Engagement og frivillighed batter på CV’et

Udgivet 10-01-2019

En række erhvervsfolk fortæller, hvordan de fandt deres plads på arbejdsmarkedet – og hvad de kigger efter, når de skal ansætte nye kræfter.

Espen Højlund, Foto: Carsten Snejbjerg

 Af Sofie Buch Hoyer, journalist

Det er ikke kun formel erhvervserfaring, der tæller, når man skal tage de første skridt op ad karrierestigen. Også anderledes meritter såsom frivilligt arbejde, højskoleophold og engagement i det hele taget kan spille en rolle i ens professionelle liv. Det siger nemlig noget om ens samarbejdsevner og livsduelighed, fortæller en række erhvervsfolk.

“Jeg var enhver regerings mareridt, fordi jeg var så lang tid om at komme i gang med et studie,” siger Christian Hüttemeier, kommunikationsdirektør i Landbrug & Fødevarer og tidligere spindoktor for Lars Løkke Rasmussen.

Christian Hüttemeier tog hele fem sabbatår, hvor han blandt andet arbejdede som cowboy i Argentina og gik på højskole. “I de år lærte jeg, at der er andet i verden end et meget målrettet fokus på at skulle nå noget,” siger han.

Som en, der jævnligt er med til at ansætte folk, har Christian Hüttemeier øje på de kandidater, der ligesom ham selv ikke er gået den lige vej.

“Hvis man får to CV’er ind, hvor den ene kandidat er gået den direkte vej, og den anden har lavet alt muligt andet, bliver jeg nysgerrig på, hvad den anden er for et menneske,” fortæller han.

“Det siger noget om engagement og viser en person, der er fokuseret på andet end at kravle op ad rangstigen,” lyder det fra Christian Hüttemeier, der understreger, at mere karrierebevidste kandidater, som kommer direkte fra universitetet, kan være mindst lige så gode medarbejdere.

Menneskelige kompetencer bliver vigtigere

Ifølge Stina Vrang Elias, adm. direktør for den uddannelsespolitiske tænke-
tank DEA, vil menneskelige kompetencer komme til at spille en større rolle på fremtidens arbejdsmarked. Ikke mindst fordi der i disse år sker en automatisering af mange erhverv, så flere og flere jobfunktioner overtages af maskiner eller robotter.

“Jeg tror, det bliver stadig vigtigere at være god til f.eks. at samarbejde. Et godt eksempel er, at maskiner ikke kan lave konfliktmægling. Hvad kræver det? Det kræver menneskelige kompetencer. Derfor tror jeg, at de, der er dygtige ud i det menneskelige, vil have gode forudsætninger på arbejdsmarkedet,” siger hun.