AKTUELT

Puljerne for efterår 2024 og forår 2025 er opbrugte. Ansøgningsrunden for forår 2025 er åben, så du kan sende en ansøgning og få en plads på ventelisten. 

Ansøgningsrunden for efterår 2024 er lukket. 

Nordisk højskolestipendium

Nordisk Højskolestipendium har til formål at styrke kendskabet til nordisk sprog og kultur og øge interessen for folkehøjskoler i andre nordiske lande. Danske elever kan søge Nordisk Højskolestipendium til ophold på en folkehøjskole i enten Norge, Sverige, Finland eller Island. Ordningen omfatter også elever fra Færøerne og Grønland, men ikke til deres folkehøjskoleophold i Danmark. Stipendiet søges af eleven, men udbetales til folkehøjskolen. Stipendiet består af et tilskud på 700 kr. per uge til reduktion af elevernes udgifter til folkehøjskoleopholdet. Da midlerne er begrænsede, kan man højst modtage stipendium til 32 uger, uanset om der er tale om flere ophold på forskellige folkehøjskoler. 

Folkehøjskolernes Forening i Danmark (FFD) administrerer ordningen og udbetaler stipendiet direkte til højskolen.

 Ansøg til forår 2025 her

 

Danske elever kan søge Nordisk Højskolestipendium til ophold på en folkehøjskole i enten Norge, Sverige, Finland eller Island. Ordningen omfatter også elever fra Færøerne og Grønland, men ikke til deres folkehøjskoleophold i Danmark. 

 

Nordisk Højskolestipendium har til formål at styrke kendskabet til nordisk sprog og kultur og øge interessen for folkehøjskoler i andre nordiske lande. 

Stipendiet søges af eleven, men udbetales til folkehøjskolen. Stipendiet består af et tilskud på 700 kr. per uge til reduktion af elevernes udgifter til folkehøjskoleopholdet. Da midlerne er begrænsede, kan man højst modtage stipendium til 32 uger, uanset om der er tale om flere ophold på forskellige folkehøjskoler.  

På finansloven 2024 er der afsat 1 mio. kr. til uddeling af Nordisk højskolestipendium. 

For at søge stipendiet skal du være dansk statsborger eller være ligestillet med danske statsborgere ifølge internationale aftaler. 

  • Du skal være dansk statsborger eller være ligestillet med danske statsborgere ifølge internationale aftaler. 
  • Opholdet skal finde sted på en folkehøjskole i et andet nordisk land. 
  • Kurset skal være offentligt anerkendt og vare mindst 12 uger. 
  • Kurset skal have status af folkehøjskolekursus. 
  • Du skal bo på højskolen i kursusperioden.  
  • Du kan kun søge til folkehøjskoleophold, der ikke er påbegyndt på ansøgningstidspunktet. 

Du søger om stipendium ved at udfylde skemaet øverst på denne side. Du vil blive bedt om at vedhæfte en kopi af din ansøgning om optagelse på højskolen. Når du søger et stipendium, skal du søge til ophold på en bestemt højskole, i en bestemt periode, der skal angives i ansøgningsskemaet. Vær opmærksom på, at der SKAL vedhæftes dokumentation for ansøgning til navngiven højskole, og at både højskolens og dit navn skal fremgå af denne dokumentation. Du kan ikke søge til flere skoler eller perioder ad gangen. Ønsker du at skifte skole eller termin, frafalder tidligere ansøgninger. Bliver du tildelt et stipendium, men ikke optaget på skolen frafalder stipendiet og overgår til den næste elev på ventelisten. Indeholder ansøgningen urigtige oplysninger, er både ansøgning og evt. tildeling af stipendium, ugyldig. Når du har sendt din ansøgning om stipendium, vil du på e-mail få en bekræftelse på, at vi har modtaget din ansøgning 

Du får svar inden for en måned. Vær dog opmærksom på, at vi i perioder har travlt og at der derfor kan gå længere tid fra du sender ansøgningen til du får svar på den. Opfylder du betingelserne, og er der stipendiemidler tilbage, vil du modtage et forhåndstilsagn med angivelse af stipendiets størrelse. Vi sender samtidig en bekræftelse til højskolen.  

Din ansøgning skal være os i hænde inden kursusstart. 

Du kan søge Nordisk højskolestipendium to gange om året:

Fra 1. april, hvis du søger til efterårsophold eller helårsophold.

Fra 1. oktober, hvis du kun søger til forårsophold (ansøgninger til forår 2025 er undtaget) 

Midlerne uddeles efter objektive kriterier og efter først til mølle-princippet.  

Folkehøjskolen skal straks efter tilsagn om optagelse sende en bekræftelse til FFD på, at du er optaget på kurset eller en dato for, hvornår et sådant tilsagn kan forventes fremsendt. Først på dette tidspunkt er stipendiet endeligt bevilget. 
Efter kursets afslutning sender folkehøjskolen dokumentation på det gennemførte antal uger til FFD.  Hvis dit ophold har været kortere, end du har angivet i ansøgningen, reduceres stipendiet tilsvarende. 

 

Efter kursets afslutning sender folkehøjskolen dokumentation på det gennemførte antal uger til FFD. Stipendiet søges af eleven, men udbetales til folkehøjskolen. 

Hvis ikke skolen fremsender dokumentation senest 1 måned efter kursets afslutningsdato, kan FFD anse det bevilligede stipendium for bortfaldet og hverken skolen eller eleven vil herefter kunne gøre krav på de tildelte midler.  

Hvis midlerne er opbrugt, kommer du automatisk på venteliste. Du vil få besked, hvis der bliver et stipendium ledigt til dig. Giv os besked, hvis du ikke ønsker at komme på venteliste.