Aktivt seniorliv er et livsbekræftende kursus på Nørgaards Højskole, hvor der er fokus på at røre sig både fysisk og mentalt. Det gør vi sammen igennem bevægelse og motion, musik og sang, foredrag, samlinger og latter, udflugt, fællesskab og højskoleliv.
Dagene begynder med morgensvømning/morgenmotion, morgensamling og højskolesang.
I øvrigt byder ugen på motion, leg, wellness, foredrag, fællessang, busudflugt, vandring, bowls, krolf, padel, dans, yoga, afspænding, skovfitness og meget mere.
Alle er velkomne, så kom og vær med til en sjov og aktiv uge med humør og fællesskab.
Hele ugen forkæler Nørgaards Højskoles køkken dig i økologisk stil med veltilberedt mad. Læs mere – klik her