Unge med ondt i livet får hjælp fra højskoleelever i Århus. Med 50 timers uddannelse bliver højskolelever rustet til at lytte og hjælpe. Eleverne bliver mentorer for en unge, sårbare aarhusianere, der enten går i grundskolens ældste klasser eller på en ungdomsuddannelse
Lise Grønbæk Nielsen fik en god ide i 2016: hvorfor er det ikke unge, der hjælper unge, når de får ondt i livet?
Hun omsatte idéen til et nyt fag: Ung-til-ung der med udgangspunkt i et mentorforløb bygger bro mellem højskoleelever og unge fra lokalområdet.
Før Lise blev højskolelærer, arbejdede hun i mange år som lærer i folkeskolen, og her oplevede hun et stort behov for samtaler unge imellem:
”Jeg ved fra mine mange års erfaring fra folkeskolen, at der mere end nogensinde er brug for disse 'ung til ung-samtaler'. Her kan de unge få lov at ventilere til nogen, der ikke har noget bestemt for med dem. De lytter bare og stiller uddybende spørgsmål, og gennem fælles refleksion finder de unge selv de svar, de har brug for” Lise Grønbæk Nielsen, lærer på Idrætshøjskolen Århus.
”Jeg ved fra mine mange års erfaring fra folkeskolen, at der mere end nogensinde er brug for disse 'ung til ung-samtaler'. Her kan de unge få lov at ventilere til nogen, der ikke har noget bestemt for med dem. De lytter bare og stiller uddybende spørgsmål, og gennem fælles refleksion finder de unge selv de svar, de har brug for”
Lise Grønbæk Nielsen, lærer på Idrætshøjskolen Århus.
Lise Grønbæk Nielsen foran mantraet for ung-til-ung
Når man spørger både mentorer og mentorelever, så har Lise fat i noget rigtigt:
"Jeg har lært at tale med andre om problemerne og er kommet ud med en hel masse, som jeg har haft brug for længe. Mentoren kunne sætte sig ind i det, jeg oplevede, og kom med forslag til, hvordan jeg skulle håndtere det. Min mor foreslog, at jeg skulle bruge mentoren." Jasmin Bidstrup, 15 år og 9. klasseelev, der har haft fire samtaler.
"Jeg har lært at tale med andre om problemerne og er kommet ud med en hel masse, som jeg har haft brug for længe. Mentoren kunne sætte sig ind i det, jeg oplevede, og kom med forslag til, hvordan jeg skulle håndtere det. Min mor foreslog, at jeg skulle bruge mentoren."
Jasmin Bidstrup, 15 år og 9. klasseelev, der har haft fire samtaler.
En af de højskoleelever, der var mentor for en ung i efteråret 2017, beskriver det som et forløb, hun i ligeså høj grad fik noget ud af som den unge:
"Jeg oplevede, hvordan det er at være ansvarlig for, at der bliver skabt et trygt rum og for at få en samtale til at flyde.” Mentor i ung-til-ung projektet
"Jeg oplevede, hvordan det er at være ansvarlig for, at der bliver skabt et trygt rum og for at få en samtale til at flyde.”
Mentor i ung-til-ung projektet
En anden tidligere mentor betoner, hvor givende det har været at opdage, hvordan hendes personlige livserfaringer kan hjælpe andre unge på vej:
”Jeg har lært rigtig meget omkring det at lede en samtale og guide andre til at finde egne løsninger gennem samtale. Det har gjort mig mere sikker på, at jeg har nogle erfaringer, der er værd at give videre." Mentor i ung-til-ung projektet
”Jeg har lært rigtig meget omkring det at lede en samtale og guide andre til at finde egne løsninger gennem samtale. Det har gjort mig mere sikker på, at jeg har nogle erfaringer, der er værd at give videre."
Tanken med faget er, at højskoleeleverne undervises i mentorering, herunder et særligt fokus på coaching, udvikling af samtaleværktøjer og viden om ungekultur. Igennem undervisningen bliver eleverne rustet til at være mentor for en ung, sårbar aarhusianer, der enten går i grundskolens ældste klasser eller på en ungdomsuddannelse.
Når højskoleeleven og eleven mødes, er det elevens behov for sparring, der er i fokus. Nogle mentorforløb fokuserer meget på eksistentielle problemer og det at være ung, mens andre gør brug af mentoren til lektiehjælp og respons på tanker om skolegang.
Og netop fordi, de unge har en mentor tilknyttet i de år, der godt kan være lidt svære i overgangen fra barndom til voksenliv, kan mentorrelationen fungere som et frirum for luft af tanker og bekymringer for mange unge.
Ud over de almindelige spørgsmål, der kan dukke op, når man er i gang med at udvikle sig fra barn til voksen, er det en stor gevinst for mange af de unge, der har en mentor, at de kan få sparring omkring deres skole og uddannelsesforløb.
Rigtig mange af eleverne i ordningen står overfor at skulle starte på en ungdomsuddannelse efter grundskolen, og hele overgangsfasen kan godt give anledning til bekymringer.
Her har mentorerne en klar fordel, fordi det ikke er lang tid siden, de selv stod i samme situation. De kan gå ind og skabe et pusterum, hvor eleven kan få afløb for tanker og spørgsmål, og hvor samtale i øjenhøjde med mentoren kan få eleven til at reflektere og mærke efter for at finde sit eget ståsted i forhold til det konkrete problem.
En væsentlig pointe er, at mentorernes opgave ikke er terapi eller en form for psykologhjælp, men derimod rådgivning og sparring. Forholdet mellem de unge er ligestillet og klart en faktor, der spiller positivt ind på samtalerne. Højskoleeleverne kan se sig selv i de unges udfordrede situation, som de måske stod i for kun få år tilbage, og har et indblik i, hvordan det er at være ung i dagens samfund modsat forældre og andre "voksne" på skolerne.
Arbejdet er frivilligt for mentorerne. De får ingen betaling, og hensigten er også at åbne højskolen mere for samfundet, siger Lise Grønbæk.
Frivillighed og mentorering synes altså at være meningsfuldt og givende for de højskoleelever, der har været en del af Ung-til-ung i deres tid på Idrætshøjskolen Aarhus. Skolen oplever da også, at flere og flere højskoleelever finder mentorforløbet attraktivt.
"Så vidt jeg ved, er vi den første højskole i landet, som laver det her, men det er åbenlyst for andre at tage op. Ikke alene for folkeskoleeleverne er det nyttigt, men højskoleeleverne bliver også styrket af opgaven. De får større selvindsigt." Henrik Løvschall, forstander på Idrætshøjskolen Aarhus. Kilde: Stiften.dk
"Så vidt jeg ved, er vi den første højskole i landet, som laver det her, men det er åbenlyst for andre at tage op. Ikke alene for folkeskoleeleverne er det nyttigt, men højskoleeleverne bliver også styrket af opgaven. De får større selvindsigt."
Henrik Løvschall, forstander på Idrætshøjskolen Aarhus. Kilde: Stiften.dk
Det store elevengagement, som idrætshøjskolen oplever i forbindelse med mentorordningen, vidner om en efterspørgsel af at kunne hjælpe andre. Ung-til-ung udvikler højskoleelevernes tilgang til aktivt medborgerskab og almendannelse på en helt konkret måde, fordi eleverne erfarer, hvordan samtaler og dét at dele egne oplevelser kan bidrage positivt til at ændre andres tilværelse.
Mentorholdet