Lene Tangaard
”Jeg var i tvivl… jeg skulle være enten embedsmand eller idrætskvinde.”

Hvad ville du være, inden du tog på
højskole?
Jeg var rigtig glad for idræt. Men var alligevel rimeligt
sikker på, at jeg skulle ind på Christiansborg og forberede
ministrene med viden som embedsmand… eller -kvinde rettere. Så jeg
troede, jeg skulle læse statskundskab. Jeg ville være der, hvor
magten er.
Hvorfor ændrede du mening?
På højskolen fik jeg lov til at dyrke alt
den idræt, jeg orkede, og det var jeg rigtig glad for. Og så kom
jeg til at lære idrætspsykolog Jørn Richter at kende. Han coachede,
før der i virkeligheden var noget, som hed at coache. Ham blev jeg
utrolig fascineret og inspireret af. Jeg ville være som
Jørn.
Hvad var det bedste ved højskoleopholdet?
Man fik lov til at koncentrere sig om det,
man havde allermest lyst til. Højskolen er et rum, hvor man ikke
bliver forstyrret. Og så møder man megen forskellighed. Jeg blev
helt sikkert et mere tolerant menneske efter højskolen.
Hvorfor vil du anbefale andre at
tage på højskole?
Jeg fik venner for livet. Og
jeg fandt ud af, hvad jeg ville med mit liv.
| Relevante lange kurser |




