For dig der har lyst til at eksperimentere med grafik på et kunstnerisk kursus.
Du bliver undervist i grundlæggende dybtryksteknikker, hvor vi arbejder i spændvidden mellem det klassiske kobbertryk, hvor vi bruger metoden koldnålsradering til at udvikle tryk, og de mere eksperimenterende teknikker som collografi, hvor vi bruger mælkekartoner som trykplade og til sidst “falsk” mesotint, som bliver skabt af sandpapir og lim.
Er det første gang du skal have fingrene i tryksværten, får du mulighed for at lære de forskellige processer at kende, men hvis du har erfaring med de grafiske teknikker, så er der undervisning på et professionelt niveau, hvor du bliver udfordret og bakket op.
Læs mere her