Jacob Holdt

”Når jeg i dag er ude på gymnasier og holde foredrag og ser nogle af de drenge, der sidder og hænger, så tænker jeg: Det er jo mig. Ham der kunne også godt bruge et spark i røven og komme på højskole."

Jacob Holdt har rejst verden rundt med sit lysbilledforedrag "Amerikanske Billeder". Et utal af studerende og unge i USA og Danmark og andre steder i verden har hørt Jacob fortælle om racismens væsen, social armod og menneskelig skæbner - og han gør det stadig.

Men enhver svigermors drøm kunne man nok ikke kalde den unge Jacob Holdt. Han var ikke rigtig gearet til skolegang i Vestjylland, hvor han voksede op i en præstegård, men startede alligevel på gymnasiet, indtil det ikke gik længere:

"Jeg var håbløs i gymnasiet. Jeg blev smidt ud af 2.G., og så var det, mine forældre sendte mig på højskole. Det blev mit livs vendepunkt. Alt hvad jeg er blevet til i dag, startede i højskolen. Det kan jo så være en advarsel til nogen…"

Og her blev Jacob faktisk til opholdet formelt var forbi:

"Højskolen var det eneste sted, jeg ikke blev smidt ud. Alle de jobs, jeg havde, blev jeg fyret fra. Og alle de uddannelser, jeg startede på, smed mig ud. Selv Livgarden blev jeg smidt ud fra. Men højskolen gennemførte jeg. Alle mine gamle højskolelærere vil nok se tilbage på mig - ligesom mine gymnasielærere - og tænke: Ham nåede vi ikke. Men et eller andet trængte ind i mig på det tidspunkt. Den ånd, der var, bragte jeg videre med mig, da jeg rejste i USA."

Det var især det sociale samvær på højskolen, der gjorde indtryk på Jacob: 

"Jeg mødte mange forskellige mennesker, der havde dramatisk indvirkning på mig. Også typer, jeg aldrig ville have kunnet møde i gymnasiet."

Efter militæret og et kortere ophold på et studenterkursus, rejste Jacob til USA. Mødet med meget forskellige skæbner og ideer på højskolen bragte Jacob med på sine utallige rejser gennem USA, hvor han med sin fordomsfrie facon kunne tale med alle:

"Når jeg i dag er ude på gymnasier og holde foredrag og ser nogle af de drenge, der sidder og hænger, så tænker jeg: Det er jo mig. Ham der kunne også godt bruge et spark i røven og komme på højskole. Ligesom jeg havde brug for det det dengang. Jeg er ikke specielt boglig - bortset fra de bøger, jeg selv skriver - så det talte ord på højskolen passede perfekt."