Oasehøjskolen

Oasehøjskolen er en kristen højskole i smukke historiske rammer. I et rummeligt fællesskab udforsker du din tro, udvikler dig som menneske, og bliver udfordret og udrustet til at tage ansvar for verden. Her kan du fordybe dig i kristendom og tro, og hvad det betyder for dig. Og finde frirum i kunst, musik, kreativitet og adventure.

Om skolen

Når du tjekker ind på Oasehøjskolen, er det til et højskoleliv med masser af input - og en personlig rejse hen mod noget nyt. Vi lover, at det bliver udfordrende, inspirerende, sjovt og et fedt fællesskab.

Du får masser af kompetent og faglig undervisning med afsæt i Bibelen og de kristne værdier. Det unikke ved vores undervisningsform er, at vi hver uge har en ny gæsteunderviser to dage, som øser ud af deres viden i faget Tro og Liv. 

På Oasehøjskolen taler vi ikke bare om tingene - vi afprøver det, vi lærer i praksis. Undervisningen er relevant for dit liv, så du kan bruge de ting du lærer. Vi prøver for eksempel forskellige måder at bede på, så du opdager, om det virker for dig. Vi lærer om socialt ansvar, og handler på det som besøgsvenner, ved at hjælpe flygtninge, og ved at tage ansvar for klimaet.

Højskolen oser af herregårdsstemning i den smukkeste natur midt i Jylland. Vi har fantastiske rammer både ude og inde. Vores kæmpe park er noget helt særligt.

Oasehøjskolen er tilknyttet DanskOase, som er en bevægelse, der arbejder for fornyelse i kirken ud fra Folkekirkens grundlag. Vore elever kommer fra mange forskellige -og uden -kirkelige baggrunde.


Vores kernefag

Adventure
Outdoor
Billedkunst
Internationale forhold
Samfund
Kor
Lydteknik og lydstudie
Musik
Kristendomskundskab
Meditation

Fag og emner

Læs mere om vores fag her.

Basisfag er rugbrødet i vores undervisning. Den faste lærerstab tager dig med på en rejse, som handler om at være menneske og troende - kort fortalt. Hver uge møder du også en ny gæsteunderviser, som er toptunet og har stor indsigt i lige netop det emne, de underviser i. Det er relevant undervisning som for eksempel 'Hvad er tro?', 'Bibelens røde tråd', 'Trosforsvar' og 'Kristendommens historie'.

- Tro og Liv

- Åndelig praksis

- Dannelsesfag

- Aktuelt

- Livsmestring

Profilfag giver ekstra tid til fordybelse. Tid til at eksperimentere med det, du altid har overvejet, men aldrig kastet dig ud i - om det er at svinge en bas, overvinde din højdeskræk eller omsætte Bibelen til handling.

​Vi har fire profilfag: Bibel,  Arts - musik, og Adventure.

Valgfag giver dig mulighed for at prøve noget nyt, eller bare gøre noget du elsker. Vi tilbyder en række valgfag:

- Fra Jord til Bord

- Keramik

- Improteater

- Stemmetræning

- Motionsvenner i samarbejde med et aktivitetscenter i Kjellerup

- Besøgsvenner i samarbejde med Kjellerup kirke

- Volleyball

- Kontemplativ bøn

- Det analoge liv

 


Praktiske informationer

BELIGGENHED: Oasehøjskolen er placeret smukt midt i Jylland få km fra Kjellerup mellem Silkeborg og Viborg. Her bor vi

HERREGÅRD: Vi bor i de historiske bygninger Oustruplund, som blev bygget i 1882. Højskolen er især kendt forvores hygge og skønne park. Se en rundvisning her.

FACILITETER: Vi har musiklokale, kunst og kreaværksted, træværksted, sylokale, elevernes egen café, bålhytte, multibane til boldspil, gymnastiksal, bibliotek og masser af hygge.

VÆRELSER: Du bor sammen med en anden elev på et rummeligt værelse, og I er 4-6 personer om at dele et badeværelse. 

MADEN: I hverdagene spiser vi sammen i skolens hyggelige spisestue. Vi spiser lokalt og med omtanke for miljøet. Den gode køkkenstemning siver ud i spisesalen sammen med lækker, sund og varieret mad - også til dig, der er vegetar, pescetar eller har andre ønsker i forhold til kost. 

ALT DET ANDET: Vi har caféaftener, kulturaftener, tager på turné med en alternativ gudstjeneste, har hærvejsvandring, outdoorweekender, juleuge, grøn uge, og meget andet!

Vil du vide mere eller overvejer du at tage på Oasehøjskolen? Så kontakt vores forstander, Jakob, på tlf. 25 99 70 70 eller skriv til oplev@oasehojskolen.dk


Vores aktuelle kurser

Korte kurser

Emnekurser, 24. juli - 30. juli, 1 uge

Lange kurser


Skoletype

Kristen højskole

Priser

Vores ugepris er 1.450 kr.

Forårsholdet varer 24 uger, og koster 34.800 kr.

Efterårsholdet varer 20 uger og koster 29.000 kr.

Man skal påregne 5.000 kr om efteråret og 8.000 kr om foråret til rejser.

Du kan søge tilskud fra elevstøttefonden.

Information om elevpladser

Elevpladser: 56

Vi har 56 elevpladser, og udbyder et 24 ugers højskoleophold i foråret (inklusive SommerOase i uge 29) og et 20 ugers højskoleophold i efteråret.

Rejser

Vi rejser med omtanke for klimaet. Derfor pakker vi maksimalt indhold i en rejse uden fly.

På profilfagsrejser fordyber du dig i dit profilfag.

Fællesturen går med nattog til Paris og pilgrimsvandring på Caminoen til Barcelona.

Kost

Vores køkken kan lave vegetarmad, gluten- og lactosefri kost samt andre ønsker.

Børn med på lange kurser

Nej, det er desværre ikke muligt.

Konference- og udlejningsfaciliteter

Det er muligt at leje skolen til arrangementer. Kontakt forstander Jakob Swartz for at høre mere.

Kontakt højskolen

Oasehøjskolen
Oustrupvej 14
8620 Kjellerup

Telefon: 25997070
oplev@oasehojskolen.dk
Forstander: Jakob Swartz