Studieture, klimapåvirkning og Corona er et vaskeægte dilemma

Udgivet 30-11-2020
Bæredygtighed Dannelse

Hvordan er det at være på højskole uden at komme på studietur? Nogle højskoleelever savner studieturen, som plejer at være en del af et højskoleophold, mens andre glæder sig over den naturlige begrænsning af CO2-belastning. Behovet for global dannelse er her vel endnu, så hvordan løser højskolerne det?

”Vi savner overhovedet ikke studieturen,” siger de tre højskoleelever fra Vestjyllands Højskole i kor. Ny undersøgelse viser, 60 % af højskolerne har tidligere drøftet bæredygtighedsperspektiver ved studierejser med eleverne. Og højskolerne ændrer praksis. Fra venstre: Sabine Falk Ilsø, Anna Udby Mortensdatter og Olga Rosenberg Christensen.

Af Johannes Schønau, Bæredygtighedskonsulent i FFD & Ditte-Marie Baungaard Christensen, kommunikationsmedarbejder i FFD

”Hvis nogen spurgte, om jeg ville med på dykkertur til Malta, ville jeg slet ikke overveje at sige nej.”

Maiken, højskoleelev Viborg Idrætshøjskole

Maiken Cecilie Moslund Hansen går på Viborg Idrætshøjskole, hvor hun har linjefag i friluftsliv, klatring og kajak. Hun valgte at tage på højskole, fordi Corona-pandemien satte en stopper for at rejse ud i verden, hvilket ellers havde været hendes oprindelige plan. Derfor savner hun også studieturene på højskolen!

”Vi skulle have været både til Sydfrankrig for at klatre, på dykkertur til Malta og på skiferie til Italien. Alt det er aflyst på grund af Corona. Jeg valgte ikke højskolen ud fra rejserne, men højskolens fag og retning. Det er rart og samtidig udfordrende at være på højskolen og have en hverdag. Jeg er i gang med at opbygge mit eget liv væk fra det velkendte derhjemme hos mor og far,” fortæller Maiken.

Inden Danmark lukkede ned for anden gang i løbet af efteråret, nåede Maiken og resten af Viborg Idrætshøjskole at tage på en kortere studietur inden for landets grænser.

”Vi skulle have været i Sydfrankrig og endte i Vigsø. Lærerne sagde inden turen, at vi ikke skulle sammenligne de to. For de kan to vidt forskellige ting. Og det er rigtigt. Vi var stadig ude at surfe, cyckle mountainbike, sejle i kajak og oplevede nogle virkelig fede ting. Vi skal se de muligheder, der er rundt omkring os i landet. Der er jo meget, vi slet ikke kender til. Vi kan jo sagtens tage en vandretur i området tæt på.”

Selvom Corona-tiden har vist, at Danmark også kan noget, så mener Maiken stadig, at destinationerne ude i verden kan noget helt særligt. Især i forhold til ski. Under Corona har hun tænkt, at det er godt at CO2-belastningen bliver mindre med færre rejser, men det hun har ikke overvejet det ift. studieture:

”Personligt har jeg ikke tænkt over CO2-belastning i forhold til studieture. Det lyder måske uvidende, men jeg kender egentlig godt konsekvenserne. Selvom jeg kender dem, så handler jeg bare ikke på dem. Hvis nogen spurgte, om jeg ville med på dykkertur til Malta, ville jeg slet ikke overveje at sige nej.”

Højskoleelever i kor: ”Vi savner overhovedet ikke studieturen”

”Jeg valgte oprindeligt at gå på forårsholdet for at slippe for at komme på studietur, så jeg blev nærmest lettet da Ungarn-turen blev aflyst her i efteråret.,” siger Sabine Falk Ilsø, elev på Vestjyllands Højskole.

