Vi bor på et slot op af skoven med udsigt over Skarresø og et stenkast fra stationen med direkte tog til København. Vi er en mindre højskole med tid til den enkelte elev, og rum til at vi alle kan lære hinanden rigtig godt at kende. Vores linjefag er Musik/Elektronisk Musik, Kunst, Skrivehold, Grøn Guerilla, Naturliv og Det Lille Jordbrug.
Om skolen
På Jyderup Højskole har vi god tid til den enkelte elev, og det er noget nær luksus at blive undervist af vores dygtige lærere på hold med kun 6-12 elever. Det giver god tid til din læring og udvikling i musik, skrivning, kunst eller hvad du nu har valgt. De fleste bor på dobbeltværelser, og hvis du har brug for lidt alenetid, har vi rigelig plads og dejlig natur lige ud for døren.
Professionel og praktisk undervisning
Vi har en høj faglighed og stærke kompetencer inden for de fag vi udbyder. Alle vores lærere er professionelle inden for deres fag, og er fx udøvende kunstnere eller musikere. Derudover inviterer skolen jævnligt både danske og internationale kunstnere og gæstelærere til workshops eller foredrag.
Vi samarbejder med nationale organisationer, foreninger, lokale virksomheder og bæredygtige first movers inden for jordbrug og økologi. Vi har åben scene, udstillinger på det lokale galleri og koncerter lokalt eller i København
Hos os er der højt til loftet og plads til nye ideer, og som elev er du selv med til at skabe dit ophold. Vi ser højskoleopholdet som starten på noget nyt, en ny vej, en afklaring eller ny udvikling.
Vores kernefag
Billedkunst
Installation
Keramik og Raku
Kunst
Bæredygtighed og økologi
Friluftsliv
Have
Elektronisk musik
Politik
Skriveværksted
Fag og emner
Du bruger mest tid på dit linjefag, tre dage om ugen, og supplerer med valgfag 1½ dag om ugen
MUSIKLINJEN - Her lærer du at lave din egen musik og prøve den af i studie- og liveversioner. Vi komponerer, øver, indspiller og producerer.
DANSK SPROG & KULTUR - Et danskkursus, hvor du også lærer om dansk historie og kultur.
SKRIVELINJEN - Et lille, ambitiøst skriveværksted med god tid til dig og din skrive-projekter og til at fordybe dig i litteraturen.
FRI KUNST - På kunst kommer du til at arbejde med din individuelle praksis i kunst. Samtidig har vi fokus på fællesskab, gruppedynamik og abstrakt tænkning i kunst.
GRØN GUERILLA - Her får du redskaberne til at skabe grønne forandringer – uanset om du vil råbe politikerne op eller vise vejen med bæredygtige alternativer.
NATURLIV - På Naturliv kommer du tæt på naturen. Du lærer at begå dig i det fri og får alle de færdigheder, der skal til for at kunne klare sig alene i vildmarken – og meget mere til!
DET LILLE JORDBRUG - Et kombineret højskole- og praktikophold. 12 ugers højskole efterfulgt af 12 ugers praktik på små eksperimenterende jordbrug.
LÆS OM VORES VALGFAG - Musik, Yoga, Udeliv, Mikrosociologi, Biavl, Træsnitning, Vild Dialog.
Praktiske informationer
Tilmelding
Tilmeld dig her (vi har løbende optagelse)
Fællesskab
På en højskole er du en del af et fællesskab. Hver morgen starter med morgensamling. Vi synger og hører et oplæg fra en lærer eller en elev, om noget han eller hun brænder for, eller synes er vigtigt at bringe videre. Hver onsdag er der elevmøde, hvor I diskuterer alt fra elevbar, festudvalg og hinanden. Vi har fællesfag, fælles udflugter og arrangementer som koncerter, foredrag og andre happenings om aftenen eller i weekenden.
Mad
På Jyderup Højskole gør vi meget ud af maden, og vi har en dygtig kok ansat, der med sine hjælpere laver mad og bager brød til os hver dag. Det er vigtigt for os at lave mad efter årstidens grønt, bruge resterne i stedet for at smide dem ud og spise mindre kød. Se køkkenets Instagram @kokkenjyderuphojskole.
Dit værelse
Du deler værelse med en anden elev af samme køn, med mindre du har valgt enkeltværelse. Værelset er dit hjem, mens du er her, så du er velkommen til at tage plakater, planter eller andet med, der kan gøre værelset til dit.
Diverse
- Wi-fi i hele huset, men en computer skal du selv have med.
- Sø og skov uden før døren
- Brændefyret sauna
- Bålplads og klatretræ
- To kajakker
- Urtehave