Tid til et pitstop?

Hold ind til siden, tag på højskole og genfind energien til studierne.

Pitstop

Selvom du er godt i gang med din videregående uddannelse, kan du stadig få brug for at bremse op og tænke dig om. Måske fordi du er blevet træt, eller måske fordi du er kommet i tvivl: Var det alligevel den rigtige uddannelse? Er du ved at gå i stå? Eller er eksamens- og læsepresset lige nu bare lidt for stort?

Du er ikke den eneste. Der er rigtig mange studerende, der undervejs i studiet får brug for et kvalificeret pusterum, og årsagerne kan være vidt forskellige: Nogen er i tvivl om, hvorvidt de har valgt den rigtige studieretning og leder efter nye uddannelsesveje. Andre kan ikke affinde sig med studieformen på uddannelsen. Og andre igen er egentlig glade for deres studie, men trænger bare til at trække vejret, inden de vender tilbage til bøgerne.

På højskolerne kender vi jer alle sammen. Og fælles for jer er, at I her får muligheden for at holde ind til siden og tage et halvt års pitstop på en højskole. Her er det lysten, der driver værket. Og måske er et ophold med fokus på fællesskab, nye udfordringer og fagligt samvær netop den saltvandsindsprøjtning, du har brug for for at kunne vende tilbage til bøgerne, afklaret og med ny energi.

 

Folder om pitstop på højskole

Se mere om mulighederne for at holde et højskole-pitstop i en videregående uddannelse. Læs folderen online nedenfor eller download folderen om pitstop på højskole som printvenlig pdf.

 

Find kurser og indhold




Om at gå på højskole

Fortællinger om højskoleliv

Læs hvad Thomas Buttenschøn og mange andre prominente danskere fik ud af at være på højskole.

KATALOGBESTILLINGSe kurv
Du har ikke bestilt nogen kataloger
Luk kurven