Dans! Kom og bevæg dig med os – en hel uge med krop og læring, danseglæde og fællesskab på Vestjyllands Højskole.
Vestjyllands HøjskoleSlip kroppen fri, og lad musikken føre dig gennem en uge fyldt med energi, fordybelse, nærvær og fællesskab. På Vestjyllands Højskole dykker vi ned i kontemporær dans i mange former – fra floorwork og partnering til kontaktimprovisation, dansecirkeltræning og Gaga. Her er plads til både leg, teknik, fællesskab og nye bevægelsesoplevelser.
Du vil blive guidet gennem en bred palet af kontemporære dansestilarter, hvor vi både danser alene, i fællesskab og i kontakt med hinanden. Vi arbejder med koreograferede sekvenser – men giver også plads til at finde vores egne trin og udtryk. Når kroppen trænger til ro, byder vi på yoga, stræk og mobilitetstræning.
Kurset er for dig, der elsker at bevæge dig – uanset om du er erfaren danser eller nysgerrig nybegynder.
Kom og dans dig glad.
Læs mere om vores dansekursus her.
Emner for dette kursus
