Højskolehistorie på Historiefestival

Udgivet 27-03-2019
Event

Er du vild med historie og i nærheden af Øksnehallen i København 30.-31. marts, så er der en festival for dig. Højskolehistorisk forening stiller op. De synger morgensang og fortæller om højskolehistorien.

Højskolehistorisk forening på historiske dage

Når Københavns kulturborgmester Franciska Rosenkilde åbner udstillingen Historiske Dage 2019 sker det med Højskolesangbogen i hånden.

Den store historiemesse holdes 30.-31. marts i Øksnehallen nabo til DGI-byen i København.

For tredie år i træk har Højskolehistorisk Forening sin egen stand, der er præget af 175-års jubilæet. Og begge dage står vi for morgensangen fra Højskolesangbogen. Vi har sangkonkurrence på standen og er repræsenteret med historiske oplæg fra udstillingen scener med tre kvinder: Dorte Futtrup, Else Skjold og Lea Korsgaard.

Der er 130 events på fire scener, 65 udstiller og man forventer over 10.000 gæster.


Hele programmet ses på www.historiskedage.dk