Vi benytter cookies til at forbedre brugeroplevelsen.Læs mere om cookies

Højskolernes indflydelse på dansk økonomi

Det samfund, vi lever i, presser alle til at dokumentere den økonomiske effekt af det, vi foretager os. For første gang i 150 år har vi derfor undersøgt effekten af et højskoleophold.

Højskole - med god økonomisk samvittighed

Vi har undersøgt den økonomiske effekt af højskole. Resultatet er slående. Højskoleopholdet gør:

  • at flere unge, som er faldet på en ungdomsuddannelse, kommer tilbage i uddannelse.
  • at der er markant færre, som falder fra deres videregående uddannelse efter et højskoleophold.

Det er, for at blive i den finansielle lingo, altså en "win win" for Danmarks økonomi, at vi har højskolerne. Selvom vi vægter værdier som samvær og fællesskab i undervisningen højt, er vi glade for at man også med en god økonomisk samvittighed kan tage på højskole.

Løft til frafaldne unge

En ny omfattende analyse viser markante effekter af højskoleophold for unge i uddannelsessystemet.

Unge, der er faldet fra en erhvervsfaglig ungdomsuddannelse, har betragteligt bedre chancer for at blive i uddannelsessystemet, når de har været på højskole. Det gælder i særlig grad for unge fra såkaldt
ikke-uddannelsesvante hjem.

Hent rapport med dokumentation for markant effekt af højskoleophold (34 sider) eller hent en kort opsummering af rapporten.

Flere i uddannelse

En ny undersøgelse viser, at unge, der har været på højskole, har markant bedre chancer for at gennemføre en videregående uddannelse.

Hent rapport med dokumentation for markant effekt af højskoleophold (34 sider) eller hent en kort opsummering af rapporten.

Aktivt medborgerskab

Undersøgelse viser, at unge, der har været på højskole, er mere aktive i foreningslivet og dermed bidrager til civilt engagement generelt.

Se rapporten Målgruppe- og effektundersøgelse 2007-2008

Befolkningens tillid er høj

Hvert år måler Reputation Institute, hvor stor tillid danskerne har de til de mest
synlige private virksomheder og offentlige organisationer. I 2013 er højskolernes omdømme også blevet målt. Undersøgelsen viser, at højskolernes omdømme i den danske befolkning er fremragende.

Højskolerne er helt i top i selskab med privat virksomheder som Lego og Novo Nordisk. Og i top 3 blandt offentlige institutioner som Forbrugerombudsmanden og Folketingets Ombudsmand.

92 % af befolkningen mener, at staten fortsat skal yde tilskud til højskolernes lange kurser.

Folkelige mødesteder

Omkring 35.000 danskere tager årligt på et kort kursus på en af landets højskoler. Mange bruger et kort højskolekursus som en inspiration i arbejdslivet, som et pusterum eller som en chance for at møde nye mennesker og udvide netværket. Højskolernes korte kurser er fortsat et af de få steder, hvor forskellige mennesker mødes til gavn for sammenhængskraften i Danmark og for lokalsamfundet i alle afkroge af landet.

Lokale kraftcentre

Højskolerne har lokale samarbejder med undervisnings- og kulturinstitutioner, humanitære organisationer, kommunen, kirken, oplysningsforbund, idrætsforeninger m.fl. Alene siden 2014 er der blevet iværksat 40 nye folkeoplysningsprojekter med det mål at styrke lokalsamfundene. Mange højskoler ligger i landdistrikter og fungerer som stærke kraftcentre for områder, hvor mængden af kulturtilbud ellers ikke er så stor.