”Grunden til, at vi ikke taler så meget CO2-belastning, er, at vi tager det for givet. Det er en selvfølgelighed at tænke på CO2-reduktion”

Anna, elev på Vestjyllands Højskole

Tre højskoleelever, Sabine, Anna og Olga, på Vestjyllands Højskole satte alle af flere grunde stor pris på, at den oprindelige studietur til Ungarn blev aflyst og konverteret til en vandretur på 100 km rundt om fjorden på tre dage. De dyrker fællesskabet bedre på højskolen, vil hellere udforske Danmarks forskellige - og for dem endnu ukendte - egne og tager det som en selvfølgelighed, at også højskolerne tager hensyn til klimabelastningen i udformning af et højskoleophold.

”Grunden til, at vi ikke taler så meget CO2-belastning, er, fordi vi tager det for givet. Det er en selvfølgelighed at tænke på CO2-reduktion,” siger Anna Udby Mortensdatter, som er elev på Vestjyllands Højskole. Hun mener derfor også, at det ville klæde højskolerne at lave et flyregnskab og sætte sig nogle ambitiøse CO2-målsætninger. Uanset hvor langt man er i den proces. Med et flyregnskab tænker Anna, at højskolerne eksempelvis kunne beslutte sig for kun at flyve, hvad der svarer til én tur til New York pr. elev over fem år. Hvordan højskolen så beslutter sig for at bruge og fordele sit CO2-udslip på holdene er op til skolen selv.

Allerede inden Corona satte en stopper for al rejseaktivitet for højskolerne både inden og uden for Danmark, udfordrede den bæredygtige dagsorden og debatten om CO2-belastning allerede udformningen af studieture på landets højskoler.

En ny undersøgelse viser, at de fleste højskoler faktisk forholder sig til CO2-belastning ved flyrejser og er begyndt at ændre praksis. Det sker ofte under indflydelse af eleverne. 60 % af højskolerne har tidligere drøftet bæredygtighedsperspektiverne i forbindelse med studierejserne med eleverne. På morgensamlinger og fællestimer inddrages eleverne gerne i overvejelserne omkring, hvordan højskolen kan gøre studierejsen mere bæredygtig; både i forhold til selve rejsen og i forbindelse med opholdet.

Det har blandt andet vist sig ved, at knap 25 % af højskolerne begrænsede antallet af flyrejser inden Corona. Mange skoler har gode erfaringer, kontakter og traditioner i udlandet, der kun kan nås med fly, men når disse skal gentænkes, bliver destinationerne oftest erstattet af rejsemål tættere på, så flyrejsen kan undværes. Mange skoler tilbyder samtidig et alternativ til de elever, der ikke ønsker at flyve, og kreativiteten er stor: Tomleture rundt i Europa, ”go-slow travel” med el-bus rundt i Nordeuropa eller vandreture i Danmark. Før Corona valgte omkring 10 % af højskolerne slet ikke at tilbyde studierejser, mens omkring en tredjedel konsekvent ikke flyver.

Af de højskoler, som stadig valgte at flyve på studietur inden Corona, har 10 % valgt at klimakompensere. Mange af dem på opfordring fra eleverne selv. Nogle højskoler vælger de eksistrende off-set organisationer, som carbonfund.org eller atomsfair.de. Andre vælger at støtte Højskoleskoven, hvis mål er at rejse skov i Danmark, og andre igen udnytter egen jord og rejser træer der.

Højskolerne vælger bæredygtige rejseformer

Inden Corona satte en stopper for alle studierejser, valgte 40 % af højskolerne konsekvent en bæredygtig rejseform. Det betyder, at de altid benytter offentlig transport eller fyldte busser og helt fravælger flyrejser. På Suhrs Højskole blev der arbejdet på en studietur med tog til Italien, mens de på Roskilde Festival Højskole tog toget til Skt. Petersborg. Erfaringerne fra de højskoler, der benytter toget, er, at den rolige rejseform kan tilføje noget nyt til selve turen. Oplevelsen starter, når du sætter dig ind i toget, og trods den længere transporttid, bliver turen knap så stressende.

