Danmark spiser sammen

Udgivet 09-03-2017

Højskolerne er med til landsdækkende fællesspisning i uge 17 og 18.

Fællesskaber er vigtige for os som mennesker. I uge 17 inviterer Højskolerne og Folkebevægelsen mod Ensomhed hele Danmark til bords. Vi håber at se dig, og du må gerne tage andre med til en af de hundredvis af fællesspisninger landet over.

Du kan finde store og små fællesspisninger på danmarkskortet på www.danmarkspisersammen.dk - Og du kan oprette dit eget.

#Danmarkspisersammen arrangeres af Folkebevægelsen mod ensomhed og støttes af Nordea-fonden.

Spis med på en højskole

Flere højskoler er med, for om nogen kender vi til måltidet som ramme for fællesskabet og mødet med nye mennesker. 

Hold også øje med Højskolernes Dag d. 6. maj. Hvis du tilmelder dig på www.højskolernesdag.dk, så deltager du samtidig i en lodtrækning om at vinde 20.000 kr. i tilskud til et højskolekursus og en masse andre præmier.