Og vi kommer vidt omkring. Gamle kulturers livsvisdom sammenholder vi med den nyeste bevidsthedsforskning, og så får du mulighed for at gøre dine egne erfaringer med forskning i bevidstheden, idet du får mulighed for at lære Transcendental Meditation.
Foruden fællesfag har du også et liniefag. De giver dig kompetence til videregående skoler:
- Film og Teater – allround grundskole med videregående sigte
- Billedkunst og Bevidsthedsudvikling . Tilbage til kunstens rødder
- Musikværksted – Den rytmiske musiks forunderlige verden
- Grafisk design og digital kunst - Lær de basale computerværktøjer
- Sundhed og Maharishi Ayurveda – Verdens ældste og mest holistiske sundhedssystem, hvor du får et personligt sundheds- og udviklingsprogram.
Skiftende gæstelærere og foredragsholdere, folk med fingeren på pulsen, samarbejder med højskolens egne lærere i hele forløbet
KOM TIL RØRVIG OG MÆRK HVAD DET VIL SIGE AT OPLIVE BEVIDSTHEDEN
Kurser