Nyt fag om sociale medier
Skrevet den 22. december 2009 af Søren Lerche
Grundtvigs Højskole opretter fra d.28. februar et nyt fag om sociale medier. Vi analyserer og diskuterer sociale mediers betydning for demokratiet, politik, sociale bevægelser, privatlivet og virksomheder.
Vi vil få besøg af professionelle, der har udmærket sig indenfor de fem felter. Vi afslutter forløbet med at klassen deles op i grupper, som alle udarbejder en kommunikationsplan for Grundtvigs Højskoles brug af sociale medier.
Grundtvigs Højskole med fokus på journalistik, foto, politik, film, medier, kunst, litteratur, filosofi mm.
Demokrati: Vi indleder undervisningsforløbet med at diskutere demokrati-, identitet- og kommunikationsteorier samt traditionelle mediers betydning for demokratiet. Derefter diskuterer vi sociale mediers betydning og potentiale for demokratiet.
Der har gennem de seneste 20 år været en del forskning om, hvordan internettet kan skabe rammen for et deltagende demokrati også kaldet en deliberativ proces.
Sommeren 2009 så man hvordan studenter i Iran brugte sociale medier til at bryde statens censur og dermed holde verden informeret omkring undertrykkelsen og de folkelige protester.
I USA har organisationen AmericaSpeaks arbejdet med online Townhall meetings i 10 år. Jeg har mødt præsidenten, som rejser verden rundt og deler sine erfaringer med hvordan internettet, sociale medier og “face to face møder” kan kombineres til at udvikle det deltagende demokrati. Vi vil diskutere hvad skal der til for at skabe rammen for dialog og engagement, og hvordan kan internettet være med til at skabe fællesskaber? Disse spørgsmål er centrale i forhold til at udnytte de sociale medier succesfuldt.
Politik: Obamas og danske partiers brug af sociale medier. Vi vil diskutere de problemstillinger, som er indlejret i at anvende sociale medier inden for politisk kommunikation. I Danmark har alle partier vist stor interesse for brugen af sociale medier. De har studeret Obamas valgkampagne, og flere danske kampagnechefer har været i USA under valgkampen for at se, hvordan elementer af Obamas kampagne kan integreres i næste valgkamp. På linje med Obama, håber de at kunne optimere muligheden for dialog med partimedlemmer og vælgere, en øget mobilisering af aktivister, øget kontrol over de budskaber, der kommunikeres ud i offentligheden, og muligheden for at få flere donationer.
De sociale medier er en væsentligt anderledes kommunikationsform end massemediernes envejskommunikation. Med den øgede brug af Facebook og andre sociale medier samt de politiske partiers udvikling af nye sociale medier, ligger der en stor udfordring i at nytænke politisk kommunikation. Dermed finder vi det interessant at diskutere handlemuligheder og dilemmaer ved at implementere sociale medier i politisk kommunikation.
Hvordan begrunder politikere og deres rådgivere den øgede inddragelse af sociale medier i politisk kommunikation, og hvilken rolle spiller mediet i den konkrete kontekst? Sociale medier og internettet har åbnet en mulighed for at lægge rammen for deliberative processer, hvilken indflydelse har sociale medier på relationen mellem borgere og politikere, og hvordan kan sociale medier bidrage til en nytænkning af politisk kommunikation?
Sociale bevægelser: Vi undersøger hvordan en dansk social bevægelse ved navn ”Kirke Asyl”, har formået at bruge sociale medier til mobilisering. Kirke Asyl har ingen partipolitisk tilknytning, dog har flere aktivister på tværs af partier og sociale bevægelser engageret sig i bevægelsen for at hjælpe de afviste, udvisningstruede og hjemsendte irakiske asylansøgere. Bevægelsen er i høj grad drevet af værdipolitik, handling, politisk protest i forhold til den siddende regering og aktioner rettet mod politiet som udfører de politiske beslutninger. Det har resulteret i indsamling af store beløb på meget kort tid, inddragelse af frivillige, mobilisering til blokader og demonstrationer, når irakiske asylansøgere er blevet hjemsendt, samt påvirket traditionelle massemedier og politikere og dermed også blevet til en meningsdannende aktør i debatten om de afviste Irakiske asylansøgere.
Privatlivet: 2 millioner danskere er på Facebook. Mange har svoret, at de aldrig ville være på Facebook, men med tiden kan de ikke undgå det.
Diskussionen om Facebook og Twitter er ofte omkring: Hvad handler det om? Hvad kan man egentlig bruge det til? Facebook er hvad du gør det til. Jeg har selv valgt at bruge det til at teste mit arbejde, reklamere for højskolen, holde kontakt til bekendte, debattere, chatte med venner og udbygge mit professionelle netværk etc. Hvad bruger du og dine venner det til? Hvordan påvirker det ens liv, dagligdag, ens identitet og ens relation til omverdenen?
Virksomheder: Blandt virksomheder er der en udbredt diskussion om hvorvidt, man skal gøre brug af sociale medier. Vi analayserer og diskuterer brugen af viral reklame, branding, facebook og Youtube. Nedenfor er en kort film, som argumenterer for, at virksomheder bør gøre brug af sociale medier. Men hvordan gør man det bedst muligt?
Vi afslutter forløbet med at klassen deles op i grupper, som alle udarbejder en kommunikationsplan for Grundtvigs Højskoles brug af sociale medier.
Faglærere:
Søren Lerche
Kommentarer: