Kender du én der fortjener den højskolepædagogiske pris?

Udgivet 06-09-2017

Folkehøjskolernes Forening og Højskolebladet uddeler hvert år en pris, til en person eller institution, der har gjort noget særligt for det højskolepædagogiske område. Hvis du kender én, der fortjener prisen, kan du indstille vedkommende nu.

Hvad er Højskolepædagogisk Pris?

Højskolepædagogisk Pris har til formål at udbrede kendskabet til højskolepædagogik, som et særligt pædagogisk felt. Vinderen af prisen anerkendes for det arbejde vedkommende har lagt på det højskolepædagogiske område og får 25.000 kr. 

Hvem kan få prisen?

Du kan frit indstille både personer og institutioner, som du mener har bidraget til højskolepædagogikken. Måske har du selv haft en lærer, eller mødt en pedel, som åbnede dine øjne for en helt ny måde at undervise eller være sammen på. Det kan også være, du har læst noget af en spændende forfatter eller forsker, der satte dannelse og pædagogik i et nyt perspektiv, eller måske kender du en organisation, der har været med til at skabe debat og fokus på det pædagogiske område på en højskoleagtig måde. 

Indstil din kandidat senest d. 1. oktober

Du kan læse mere om Højskolepædagogisk Pris på højskolebladet.dk, hvor du også kan indstille din kandidat.

Bemærk! Dette indhold kræver cookies for at blive vist korrekt.
Læs mere om cookies