Grønne fag slår rødder i højskoleskemaet

Udgivet 12-04-2021

Knap 90 % af landets højskoler udbyder et eller flere fag med bæredygtighed som omdrejningspunkt. Eleverne får praktiske færdigheder og nye erkendelser, der giver dem mulighed for at reflektere, eksperimentere og handle på de komplekse problemstillinger, der følger med et øget fokus på bæredygtighed, klima og natur.

Nyere undersøgelse viser, at knap 90 % af højskolerne arbejder med at inkorporere bæredygtighed i undervisningen og det almene pædagogiske arbejde.

Det er efterhånden indlysende, at vi skal blive bedre til at passe på naturen og det miljø, der omgiver os. Heldivis har mange har taget miljø- og naturdagsordener til sig, hvilket også afspejles i højskolernes grønne fokus. Knap 90 % af landets folkehøjskoler udbyder fag i eller omkring bæredygtighed, viser en rundspørge blandt landets højskoler. Temaerne spænder bredt fra permakultur og urban gardening til alternativt byggeri og kendskab til naturen.

Læs mere om grøn højskole

Flertallet vil tilbage til rødderne

Indholdet af og tilgangen til undervisningen er meget forskellig og spænder vidt fra fag i jordbrug til grøn aktivisme. Over 15 % af højskolerne bruger aktivt skolens arealer, den omkringliggende natur eller opdyrker skolens jord i fag som ”Permakultur”, ”Havebrug”, ”Selvforsyning” og ”Sankning”. Alle typer af fag er i vækst.

I fag som ”Bæredygtigt byggeri”, ”Upcycling” og en bred vifte af håndarbejdsfag er det at bruge tid og kræfter på et produkt med til at øge kvaliteten af og glæden ved det færdige resultat. Fælles for disse fag er, at de fokuserer på nærvær, personligt præg og fordybelse, hvilket står i tydelig kontrast til en hverdag, hvor alt er let tilgængeligt. Kursisterne ønsker i højere grad at kende til produkters og fødevarers oprindelse og selv have fingrene i dem.

”Vores elever finder en enorm glæde og næsten barnlig fascination ved at se, dufte og mærke, hvor fødevarer kommer fra, eller lære nogle næsten glemte teknikker og arbejdsmetoder. Vores pointe er at skabe en mod-trend til en mega-trend.”

Kasper Hofer Østergaard, Højskolelærer på Rødding Højskole

Højskolelærer Kasper Hofer Østergaard er en af dem, der mærker den øgede interesse for bæredygtighed. Sammen med kollega og ernæringsassistent, Aske Larsen, underviser han i faget ”Selvforsyning for begyndere” på Røding Højskole. Her går de meget håndgribeligt til værks og underviser i, hvordan man holder husdyr, reparation og genbrug af gamle ting, og hvordan man sanker i naturen.

”Vi startede i foråret 2017, og siden dengang er holdet og interessen for faget vokset støt,” siger Kasper Hofer Østergaard, der selv er uddannet designer, hvilket fungerer godt i kombination med Askes erfaring fra køkkenet.

”Vores elever finder en enorm glæde og næsten barnlig fascination ved at se, dufte og mærke, hvor fødevarer kommer fra, eller lære nogle næsten glemte teknikker og arbejdsmetoder. Vores pointe er at skabe en mod-trend til en mega-trend, og så passer et fag som dette bare skide godt ind på en højskole, hvor der er ro til at stoppe op, give tid og mærke efter om det tempo, der er sat, er det rigtige,” siger Kasper, der føler sig overbevist om, at højskoler og bæredygtighed ikke blot er en døgnflue.

Og måske har han ret. I hvert fald ses nogle af de samme tendenser på flere af landets højskoler. På Løgumkloster Højskole har de valgt en bredere tilgang til bæredygtighed. Her har de besluttet, at højskolens lange kurser skal tage afsæt i FNs 17 Verdensmål og sætte dem i perspektiv til deres dagligdag. På Børkop Højskole i fællesfaget ”Etik” er bæredygtighed et delelement i undervisningen, mens det på Vestjyllands Højskole er en målsætning, at bæredygtighed ligger som et naturligt element i alt, hvad man tænker og gør - derfor også i fagene.

Bæredygtig dannelse fortsætter uden for skemaet

Undersøgelsen viser også, at næsten 90 % af højskolerne arbejder løbende med at indarbejde bæredygtighed i det almene pædagogiske arbejde. Det vil sige, at lærerne f.eks. bruger affaldssortering, madspild eller ressourceforbrug etc. som led i deres pædagogiske praksis. Adfærd italesættes, og særligt omkring måltiderne finder flere lysten og behovet for at få den gode fortælling frem. Mange køkkenledere fortæller derfor inden måltidet, hvor råvarerne kommer fra; hvor oksen har græsset; hvor ramsløgene til pestoen er sanket, eller hvordan kartoflerne er gravet op i hånden. Behovet for øget bevidsthed er stigende og praktiseres oftere og oftere på landets højskoler.

Når så mange højskoler inddrager bæredygtighed i det pædagogiske arbejde, er det et udtryk for, at bæredygtighed er begyndt at være en form for bagvedliggende mindset.

Folkehøjskolernes Forenings generalsekretær Elsebeth Gerner Nielsen uddyber, hvad en vision kunne være for højskolernes arbejde:

"Vi vil skabe små utopier i form af living labs, som inspirerer ikke bare vores elever, men også lokalsamfundene. Ja måske hele landet. På den lange bane er drømmen, at der på enhver højskole findes eksempler på, hvad vi selv kan gøre. Helst sammen med andre. Ligeledes håber vi at kunne være med til at iklæde bæredygtighed en ny, sproglig og poetisk klædedragt. Højskolerne vil - som vi altid har gjort – appellere til både hjerte og hjerne. Til følelser og fornuft. Til tanker og til handling. Til drømmekraft og dømmekraft."

 

Læs mere om Højskolernes Bæredygtighedsnetværk

Se Højskolernes kampagneside: Grønne holdninger ville ikke være de samme uden grønne handlinger

 

Fakta: Bæredygtighed på højskolerne

Over 87 % af folkehøjskolerne udbyder fag, enten på lange eller korte kurser, der i større eller mindre grad behandler emnet bæredygtighed.

Kilde: S pørgeskemaundersøgelse blandt landets højskoler udarbejdet af FFD.

Over 58 % af højskolerne har fag på lange kurser med bæredygtighed som omdrejningspunkt.

Kilde: Spørgeskemaundersøgelse blandt landets højskoler udarbejdet af FFD.

Over 85 % af højskolerne arbejder løbende med at inkorporere bæredygtighed i det pædagogiske arbejde.

Kilde: Spørgeskemaundersøgelse blandt landets højskoler udarbejdet af FFD.