Den mest benyttede rejseform er dog stadig en lejet bus, der bliver brugt under hele studierejsen. Det er en grønnere løsning end fly, men også her vil man kunne gøre lidt. Ofte er der et par sæder til overs, når studietursbussen kører. Hvorfor ikke udbyde disse sæder på samkørsels-tjenesten GoMore? Her giver du et medmenneske en mulighed for et billigt lift og et lille indblik i højskoleverdenen, samtidig med du gør noget godt for miljøet.

Mulighederne er mange, og studierejsen vil formentlig stadig være en naturlig del af højskoleopholdet efter en fremtidig lempelse af rejserestriktionerne i verden. Men tendensen er tydelig: langt de fleste højskoler forholder sig til problematikken omkring CO2-belastningen og gør noget ved det. 

Et vaskeægte dilemma: global dannelse eller klimahensyn?

Det er dog ikke helt lige til med en total afvisning af studieture, uddyber Anna Mortensdatter, som er elev på Vestjyllands Højskole:

”Det ville være ærgerligt, hvis rejser bliver aflyst på bekostning af klimakompensation. Behovet for kulturelle møder, forståelse og global sammenhæng er her endnu. Vi skal derfor ikke shame dem, der rejser ud i verden.”

De tre elever fra Vestjyllands Højskole bliver hurtigt enige om, at hvis man skal tage af sted ud i verden, så skal det være som led i et fag, så det ”kan betale sig rent CO2-mæssigt”. Der skal altså være et godt formål med rejsen og et reelt kulturmøde og ikke bare et besøg, hvor man observerer en anden kultur gennem eurocentriske briller.

”Højskolerne er ikke sat i verden for at vise, at der ikke er nogle udfordringer ved at være menneske. Tværtimod! Vi er netop sat i verden for at bringe alle dilemmaerne frem, så vi forholder os til dem.”

Kurt Villumsen, forstander på Uldum Højskole

Studieturenes klimapåvirkning ér et vaskeægte dilemma. Mens elever og lærere ønsker at påvirke klimaet mindst muligt, er der samtidig et ønske og et behov for udsyn og indsigt i verden omkring os. Højskolebevægelsen har en lang tradition for at åbne øjnene for mellemkulturelle oplevelser og indtryk, og at lukke sig omkring sig selv er måske ikke altid den rigtige løsning.

Et synspunkt som forstander Kurt Villumsen på Uldum Højskole er enig i. ”Højskolerne er ikke sat i verden for at vise, at der ikke er nogle udfordringer ved at være menneske. Tværtimod! Vi er netop sat i verden for at bringe alle dilemmaerne frem, så vi forholder os til dem,” siger Kurt Villumsen.

Derfor valgte han og Uldum Højskole allerede inden Corona at skære ned på antallet at studierejser, men fastholde at tage på én veltilrettelagt studietur, som kræver fly. Sammen med Mellemfolkeligt Samvirke har højskolen udviklet et fag, hvor omkring en femtedel af højskolen bruger en del af deres ophold i Kenya.

Jeg synes, at vi som højskole også har nogle andre forpligtelser udover klimadagsordenen i forhold til at danne vores elever. Vi har et ønske om, at vi også skal ud og opleve den store verden med de elever, som har lyst. Vi skal derhen, hvor der er nogle helt andre problematikker end dem, man kan møde her i Europa. Forhåbentlig vender muligheden tilbage engang,” siger Kurt Villumsen.

Ingen ved, hvordan rejseaktiviteterne kommer til at se ud i en virkelighed efter Corona, men hvis den en dag skulle komme til at minde om tiden før pandemien, mener Kurt Villumsen, at højskolen har noget særligt at byde ind med ift. både klimahensyn og rejselyst:

”Uanset, hvad vi gør på højskolerne, så tror jeg, vi har nogle unge mennesker, der har så meget sult efter at skulle ud og opleve verden. Som alligevel vil tage derud. Og så tænker jeg, at vi, i vores højskole-miljø, kan lave noget, der er meget kvalificeret. Hvis det betyder, at de én gang tager ud på sådan en tur og virkelig får en masse med sig hjem, så det kan kompensere for, at de holder sig på måtten en 5-7-8 år og lader være med at tage på chartertur til Grækenland i fly eller til Thailand, så tror jeg, det er givet ret godt ud.”

