Drømmer du om et højskoleophold uden linjer, hvor du selv skaber dit skema inden for kultur, politik, kreativitet, sprog og friluftsliv?
Vi er mere end en skole; vi er et hjem, hvor lærere og elever bor side om side i et unikt fællesskab. Her er plads til både seriøse diskussioner og spontan livsglæde.
Glem faste linjer og eksamenspres. Her vælger du selv fagene – fra filosofi, politik og sprog til keramik, foto, yoga og kajak. Forestil dig at dykke ned i musikhistorie, nørde med latinske verber eller fordybe dig i international politik, alt imens du omgiver dig med folk, der deler din nysgerrighed.
Måske trænger du til en pause fra dit studie, ønsker et meningsfuldt sabbatår, eller er klar til at fordybe dig i nye interesser? Uanset hvad, giver højskolefællesskabet dig ro og plads til at finde ind til kernen af dig.
Når eventyrlysten kalder, bytter vi hverdagen ud og drager på dannelsesrejser. Forestil dig at stå midt på torvet i Firenze, opdage eurpæisk kulturhistorie i Weimar eller spadsere mellem tre lande i hjertet af Europa. Her udvider du din horisont og skaber minder for livet.
Højskolen ligger lige ned til Flensborg Fjord. Dér, hvor skovens ro møder fjordens bølger, og verden åbner sig uden for din dør. Vi bor i det dansk-tyske grænseland, hvor kulturer flettes sammen, og historien er nærværende. Her kan du både trække vejret dybt og springe ud i alt det nye, der venter lige om hjørnet.
Se alle højskolens fag her