Vi benytter cookies til at forbedre brugeroplevelsen.Læs mere om cookies

Oasehøjskolen

Vores slogan er Mærk Gud - Rejs dig - Bevæg verden. Vi brænder for at udfordre dig til at opleve Gud på nye måder, og inspirere dig til forandring, så du får mod og værktøjer til at handle i verden. Vi er en almen højskole med fokus på dannelse, tro, fællesskab og kreativitet.

Om skolen

Når du tjekker ind på Oasehøjskolen, er det til et højskoleliv med masser af input - og en personlig rejse hen mod noget nyt. Vi lover, at det bliver udfordrende, inspirerende, sjovt og et fedt fællesskab med ca. 50 andre elever.

Du får masser af kompetent og faglig undervisning med afsæt i Bibelen og de kristne værdier. Det unikke ved vores undervisningsform er, at vi hver uge har en ny gæsteunderviser, som øser ud af deres viden. Vi udbyder 25 forskellige valgfag og er specielt stærk på motion og outdoor, sang og musik, og kunst og kreativitet.

Højskolen ligger i den smukkeste natur midt i Jylland, og vi vi bor på den gamle herregård Oustruplund. Vi har fantastiske rammer både ude og inde og især vores park er noget helt særligt.

Oasehøjskolen er tilknyttet DanskOase, som er en forening, der arbejder for
fornyelse i kirken ud fra Folkekirkens grundlag.


Vores kernefag

Billedkunst
Keramik og Raku
Idræt og sport
Mountainbike
Outdoor
Kor
Musik
Sang
Skuespil
Kristendomskundskab

Fag og emner

Vi har en række fællesfag for alle elever. Det er:

  • Livsmestring
  • Dannelsesfag
  • Aktuelt
  • Kor
  • Kulturaftener
  • Caféaftener
  • Imagine, alternative gudstjenester
  • Hærvejstur

Fra mandag til onsdag har vi gæstelærerundervisning, og nogle af fagene er f.eks.:

  • Guds fodspor i dit liv
  • Bibelens røde tråd
  • Etik og trosforsvar
  • Menighedsliv
  • Evangelisation
  • Apostlenes Gerninger, Romerbrevet eller andre Ny og Gammel Testamentlige bøger
  • Seksualitet

På hvert hold udbyder vi mellem 20 og 25 forskellige valgfag. Det er f.eks:

  • Sammenspil
  • Stemmetræning
  • Sangskrivning
  • Band-doctor
  • Visuel kunst
  • Re-use
  • Keramik
  • Syning
  • Improteater
  • Skuespiller
  • Mountainbike 
  • Outdoor/adventure
  • Volleyball
  • Sport og træning
  • Sjælesorg
  • besøgstjeneste
  • Motionsven
  • Besøgsven/kvindecafé
  • Foto
  • Bibelnøglen
  • Filosofi
  • Litteratur
  • Mediekendskab
  • Køkken

Praktiske informationer

BELIGGENHED: Oasehøjskolen er placeret smukt midt i Jylland få km fra Kjellerup mellem Silkeborg og Viborg. Her bor vi

HERREGÅRD: Vi bor på den gamle herregård Oustruplund, som blev bygget i 1830. Højskolen er især kendt forvores hygge og skønne park.

FACILITETER: Vi har musiklokale, kunst og kreaværksted, træværksted, sylokale, elevernes egen café, bålhytte, kravlegård til boldspil, gymnastiksal, bibliotek osv.

VÆRELSER: Du bor sammen med en eller to andre på et rummeligt værelse, og I er 4-6 personer om at dele et badeværelse. 

HVERDAGEN: Vi begynder dagen med morgenrefleksion inden undervisnignen kl. 9.00. Hver uge kommer der en ny gæsteunderviser, som er her i 2-3 dage og øser ud af lige præcis deres speciale. Fire dage om ugen er der valgfag, og vi udbyder 25 forskellige fag.

ALT DET ANDET: Vi har caféaftener, kulturaftener, tager på turné med en alternativ gudstjeneste, har hærvejsvandring, outdoorweekender m.m. Alle elever får også tilbudt en mentor som man kan tale med i løbet af opholdet.

Vil du vide mere eller overvejer du at tage på Oasehøjskolen? Så kontakt vores forstander, Steen på tlf. 22 40 68 58 eller skriv til oplev@oasehojskolen.dk


Skoletype

Kristen højskole

Priser

Vores ugepris er 1.450 kr.

Forårsholdet varer 23 uger, og koster 33.350 kr.

Efterårsholdet varer 20 uger og koster 29.000 kr.

Man skal påregne ca. 10.000 kr. derudover til udenlandsrejsen.

Information om elevpladser

Elevpladser: 56

Vi har 56 elevpladser, og udbyder et 23 ugers højskoleophold i foråret og et 20 ugers højskoleophold i efteråret.

Rejser

Vores udenlandsture har hidtil været til Israel og Cypern og den kommende rejse var planlagt til Jordan, men pga. Corona har vi måttet ændre planer.

Vi er også på Hærvejsvandring og på outdoorweekend i Danmark.

Kost

Vores køkken kan lave vegetarmad, gluten- og lactosefri kost samt andre ønsker.