På kurset arbejder vi både med hurtige øvelser og mere længerevarende opgaver. Du lærer gængse tegneteknikker; såsom proportionering, skyggelægning, komposition og skitsemetoder. Der bliver også lejlighed til at prøve ekspressiv tegning, hvor fokus er på tegningens liv og udtryk, frem for klassisk korrekthed. Der vil være forskellige opgaver, øvelser, opstillinger eller levende model at arbejde ud fra.Tegnekurset er for alle. Der undervises ud fra fælles oplæg. Men der bliver god tid til individuel vejledning.
Derudover er der klassisk højskole med morgensamlinger, vandring ved Gudenåen, udflugt, sangaften, foredrag, vinsmagning, quizaften, koncert og selvfølgelig en flot festaften.