Højskolerne på Folkemødet 2018

Alle nuværende og tidligere højskoleelever er inviteret med Højskolerne til Folkemødet på Bornholm. Deltag i arrangementerne i Højskolernes Folkekøkken eller bliv frivillig.

Kom med Højskolerne til Folkemødet

Folkemødet på Bornholm løber af stablen d. 14.-17. juni 2018. Traditionen tro fyrer Højskolerne op under både debat og fest i Højskolernes Folkekøkken. Højskolerne tilbyder bustransport og overnatning i en kæmpe camp fyldt med nuværende og tidligere højskoleelever fra hele landet. Hvis du har lyst til at give et ekstra nap med, kan du også melde dig som frivillig.