De yngre generationer er langt fra kun individualister, der stormer frem i verden for at booste deres egoer. Det viser forskning og unges egne erfaringer.
Foto: Ulrik Jantzen
Unge i dag har ry for at tilhøre en individualiseret selfie-generation, der ikke orker at engagere sig i samfundet og verdens store spørgsmål. Men det er en fæl misforståelse. For nutidens unge er, som de fleste unge altid har været, optaget af at skabe fællesskaber, der giver dem en følelse af at høre til. Det fortæller Maria Bruselius-Jensen, lektor på Center for Ungdomsforskning ved Aalborg Universitet. Hun er en af forfatterne bag et nyere studie, der viser, at de 15-30-årige indgår i et væld af fællesskaber - for eksempel gennem studiet, i sportsklubben og på højskoler.
“Vores forskning peger på, at individualisering og fællesskaber ikke nødvendigvis er hinandens modsætninger. Tværtimod er deltagelse i fællesskaber et succeskriterium for et vellykket ungdomsliv,” siger hun.
Spørger man unge, er der mange gode bud på, hvorfor det er vigtigt at bidrage aktivt til den verden, vi lever i.
Jonas Slotorub på 21 år har gennem flere år været aktiv i Operation Dagsværk, ligesom han har erfaring med at sidde i en kommunalbestyrelse. Han fortæller, hvordan han gennem foreningslivet har lært en masse af mennesker med mange forskellige baggrunde. “Det er ude i foreningerne, at man bliver mødt i øjenhøjde og virkelig får en oplevelse af at bidrage til noget større end én selv. Den følelse kan ellers være svær at mærke som ung,” siger han.
Clara Nepper Winther er 24 år gammel og har, siden hun var ung, engageret sig i en række ngo’er. For tiden koordinerer hun netværks- og lektiecaféer for indvandrerkvinder og deres børn. At bidrage til fællesskabet handler for hende om at vise overskud. “Jeg har altid følt mig som en del af et forpligtende fællesskab, og jeg tror på, at hvis man møder verden med positiv energi, er det også det, man selv bliver mødt med.” siger hun.
“Jeg har altid følt mig som en del af et forpligtende fællesskab" Clara Nepper Winther
“Jeg har altid følt mig som en del af et forpligtende fællesskab"
Clara Nepper Winther
Ifølge 26-årige Mia Mønster Tjørnum handler fællesskab om at være gensidigt afhængige af hinanden. For hendes vedkommende blandt gode venner som social organisator på universitetet, og når der er arbejdsweekender i den lokale fodboldklub.
“Et fællesskab vil alt andet lige bestå af flere personer. Derfor er jeg afhængig af dig, og du er afhængig af mig. Jeg mener, at vi alle sammen har et ansvar for at byde ind i det omfang, vi kan,” siger hun.
Foto: Mathias Theisen
Tuborgfondet donerer cirka 30 mio. kr. til almennyttige formål hvert år. Fondet har et særligt fokus på at styrke unges deltagelse i samfundet, fortæller souschef Nanna Bang. “Unge vil gerne engagere sig og gøre noget for fællesskabet, viser vores analyser. Men der er også nogle, der står uden for fællesskaberne, og flere og flere unge føler sig i dag pressede af samfundets krav og forventninger,” siger hun.
Derfor samarbejder Tuborgfondet med de ildsjæle, der kan være med til at udvikle stærke ungdomsfællesskaber. Det gælder rundt omkring i de traditionelle foreninger - men også blandt nyere typer af organisationer og netværk, forklarer Nanna Bang. Blandt Tuborgfondets støtteprojekter finder man for eksempel medborgerinitiativet Sager der Samler i Aarhus, kulturcentret INSP! i Roskilde og foreningen Mino Danmark.
“De 15-30-årige giver ikke nødvendigvis udtryk for samfundsengagement på samme måde som for ti år siden. Vi støtter især nogle af de nye muligheder, der er for unge til at bidrage til fællesskabet,” siger hun.
Kun gennem en positiv spejling i andre kan et menneske udvikle en ordentlig selvforståelse. I et godt fællesskab skal alle derfor være forpligtet til at spejle sig i andre og være til rådighed for de andre som spejl. Kun i et sådant forpligtende fællesskab kan mennesket finde sig selv, mener Grundtvig.
© Grundtvigsk Forum
Ifølge Maria Bruselius-Jensen fra Center for Ungdomsforskning gør de sociale medier det muligt for unge at jonglere med mange forskellige slags sammenhold på én gang. Det betyder, at fællesskaberne ikke længere opleves så selvfølgelige som tidligere. “Unge mærker i dag et kæmpe ansvar for at vedligeholde de fællesskaber, de er en del af. På den måde er fællesskaber et vigtigt statussymbol og noget, som let kan blive en del af præstationspresset for mange unge,” siger hun. Men det kan også resultere i, at unge prioriterer og forvalter de fællesskaber, de indgår i, langt mere intenst end generationerne, der kom før dem. På den måde spinder nutidens unge måske et finmasket net imellem sig, der kan få stor betydning for samfundets øvrige borgere langt ud i fremtiden.
“Unge mærker i dag et kæmpe ansvar for at vedligeholde de fællesskaber, de er en del af." Maria Bruselius-Jensen, Center for Ungdomsforskning
“Unge mærker i dag et kæmpe ansvar for at vedligeholde de fællesskaber, de er en del af."
Maria Bruselius-Jensen, Center for Ungdomsforskning