Tim Schou
”Jeg spillede håndbold og drømte om en karriere som playmaker.”

Foto: Bjarne Bergius Hermansen, DR
Hvad ville du være, inden du tog på
højskole?
Jeg spillede håndbold, indtil jeg var 15 og troede,
at det var det, jeg skulle. Jeg var playmaker og
styrede spillet. Jeg tror, at det ansporede mig til at drømme
om at blive skuespiller eller musical-performer.
Hvorfor ændrede du mening?
På højskolen havde jeg rum og plads til at
udforske mine kreative sider. Jeg begyndte at skrive musik, og
der kom skub i min karriere som musiker.
Hvad var det bedste ved højskoleopholdet?
Det bedste var, at jeg kunne lukke mig
inde i en boble og have tid til at udforske
mine interesser og ikke mindst udviklingen af mig selv
som menneske.
Hvorfor vil du anbefale andre at tage på
højskole?
Alle har brug for at forstå sig selv bedre, forstå andre bedre og
i det hele taget blive et bedre menneske.
| Relevante lange kurser |

Foto: Jacob Schou
Esben Svane - trommeslager og tidligere højskoleelev
Hvad ville du være, inden du tog på
højskole?
Jeg ville være verdens bedste trommeslager
og fokuserede meget på hvad andre tænkte om mig, i stedet for at
tænke over hvad jeg måske i virkeligheden gerne ville, og
hvor
mit største talent egentlig lå.
Mit højskoleophold ændrede min selvopfattelse fuldstændig. Det skærpede mit fokus og jeg indså at det at blive dannet og uddanne sig selv rent faktisk godt kan lade sig gøre med det rette mind set.
Hvad var det bedste ved højskoleopholdet?
Den måde min personlige tilgang til den kreative
proces blev udfordret. Jeg fandt ud af at
det som sådan ikke er 'målet' der bør være det primære fokus, men
mere processen, og vejen til målet. Jo bedre man bliver til at
håndtere og forstå processen, desto bedre bliver resultatet
man opnår - på højskolen havde jeg tid og plads til at
fokusere på 'processen'.
Hvorfor vil du anbefale andre at tage
på højskole?
Der opstår en kemisk reaktion i hovedet når
man har været på højskole i et par uger og mærker den
aktivitet, produktivitet og kreativitet der i mit tilfælde gjorde
at jeg efter meget kort tid vidste jeg ville være sangskriver
og producer.
Helt overordnet gav højskolen mig lysten til at ændre
og forbedre mig selv, det være sig alt
fra mine egenskaber inden for mit fag, til det at blive et bedre
menneske - og det er noget jeg godt kunne unde mange
mennesker, unge som ældre.
| Relevante lange kurser |




