Idrætshøjskolen Viborg

  • Socialt
  • Friluftsliv
  • Kajak
  • Gym dans
  • Skitur

Om skolen

Vi giver dig oplevelser for livet og mulighed for personlig udvikling!

Idrætshøjskolen Viborg byder på meget mere end sport og idræt!

Her får du mange nye venner, eventyr, personlig udvikling, sund livsstil, skønne rejser, personlig udvikling og en masse sjov og spas!

Idrætshøjskolen Viborg er kendt for at have nogle af landets dygtigste instruktører og bedste faciliteter - både når det gælder indendørs og udendørs idræt.


Vores kernefag

Adventure
Forberedelse til Politiuddannelse
Gymnastik
Klatring. Rapelling
Løb
Styrketræning
Vandsport
Dans
Friluftsliv
Livsstil

Fag og emner

Hvad enten du er til gymnastik, friluftsliv, skisport, vandsport, klatring, boldspil eller fitness kan vi garantere dig oplevelser, som du aldrig glemmer! Vi har blandt andet Danmarks eneste indendørs fos og Nordeuropas største kunstige klatrebjerg, hvorfra der er udsigt over Søndersø og Viborg by!

Vi har også politiskoleforberedelse i samarbejde med Politigården i Viborg. Kurset forbereder dig til optagelsesprøven på Politiskolen.

Er du til friluftsliv, så har vi i den grad rammerne - med vores placering lige op ad skov og sø, så bliver det ikke bedre... og så har vi for øvrigt nogle meget dedikerede friluftsfolk, som er klar på, at give dig den fedeste oplevelse!

Er du optaget af sund livsstil, så er det også muligt at dyrke på Idrætshøjskolen Viborg.
I faget vil vi tage udgangspunkt i en lang række emner og begreber, som gør sig gældende i forbindelse med livsstil.
Du vil opnå indsigt og viden, som du fremadrettet vil kunne anvende når behovet opstår. Vi vil forsøge at erstatte de knap så hensigtsmæssige vaner, fysisk og mentalt, med nye sunde vaner. 
Og så støttes livsstilsfaget rigtig godt af mulighederne for at dyrke idræt.


Praktiske informationer

  • Vi bor lige midt i den mest fantastiske natur med både sø og skov lige udenfor døren. Og hvis du tager cyklen, kan du nå ind til den nye regionshovedstad, Viborg, på fem minutter. Det siger sig selv, at du skal lede længe efter at finde bedre rammer for dit højskoleophold.
  • Faciliteterne og omgivelserne er helt i særklasse: Svømmehal, gymnastiksale, idrætshaller, springsal, beachvolleybaner, atletikstadion, stadion med fodbold- og basketbaner, klatrevæg og -bjerg, bådhus med kanoer, kajakker og paddleboards, værksteder og musiklokale, samt et stort træningscenter med det bedste udstyr fra TechnoGym, spinningcykler, TRX-stropper.
  • Skolen er røgfri.
  • Har du spørgsmål eller har du lyst til at se højskolens område og spændende faciliteter - så bare ring 86 67 20 11 - du kan booke en rundvisninghøjskolens hjemmeside!