Om dagen er hun på højskole om aftenen musicalsanger

Udgivet 28-01-2019
Højskoleliv Uddannelse

Trine Løvlund Bach drømmer om at blive musicalperformer og vejen dertil går gennem en højskole for scenekunst. Men det bliver ikke ved det. Mens hun er på højskole, bruger hun aftenerne til at spille hovedrollen i CHICAGO, sat op af i en amatørteaterforening.

"Det er mega fedt at være med" siger Trine Løvlund Bach om at spille hovedrollen 7-kantens Vinterspil 2019: CHICAGO. 7-kanten er en af Danmarks største og mest aktive amatørteaterforeninger med cirka 500 medlemmer, der fortrinsvis kommer fra Varde, Esbjerg, Ribe og alle de omkringliggende små byer.

Trine fylder i bogstaveligste forstand hele sin dag ud med teater. Hun er i gang med sit andet år på musicallinjen på en højskole for scenekunst. Prøverne til CHICAGO optager meget fritid. 

Jeg drømmer om at kunne leve af at lave scenekunst, så derfor er mit skema fyldt med ting, der kan gøre mig dygtigere, så jeg forhåbentligt kan kvalificere mig til at komme ind på en scenekunstskole – enten i Danmark eller i udlandet,

Trine Løvlund Bach.

Musicaldrøm siden 8. klasse

Egentlig havde Trine tænkt hun skulle på gymnastikhøjskole, fordi gymnastikken fyldte meget i barndommen. Men hun vidste meget tidligt at musical skulle være en del af hendes fremtid. Allerede i 8. klasse undersøgte hun mulighederne og fandt ud af at højskolen i Snoghøj havde fokus på scenekunst og herunder musical. Så efter gymnasiet tog hun direkte på højskole og blev bidt af det. Det er musical hun gerne vil leve af, så højskolen er der hun forbereder sig til optagelsesprøver på scenekunstskolerne og til forstillingen på amatørteatret.

Læs mere om Højskolen Snoghøj 

undefined

Masser af kulturmøder på højskole

Men højskolen er så meget mere, fortæller hun. Vi har en kulturlinie med mange udlændinge og en kompetence-camp med flygtninge og det beriger højskoleopholdet.

Det at komme så tæt på andre unge, der har oplevet krig, sætter den trygge danske tilværelse i perspektiv. Mødet med mennesker fra andre lande giver spændende kulturudvekslinger og træner alle i at tale engelsk. Lige nu er der mange fra Ukraine, som fx lavede ukrainsk mad på deres nationaldag og som tager andre af deres traditioner med til ind i fællesskabet. 

undefined

Søger ind på scenekunstskoler

Drømmen er at blive optaget på en af scenekunstskolerne enten i Danmark eller i udlandet. Hun kom desværre ikke i ind sidste forår, så nu tager hun et år mere på højskolen for at udvikle sit talent og blive klar til prøverne.

Hun regner med at søge ind på Skuespillerskolen og Musicalakademiet i Fredericia, som begge hører under Den Danske Scenekunstskole (DDSKS). "Og så søger jeg ind på Performing Arts School i Göteborg, som også er en musicalskole", fortæller hun.

Masser af musicalerfaring allerede

Trine Løvlund Bach er 21 år gammel og kommer fra Glejbjerg i Vestjylland og det er ikke første gang hun står på scenen. Hun startede med at spille teater i 2. klasse i en lille forening, HATS i Agerbæk. 

Hun har været medlem i 7-kanten siden 2016, hvor hun debuterede på scenen i sommerspillet Zorro: The Musical, og senest var hun på scenen til Varde Sommerspil 2018 i Chaplin: The Musical, hvor hun spillede Charles Chaplins første kone, Mildred Harris.

 

Se hvilke højskoler, der arbejder med musical