Yoga, kultur og vandringer - Uge 48
Oure IdrætshøjskoleMærk roen og find ny energi til både krop og sjæl med yoga og bevægelse.
Trænger du til at finde ro, mærke kroppen og samle ny energi? På Oure Idrætshøjskole inviterer vi til en uge med yoga, bevægelse og fordybelse i en atmosfære af nærvær, fællesskab og sydfynsk ro.
Kurset er for alle niveauer, og undervisningen tilpasses din erfaring og dine behov. Vi arbejder med yogaens basisstillinger, balance, vejrtrækning, dynamiske flows og meditation med plads til både styrke, afslapning og velvære.
Undervejs får du også små indblik i yogaens teori og filosofi. Det hele foregår i en uhøjtidelig og legende ånd, hvor du kan finde dit eget tempo og opleve samspillet mellem krop og sind.
Medbring gerne din egen yogamåtte. Hvis du ikke har en, kan du låne en på skolen.
Emner for dette kursus
Sundhed Mad Livsstil og Spiritualitet •
Yoga
•
