Her er der pladser på forårsholdene 2021

Vil du på højskole fra januar 2021? Men kan du ikke finde en ledig højskole, så se nærmere på følgende højskoler, som endnu ikke har venteliste.

Der er rift om pladserne på landets folkehøjskoler. Flere højskoler melder udsolgt til foråret - og har først plads til efteråret 2021. Alle højskoler tilbyder, at du kan komme på venteliste, men vil du være sikker på en plads fra januar på en højskole, så se nærmere på følgende højskoler, som pt har ledige pladser.