Højskolerne gør deres hoser grønne på Island

Udgivet 28-02-2018
Event Højskolekurser

Højskolerne elsker at byde islændinge velkommen. Sanger Tue West og Højskolerne tager til Island for at udbrede kendskabet.

Uddannelsesmesse og besøg på gymnasier på Osland

Der er allerede i dag flere islændinge, som tager turen til Danmark, for at gå en dansk folkehøjskole. Folkehøjskolernes Forening vurderer, at der hvert år i gennemsnit er omkring 120 islændinge på højskole i Danmark.

Sammen med sanger Tue West, som spiller nogle sange, vil medarbejdere i Højskolernes Hus fortælle om højskolerne og uddele informationsmateriale. De besøger Borgarholtsskólinn, Fjölbrautskólinn og messen, som foregår i Nordens Hus d. 2-3. marts.

Tue West er en dansk singer-songwriter. Han debuterede i 2003 og har siden udgivet seks soloalbums på dansk, samt et engelsksproget album med trioen Jaruni, Moura and Wesko.