Højskolens 10 bud – i bogform

Med udgivelsen af 11 bøger med markante stemmer fra højskolen og omegn kommer jubilæet også til at stå i debattens tegn. Hvert bind introducerer og diskuterer et element i højskolens idéhistorie – og spørger til dets relevans i dag.

I jubilæumsåret udgiver Folkehøjskolernes Forening bogserien Højskolens 10 bud.

Markante skribenter i og i omegnen af højskolen skriver hver især om nogle af højskolens karakteristika og samtidig mest markante bidrag til verden omkring sig – historiefortællingen, fællessangen, boformen, den demokratiske dannelse, folkeoplysningen og meget mere.

Bøgerne kan både betragtes som introduktioner til højskolens idéhistorie og aktuelle virke og som debatindlæg i den verserende pædagogiske debat.

Hvert bind indeholder en hovedtekst, der introducerer og diskuterer det enkelte fænomen, samt fire konkrete fortællinger fra Danmark eller andre steder i verden, der giver andre perspektiver på fænomenet fortalt gennem en konkret praksishistorie.

Udgivelse

Bind 0 lanceres på Højskolernes Årsmøde – de øvrige titler vil blive præsenteret ved en række forskellige arrangementer landet over. Blandt andet på Folkemødet på Bornholm i juni.

Bøgerne er tosprogede – både på dansk og engelsk.

Køb bøgerne her

Her kan du se titler og forfattere

STREJFTOG I HØJSKOLERNES IDÉHISTORIE
– Folkehøjskolen i 175 år – af Ove Korsgaard

BLIV DIG SELV
– om at være herre i eget liv. Af Leo Komischke-Konnerup

LÆR AF LYST
– om en pensum- og eksamensfri skole. Af Lene Tanggaard

BLIV ET FOLK
– om det folkelige dannelsesprojekt. Af Iben Benedikte Valentin

LÆR FOR LIVET – OM LIVSOPLYSNING
– om livsoplysning. Af Regner Birkelund

TAG ANSVAR
– om demokratisk dannelse. Af Bjørn Hansen

LÆR MED KROPPEN
– om hånd og ånd. Af Helle Winther

FORTÆL HISTORIER
– om det levende ord. Af Hanne Kirk

SYNG SAMMEN
– om fællessangen. Af Dy Plambeck

LÆR SAMMEN
– om erfaringsbaseret undervisning. Af Johan Lövgren

LEV SAMMEN
– om kostskolen. Af Rasmus Kolby Rahbek