Vi benytter cookies til at forbedre brugeroplevelsen.Læs mere om cookies

5 film om at tage på sommerhøjskole i Danmark

Udgivet 13-09-2017
Højskoleliv

Efteråret banker på døren, og selvom det ikke er længe siden august løb ud, savner du måske allerede de lune sommeraftner og feriestemningen. Tv2 Lorry viste henover sommeren 5 programmer om at tage på sommerhøjskole. Her fulgte man livet på de danske højskoler, der summer af liv, når sommerkurserne løber af stablen. Se alle programmerne her.

5 film giver dig indblik i, hvad du kan lave på et sommerkursus på en højskole

I løbet af sommeren 2017 producerede Tv2Lorry 5 programmer, som fulgte kursister på 5 forskellige sommerkurser på højskoler på Sjælland.

Filmene giver et rigtig godt indblik i, hvad du kan lave på et kort kursus på en højskole.

Se filmene, bliv inspireret og

Find dit eget højskolekursus

Brug sommeren på sang og musik

I den første film kan du møde kursister på Grundtvigs Højskole, der brænder for musikken.

”Man møder nogle mennesker, der tør komme ud med noget af deres eget – det er vildt inspirerende”

Christian, kursist på sangskriverholdet

Bemærk! Dette indhold kræver cookies for at blive vist korrekt.
Læs mere om cookies

Unge fra hele verden lærer om dansk kultur og sprog

På Den Internationale Højskole i Helsingør mødes unge fra hele verden for at lære om dansk kultur og sprog. Et af højskolens erklærede mål er, at unge fra alle verdens lande kan mødes og udvikle gensidig respekt som en aktiv indsats for fred i verden.

Mød Kristina fra Tyskland og Karen fra Brasilien, der har hver deres gode grund til at lære Danmark bedre at kende.

”Det er en fantastisk oplevelse, for at være på højskole er en rigtig god mulighed for at møde nye mennesker, lære nye vaner og det er også en udfordring for dig selv”

Karen fra Brasilien, kursist på et dansk kursus

Bemærk! Dette indhold kræver cookies for at blive vist korrekt.
Læs mere om cookies

Sæt dine smagsløg på prøve

På Suhrs Højskole i København lærer sommerens kursister nye teknikker og får sat deres smagsløg på prøve, når de bruger en uge af deres sommerferie på at blive klogere på gastronomi.

”At være her giver mig lysten til at blive ved med at lære noget – og blive udfordret”

Vibeke, kursist på et emnekursus om gastronomi

Bemærk! Dette indhold kræver cookies for at blive vist korrekt.
Læs mere om cookies

Kvalitetstid med familien og jord under neglene

Mange højskoler afholder sommerkurser for hele familien. Her kan både børn og voksne blive udfordret, få nye kammerater og ikke mindst tilbringe en uge sammen med masser af fælles oplevelser.

”Højskole er sådan en slags all-inclusive på den fede måde - All inclusive på den måde, at det er en uge spækket med oplevelser.”

Anders, far til to og kursist på et familiekursus.

Bemærk! Dette indhold kræver cookies for at blive vist korrekt.
Læs mere om cookies

Hold hjernen igang med debat og nye indsigter

På Johan Borups Højskole i København stifter kursisterne bekendtskab med journalistik og debat gennem kurset "Flyt verden". Der er både satiretegning, redaktionsbesøg, foredrag og diskussionsklub på programmet.

”Her på kurset møder jeg nogle andre samtalepartnere – på tværs af alder og politisk holdning”

Hanna, kursist på et emnekursus om journalistik og politisk debat

Bemærk! Dette indhold kræver cookies for at blive vist korrekt.
Læs mere om cookies

Vil du også på højskole?

Er du blevet inspireret til at tage et kort kursus på en højskole? Kurserne afvikles hele året, men der er flest at vælge imellem om sommeren.

Se hele udvalget af korte kurser her

Bemærk! Dette indhold kræver cookies for at blive vist korrekt.
Læs mere om cookies