Grundlovsmøder på højskolerne

Udgivet 22-05-2018
Event Højskoleliv

Mange af landets højskoler hylder demokratiet ved at fejre Grundlovsdag d. 5. juni. Her kan du se, hvad der sker:

Se højskolernes arrangementer her:

Ollerup Højskole

Demokratifestivalen i Ollerup er en festival på 2 dage med fokus på samtale, debat og demokrati. Hertil kommer fællessang, musik og meget andet. Der vil være stor koncert lørdag aften og den afsluttes med grundlovsfest søndag d. 5. juni.

Læs om demokratifestival.dk

Uldum Højskole

Udover grundlovstalen, der holdes af beskæftigelsesminister Troels lund Poulsen, vil der være fællessang og optræden ved skolens kor i højskolens musikhus. Efter grundlovstalen udstiller skolens elever nogle af de spændende ting, de har lavet i værkstederne.

Læs om Grundlovsmøde på Uldum Højskole

Ubberup Højskole

Grundlovsdag på Ubberup Højskole bliver også dagen, hvor skolen udgiver og præsenterer sin spritnye kogebog – Kogebogen 4 fra Ubberup Højskole. Der serveres smagsprøver i haven. Grundlovstalen blive ri år holdt af Kirsten Birgit Schiøtz Kretz Hørsholm og Rasmus Bruun, begge kendt fra Den Korte Weekendavis. 

Læs om Grundlovsmøde på Ubberup Højskole

Testrup Højskole

Testrup Højskole slår dørene op til et eksklusivt grundlovsarrangement i samarbejde med Clement Kjersgaard og nyhedsmagasinet RÆSON. Borgmester Jacob Bundsgaard (S), partileder Uffe Elbæk (AL) og sognepræst Marie Høgh og kulturminister Mette Bock (LA) holder hver deres grundlovstale.  

Suhrs Højskole

Hovedpersonerne er den danske sanger Shaka Loveless og hans morfar Jens Grøn, som sammen vil føre os trygt igennem en række af de skønne sange fra Højskolesangbogen. Efter fællessangskoncerten serverer Suhrs Højskole en let forfriskning, som smager af dansk sommer.

Læs om Grundlovsmøde på Suhrs Højskole

Rødding Højskole

Rødding Højskole inviterer i samarbejde med Rødding by til Grundlovsfest på Højskoleengen. Grundlovstalen holdes af Christian Jensen, Politikens ansvarshavende chefredaktør, og deudover kan du opleve gymnastikopvisning, eftermiddagsjazz og høre Sigurd Barrett fortælle Danmarkshistorie.

Læs om Grundlovsmøde på Rødding Højskole

Askov Højskole

Til Grundlovsmødet på Askov kan du opleve gymanstik, jazzband og grundlovstale ved Simon Faber, tidligere dansk overborgmester i Flensborg, nu projektleder for festlighederne omkring fejringen af 100 året for Genforeningen.

Læs om Grundlovsmøde på Askov Højskole

Krogerup Højskole

Arrangementet finder sted i højskolens smukke park, og dagen byder også på korsang, fællessang og mulighed for køb af kaffe/te og kage. I år holdes grundlovstalen af Mie Roesdahl, generalsekretær i Oxfam IBIS, og så giver elever deres bud på en grundlovstale med ”Grundloven set gennem unge øjne”.

Læs om Grundlovsmøde på Krogerup Højskole

Grundtvigs Højskole

Grundtvigs Højskole lægger græsrødder til et stort grundlovsarrangement, som elever fra linjefaget Politik har været med til at arrangere. Skolen har været så heldige at trække udstillingen Årets Pressefoto til højskolen, så den vil der blive mulighed for at se på dagen. Hovedtalere bliver Christine Antorini (S) og journalist Anna Libak.

Læs mere om Grundlovsmøde på Grundtvigs Højskole

Idrætshøjskolen i Århus

Vær med til at fejre Grundlovsdag på IHÅ, når gården fyldes med taler, musik og fællessang. Dagens hovedtaler er Lene Tanggaard.

Læs mere om Grundlovsmøde på IHÅ

Hadsten Højskole

Kom og vær med til grundlovsfejring - med tale, musik og godt til ganen. Starter kl. 14 med grundlovstale v. Lea Korsgaard, chefredaktør på netavisen Zetland. Derefter tager duoen Venndt & Nygård spiller op og tager os med på en musikalsk rejse til de glade 60'ere, 70'ere og 80'ere. 

Læs mere om Grundlovsmøde på Hadsten Højskole