Mads Langer forærer Lars Løkke et højskoleophold

Udgivet 28-02-2018
Dannelse Politik

Da Mads Langer vandt Årets Danske Livenavn til GAFFA-Prisen i sidste uge, brugte han sin takketale på at sende landets Statsminister på højskole.


Langer ud efter Løkke

Det begynder at lugte af en tradition, når den folkekære musiker for andet år i træk benytter sin takketale ved GAFFA-Prisen til at dele et politisk synspunkt.

Sidste år vakte Mads Langer stor debat til samme prisuddelingsshow, da han brugte sin tale på at kritisere regeringens uddannelsesloft og modstand mod sabbatår:

Jeg har seks års SU, som jeg gerne vil dele med dig, Lars Løkke. Du må få dem til en uddannelse i medmenneskelighed,

lød det fra Langer til GAFFA-Prisen i 2017.

Talen medførte jubelreaktioner i salen, men også kritik fra politikere, der mener, at kunstnere ikke skal blande sig i den politiske debat.

Højskoleophold burde være obligatorisk

Den 22. februar 2018 løb GAFFA-Prisen af stablen igen, og Mads Langer modtog priserne ”Årets Danske Solist” og årets ”Årets Danske Livenavn”.

Det gav den prisvindende musiker mulighed for at svare igen på kritikken fra sidste år og adressere problematikken omkring besparelser på højskoleområdet:

"Der var en del politikere, der ytrede sig om, at vi kunstnere ikke skal deltage i debatten men holde os til at synge. Og de har selvfølgelig ret. De er langt bedre end os til politik, så derfor vil jeg undlade at sige, hvor langt ude det er, at de igen og igen skærer i de musisk-kreative fag i folkeskolen, selvom det skaber langt bedre samfundsborgere med kreativitet (...), og hvor langt ude det er, at de år efter år skærer i støtten til højskolerne. Jeg tror på, at et højskoleophold vil gøre enhver borger til en bedre borger. Det burde være obligatorisk," sagde Mads Langer.

Til slut rundede han af med at give Statsministeren endnu en gave:

I år vil jeg prøve at ændre taktik og forære ham et højskoleophold. Og hvis det bliver for meget, må vi nøjes med et sommerkursus.

Mads Langer, musiker

Se hele talen her

Højskolerne byder Lars Løkke velkommen

Mads Langers citat blev delt på Højskolernes Facebookside, og i kommentartråden er der mange gode bud på, hvor Lars Løkke skal indløse sit højskoleophold: