Drømmer du om et højskoleophold uden linjer, hvor du selv skaber dit skema inden for kultur, politik, kreativitet, sprog og friluftsliv og rejser 12 dage til Japan med dine højskolevenner?

Vi tør stille de store spørgsmål. Hvem er vi? Hvad vil vi? Hvad bringer fremtiden? Svarene kan vi kun søge efter. Nogle gange kan det være berigende at se på fortiden for at få en idé om, hvad der kan vente os. Generationer af mennesker før os har på samme måde været søgende og stillet præcis de samme, eksistentielle spørgsmål. Vi tror på, at deres svar kan være med til at pejle os ind på et ståsted og give os den tryghed og livsglæde, vi alle stræber efter.

Midt i højskoleopholdet drager vi på eventyr til Japan, hvor vi dykker dybt ind i det japanske samfund, sprog og kultur samtidigt med vi oplever den smukke natur, gastronomien og arkitekturen i Japan. Hver oplevelse er nøje udvalgt, så du får udvidet din horisont.





Højskolen ligger lige ned til Flensborg Fjord. Dér, hvor skovens ro møder fjordens bølger, og verden åbner sig uden for din dør. Vi bor i det dansk-tyske grænseland, hvor kulturer flettes sammen, og historien er nærværende. Her kan du både trække vejret dybt og springe ud i alt det nye, der venter dig.


Uanset om du ønsker en pause fra studiet, et meningsfuldt sabbatår eller vil fordybe dig i dine interesser, giver højskolefællesskabet dig ro og plads til at finde ind til kernen af dig.
Få pladser.
Se alle højskolens fag her

