Vestjyllands Højskole inviterer til fire åbne samtaler om landbrugets fremtid.
Under titlen 'Landbruget - vores fælles fremtid?' og med udgangspunkt i landbrugets aktuelle krise sætter Vestjylland Højskole i samarbejde med Vestjysk Landboforening og Ringkjøbing-Skjern Erhvervsråd fokus på de mange muligheder for strukturel udvikling af landbruget, fødevareproduktionens organisering samt gastronomi- og madkulturens fremtidige retning.
Højskolen inviterer alle med interesse for landbruget til fire åbne samtaler på skolen i løbet af vinteren '16/17. Samtale-aftenerne vil have forskellige temaer, og både landmænd, forskere, interesseorganisationer, NGO'er og andre aktører vil deltage og bidrage med løsninger og idéer til fremtidens landbrug.
Folkelig oplysning er et af højskolernes 3 kernebegreber. Vi sætter fokus på de 21 projekter, der har fået penge af folkeoplysningspuljen i 2016.Se flere folkeoplysningsprojekter.