Barbara Moleko brugte højskolen som springbræt til at nå sine drømme.
Jeg ville aldrig være startet på MGK, hvis jeg ikke havde gået på højskole, og jeg var heller ikke kommet på konservatoriet. Barbara Moleko
Jeg ville aldrig være startet på MGK, hvis jeg ikke havde gået på højskole, og jeg var heller ikke kommet på konservatoriet.
Barbara Moleko
For Barbara Moleko var højskolen et springbræt til at nå nye højder med sin musik, som hun allerede var dybt passioneret omkring, da hun startede på Den Rytmiske Højskole i Vig.
"Jeg lærte at, at jeg var dygtig til det, jeg foretog mig, og at alt er muligt. man skal lægge noget arbejde i det, man foretager sig. Og så lærte jeg at man skal huske at lege, fordi det var dér, at inspirationen kom for mig. Det har jeg brugt i mit arbejdsliv lige siden. Det skal være sjovt, det man foretager sig, og ellers skal du stoppe op og overveje, hvorfor det ikke er det. Det tog jeg med mig fra højskolen."
Det var især muligheden for at fordybe sig og arbejde fokuseret med musikken, der gjorde, at hun turde tro på, at musikken kunne blive en levevej:
"Jeg har boet i to forskellige lande så det her med dannelse, musikforståelse, musikhistorie og indføring i højskolesangbogen - det var ret vildt for mig. Jeg lærte at fordybe mig, og selvom teori og teknik ikke er alt, så kan det bruges til at lukke kunsten op. Højskolen lærte mig at sigte højere. Jeg ville fx aldrig være startet på MGK (Musikalsk Grundkursus), hvis jeg ikke havde gået på højskole, og jeg var heller ikke kommet på konservatoriet."
Barbara husker tydeligt følelsen af at starte på højskole, hvor alle er nervøse og så overgangen til, at lærerne og de andre elever begynder at føles som en familie:
"Højskolen bliver dit hjem, så du skal være tryg, og du finder hurtigt din hylde. Højskolen har noget helt specielt i forhold til at bygge bånd, og du skaber en midlertidig familie. Det er ret fantastisk. Alle græder, når de slutter et højskoleophold - man føler jo, at man ikke kan leve uden."
Hun oplevde også, at trygheden skabte rum til forskellighed, og gjorde det muligt at finde hinanden på trods af den:
"Når man er kunstinteresseret, er der ofte også et ego, som man skal finde plads til. Og det lærer man virkelig på højskolen - at tage og give plads og slibe kanter af. Man lærer forskellige personer og holdninger at kende og finder ud af at trives. Det synes jeg var fedt og inspirerende."
"Socialt kan jeg nok godt være lidt af en amøbe, tror jeg. Så for mig betød det ret meget at blive kastet ud i at forholde mig til andre menneskler. Jeg blev mere social af at gå på højskole. Ikke at jeg ikke er det, når jeg er ude, men det med også at være social, når man ikke har det så godt. At være okay med at være blandt andre mennesker, selvom man ikke er på toppen. Det var en af de grænser, jeg fik rykket i løbet af mit højskoleophold."
Den sociale opdagelsesrejse gjaldt også forholdet til Barbaras roomie, som var meget anderledes end hende:
"Jeg havde aldrig boet med sådan et menneske, og hun havde aldrig boet med en som mig.. Jeg tror godt, jeg kan være lidt voldsom at være sammen med, men vi boostede hinanden og lærte så meget af hinandens personligheder. Vi havde nogle vilde samtaler - det var ret interessant og super fedt."
Nogle af de ting, der har gjort, at jeg er vokset af at komme på højskole er at blive konfronteret med noget af det, som kan være grænseoverskridende Barbara Moleko
Nogle af de ting, der har gjort, at jeg er vokset af at komme på højskole er at blive konfronteret med noget af det, som kan være grænseoverskridende
Barbara beskriver sit højskoleophold som en intens oplevelse, der ud over at give hende tryghed også fik hende til at overskride nogle grænser:
"Man kan jo ikke slippe væk - på godt og ondt. Det er forløsende at blive fastholdt i de fede ting, man beskæftiger sig med. Det vokser man af. Men når man bliver fastholdt i nogle ting, man har svært ved og bliver nødt til at overkomme dem, så blomstrer man på en helt anden måde. Det kan være super fucking fedt og super grænseoverskridende."
Overordnet har Barbara brugt både de gode og de svære ting på højskolen til at udvikle sig:
"Nogle af de ting, der har gjort, at jeg er vokset af at komme på højskole er at blive konfronteret med noget af det, som kan være grænseoverskridende. Det er dannelse for mig. Dét at kunne omgås mange forskellige mennesker, lære om dansk historie og kultur er nogle af de ting, jeg har taget med mig."
Man får fandme kysset igennem på højskolen. Barbara Moleko
Man får fandme kysset igennem på højskolen.
"Hvis man tror, man skal i cølibat, så kan man godt tro om igen. Ej, det må man ikke sige... Jo, det må man godt. Man får fandme kysset igennem på højskolen. Og kærlighedsintrigerne.. hold kæft, det var vildt. Jeg fik en kæreste, som så slog op med mig og fik en ny kæreste. Jeg var heart broken," siger Barbara og fortsætter:
"Jeg kan huske, at min lærer kom ned på værelset og snakkede med mig og tog mig med over i musiklokalet. (Jeg var på sangskriverholdet.) Han fik mig til at bruge det, jeg følte, og bearbejde det i min musik. Så selvom det var intenst at bo og gå i skole samme sted, så var det helt klart en positiv ting."
Barbara håber, at hendes egne børn engang vil vælge at tage på højskole og give sig tid til at fordybe sig og mærke verden.
"Højskolen er bare nice, fordi den trækker dig ud af dine vante rammer, og det har alle godt af," siger hun.
Find et højskoleophold, der passer til dig. Vælg mellem 75 højskoler og over 200 fag.
Søg kurser