Cathrine Honoré går på Testrup Højskole. Ligesom alle de andre har hun interesser, der passer godt til højskolen. Hun falder godt ind og oplever at "blinde-tingene" kommer i anden række.
Jeg er ikke blind, jeg kan bare ikke se Cathrine, elev på Testrup Højskole.
Jeg er ikke blind, jeg kan bare ikke se
Cathrine, elev på Testrup Højskole.
Anna fra Testrup Højskole tager imod Cathrine foran Vesterhus. Hun tager fat i Annas arm, og de finder et sted at sidde. Anna er nysgerrig på, hvordan det må være, at skulle lære så mange nye mennesker at kende, når man ikke kan se dem.
”Jeg lærer navne ret hurtigt,” fortæller Cathrine. ”Jeg har bare lidt svært ved at finde ud af, hvem navnene hører til.”
Når over 100 elever starter på én gang, kan det være svært at få navne og ansigter til at passe sammen. Men da Cathrine ikke kan se ansigter, skal hun matche navne op med stemmer, hvilket kan være en lidt større udfordring.
"I starten af højskoleopholdet spørger alle efter de andres navne. Men hvis jeg spørger nu, er det en 'blinde-ting'. Og jeg bryder mig ikke om at virke blind", siger Cathrine.
Og på Testrup Højskole virker Cathrine mindre blind, end hun har gjort i andre sammenhænge:
"Her får jeg lov til bare at være mig,” siger hun og tilføjer: ”Jeg er ikke blind – jeg kan bare ikke se. Ligesom der er nogle folk, der ikke kan synge."
På Testrup er Cathrine først og fremmest Cathrine, der har samme kreative interesser som de andre elever. Og netop derfor oplever Cathrine, at "blinde-tingene" kommer i anden række.
”Der er nogle universelle emner, som vi alle kan tale med hinanden om, fordi vi har de samme interesser. Og det har været rart at opleve, at man kunne tale om fælles interesser i stedet for at tale om, hvilke særlige hensyn man skal tage til mig, fordi jeg ikke kan se.”
Artiklen er oprindeligt skrevet af Anna Riisgaard Nielsen, PR- & Kommunikation på Testrup Højskole.