På dette sommerkursus kaster vi os ud i møbeldesign ved at genfortolke og bearbejde klassisk dansk design i en intensiv uge i værkstedet.
Kursisterne arbejder som designere og håndværkere og skaber i løbet af ugen deres egne løsninger med udgangspunkt i transportskadede møbler fra det nu genoplivede FDB-møbler.
Vi skal forholde os til bæredygtighed indenfor design og håndværk, når gammelt og slidt får nyt liv. Vi skal skærpe opmærksomheden for design der holder i mange år, både fordi det kun bliver smukkere med årenes patina og fordi det stadig viser sig stadig at være relevant. Vi skal mærke både i konkret og abstrakt betydning, hvordan det føles at sidde i en stol, man selv har bygget.