Vi benytter cookies til at forbedre brugeroplevelsen.Læs mere om cookies

Danmark har brug for højskolerne

Ifølge Regeringens finanslovsforslag skal højskolerne spare samlet set 120 millioner over de næste 4 år. Det kommer lige oven i en anden sparerunde fra 2010 og vil uundgåeligt føre til højskolelukninger. Har Danmark overhovedet råd til at miste højskoler?

 

 

Højskolelukninger på finansloven?

Højskolerne bidrager positivt til Danmarks økonomi. Både i forhold til at få flere unge i uddannelse, få flere unge til at fuldføre en videregående uddannelse, og ved at skabe arbejdspladser i landdistrikterne.

Det er altså en "win win" for Danmarks økonomi, at vi har højskolerne, og at flere og flere vælger at gøre brug af dem. Så selvom vi egentlig vægter værdier som samvær og fællesskab i undervisningen højt og skaber grobund for sammenhængskraft og aktive medborgere, så er vi da glade for, at man også med en god økonomisk samvittighed kan tage på højskole.

Hjælp os med at sprede budskabet. 

Det skriver pressen

Vi har samlet nyheder om højskolerne og besparelser. Der har været massiv dækning af historie om de varslede besparelser og deres konsekvenser for højskolerne.

Konsekvensen af besparelser

Hvis forslaget om besparelser på højskolerne bliver vedtaget vil det betyde højskolelukninger. 28 højskoler vil alt andet lige køre med underskud i 2019 ud fra nuværende regnskaber.

nejtillukningerfigur-virkningaf_besparelse_450x508

Grafen viser antal højskoler som ikke er kombinationsskoler (Høj- og Efterskoler).

Hvorfor er højskole godt?

Højskole er bl.a. godt fordi

  • Unge rustes til videregående uddannelse. Der er markant færre, som falder fra deres videregående uddannelse efter et højskoleophold. Læs mere om, hvordan højskoleophold ruster unge til videregående uddannelse.
  • Unge rustes til ungdomsuddannelse. Højskoleophold har en meget positiv betydning for unge frafaldstruedes tilbagevenden til uddannelse. Læs mere om, hvordan højskoleophold ruster unge til ungdomsuddannelse.
  • Højskolerne er folkelige mødesteder. Omkring 35.000 danskere tager årligt på et kort kursus på en af landets højskoler. Mange bruger et kort højskolekursus som en inspiration i arbejdslivet, som et pusterum eller som en chance for at møde nye mennesker og udvide netværket. Højskolernes korte kurser er fortsat et af de få steder, hvor forskellige mennesker mødes til gavn for sammenhængskraften i Danmark og for lokalsamfundet i alle afkroge af landet.
  • Højskolerne skaber aktive borgere. Unge, der har været på højskole, er mere aktive i foreningslivet og dermed bidrager til civilt engagement generelt. Læs mere om, hvordan højskolerne bidrager til at skabe aktive medborgere.
  • Højskolerne er lokale kraftcentre. Højskolerne har lokale samarbejder med undervisnings- og kulturinstitutioner, humanitære organisationer, kommunen, kirken, oplysningsforbund, idrætsforeninger m.fl. Alene siden 2014 er der blevet iværksat 40 nye folkeoplysningsprojekter med det formål af styrke lokalsamfundene. Mange højskoler ligger i landdistrikter og fungerer som stærke kraftcentre for områder, hvor mængden af kulturtilbud ellers ikke er så stor.

Befolkningen har høj tillid

Højskolernes omdømme i den danske befolkning er fremragende

Læs mere om højskolernes omdømme blandt befolkningen.

Højskolernes indflydelse på dansk økonomi

Vi har for første gang i 150 år undersøgt højskolernes økonomiske effekt. Resultatet viser tydeligt, at højskolerne har en positiv indflydelse på den danske økonomi.

Læs mere om højskolernes indflydelse på den danske økonomi.

Hjælp os med at sprede budskabet

Hjælp os med at fjerne yderligere besparelser på højskolerne ved at sprede budskabet. Danmark har brug for at du kan komme på højskole.

Følg med på Facebooksiden Nej til højskolelukninger