Fællesskabet går igen: ”Man kan meget mere, end man tror!”

Uanset om studieturen går til Bangladesh, Bruxelles eller Bagenkop, siger eleverne fra både Viborg Idrætshøjskole og Vestjyllands Højskole: Fællesskab, sammenhold og følelsen af et ”vi”. Det er dét studieturene kan:

”Det giver noget til fællesskabet at være afsted på turene. Sammenhold og nye oplevelser. Det kan ture i Danmark nu også. Efter turen til Vigsø kendte vi hinanden meget bedre. Vi stod i situationer, hvor vi skulle tage stilling til madlavning, opvask og skraldespande. Det er i sådan nogle situationer, man bliver bevidst om, hvad folk er lavet af. Man kan meget mere, end man tror,” slutter Maiken Hansen. 

”Det giver noget til fællesskabet at være afsted på turene. Sammenhold og nye oplevelser. Det kan ture i Danmark nu også."

Maiken, elev på Viborg Idrætshøjskole

De tre højskoleelever på Vestjyllands Højskole er også hurtigt enige om, at det er sundt at komme uden for højskolen af mange grunde. For ikke at lukke sig om sig selv, men også for fællesskabet.

”Det ville kunne gøre noget godt for fællesskabet at tage på tur sammen, men egentlig synes jeg, at skolen kan meget mere som sted. Det er vores base og vores hjem, hvor vi kan udforske verden, hinanden og fordybe os i fagene og forskellige håndværksteknikker. Når vi i forvejen er her i så kort tid, ville jeg være træt af at tage en uge væk på studietur,” siger Olga Rosenberg Christensen. Samtidig tilføjer hun, at der normalt kommer en del udefrakommende foredragsholdere, teatergrupper og andre indslag, som perspektiverer og åbner op for verden uden for højskolen.

Det behøver heller ikke være så kompliceret siger Sabine Falk Ilsø og uddyber:

”Selv en tur i svømmehallen eller korte udelivs-ture kan give følelsen af at være afsted og tømre holdet mere sammen som fællesskab. Det er som om, man finder ud af at vi også er venner i virkeligheden. Vi er ikke bare et fællesskab her på højskolen. Det er fedt! Og det behøver vi altså ikke en lang studietur til at give os.”

Hvordan tiden bliver, efter rejserestriktionerne bliver hævede, må endnu stå uvist hen. Men én ting er sikkert: Højskolerne ændrer praksis for studierejser af hensyn til klimaet, men står stadig med et behov for at tilbyde eleverne global dannelse og perspektiv. Det ér et vasekægte dilemma!

Fakta: Bæredygtighed på højskolerne

40 % af højskolerne valgte før Corona konsekvent en bæredygtig rejseform, dvs. tog, fyldte busser eller lignende under studierejser.

Kilde: spørgeskemaundersøgelse blandt landets højskoler udarbejdet af FFD i foråret 2020.

10 % af højskolerne kompenserer ved flyrejser, enten via offset-organisationer, Højskoleskoven eller egne initiativer.

Kilde: spørgeskemaundersøgelse blandt landets højskoler udarbejdet af FFD i foråret 2020.

25 % af højskolerne har inden for de seneste år før Corona skåret ned på antallet af studierejser med fly.

Kilde: spørgeskemaundersøgelse blandt landets højskoler udarbejdet af FFD i foråret 2020.

60 % af landets højskoler drøfter bæredygtighedsperspektiver med eleverne i forbindelse med studierejser.

Kilde: spørgeskemaundersøgelse blandt landets højskoler udarbejdet af FFD i foråret 2020.